Er den høje inflation kommet for at blive?

Lige nu er inflationen utroligt høj i mange markedsbaserede økonomier, og den er steget forbløffende hurtigt. I begyndelsen af 2021 var inflationen i OECD-landene under 2 %. Nu, halvandet år senere, er den næsten oppe på 10 %.

I september nåede inflationen i Danmark op på de 10 %, og det er ikke sket siden 1982. Professor Jesper Rangvid fra Institut for Finansiering på CBS forklarer her, hvorfor den høje inflation er kommet for at blive (indtil videre). 

Hvorfor er inflationen så høj?

Inflationen er ikke kun høj i Danmark men også i de fleste avancerede økonomier, hvilket vil sige euroområdet, Storbritannien, USA osv. Så vi er nødt til at kigge på en global forklaring på, hvorfor inflationen er høj i Danmark og mange andre lande.

Jeg tror, forklaringen er som følger: Vi havde en forfærdelig recession i begyndelsen af 2020 pga. pandemien, så efterspørgslen faldt voldsomt og pludseligt. Som reaktion stod regeringerne og centralbankerne klar til at hjælpe med meget ekspansive politikker. Godt hjulpet på vej af kraftig udpumpning af penge via penge- og finanspolitikken rettede efterspørgslen sig hurtigt. Dertil kom, at vi begyndte at efterspørge andre ting, end vi normalt gjorde, da vi hellere ville have varer end serviceydelser. Restauranterne var lukkede, så der kunne vi ikke gå hen (færre serviceydelser), og vi var hjemsendt, så vi købte en ny iPad eller computerskærm (flere varer). Den ekspansive politik fortsatte alt for længe og stimulerede inflationen yderligere, og samtidig svækkede pandemien forsyningskæderne. Så efterspørgslen var høj i forhold til udbuddet. Priserne steg, herunder ikke mindst på råvarer, som jo anvendes i mange led i produktionen, og virksomhederne måtte hæve priserne yderligere.

Så kort fortalt er inflationen høj, fordi:

• Efterspørgslen var høj efter pandemiens første fase.
• Efterspørgslen blev stimuleret af en meget ekspansiv penge- og finanspolitik.
• Efterspørgslen skiftede fra serviceydelser til varer og fik i særdeleshed priserne på råvarer til at stige.

Hvordan påvirker det erhvervslivet og samfundet lige nu?

Inflation udhuler husholdningernes købekraft. Hvis lønninger og overførselsindkomster ikke stiger i samme tempo som priserne, kan vi ikke købe lige så mange varer og serviceydelser. Vi bliver i virkeligheden fattigere. Og det betyder, at vi efterspørger mindre.

Så når vi i husholdningerne ikke kan købe så meget som hidtil, vil virksomhederne opleve, at efterspørgslen falder på de varer og serviceydelser, de producerer. De er nødt til at skære i produktionen og måske afskedige medarbejdere. Samtidig stiger produktionsomkostningerne. Priserne på de varer og serviceydelser virksomhederne bruger i deres egen produktion stiger, så det bliver meget dyrere at producere noget. Virksomhederne er derfor nødt til at vurdere, om de kan sende de højere omkostninger videre til forbrugerne. Nogle har nemt ved at gøre det pga. konkurrencen, mens det er mere vanskeligt for andre.

Så nogle virksomheder påvirkes negativt, og andre klarer sig bedre, fx elselskaberne pga. de høje energipriser. Kort sagt påvirkes ikke alle virksomheder ens, og de forskelle er vi nødt til at være bevidste om, når vi taler om, hvordan inflationen påvirker os.

Hvordan påvirker det os i det lange løb?

Denne inflation er opstået på baggrund af pandemien, og det betyder, at nogle af de underliggende årsager, der presser inflationen op, vil fortage sig med tiden. Forsyningskæderne vil blive forbedret, pengepolitikken vil ikke længere være ekspansiv, priserne på råvarer ser ud til at falde mange steder osv. Kort sagt vil inflationen ikke blive liggende på 10 % men vil falde naturligt i nogen grad. I det lange løb tror jeg, at vi havner på en 2 %-inflation igen. På den anden side forsvinder hele inflationen ikke af sig selv. Efterspørgslen er meget høj nogle steder i verden, så der vil være et inflationstryk i noget tid endnu.

Hvordan får man inflationen til at falde? 

Inflation betyder, at virksomhederne hæver priserne på de ting, vi køber, og det gør de, når efterspørgslen på virksomhedernes produkter er høj i forhold til, hvad de udbyder. Så for at reducere inflationen må vi reducere efterspørgslen. I princippet kan vi også hæve udbuddet, men det er generelt sværere og tager længere tid.

Når vi taler om at sænke inflationen, taler vi hovedsageligt om centralbanker og pengepolitik. Centralbankernes vigtigste opgave er at holde inflationen på et lavt niveau og stabil, men desværre har de fejlet, fordi inflationen er så høj lige nu.

De bliver nødt til at hæve renten markant for at afhjælpe det, og det gør de også nu, men jeg har i et stykke tid hævdet, at centralbankerne hverken forudså inflationens komme, eller at den ville vare ved. Derfor har de reageret alt for sent, og det betyder, at det vil tage længere tid at få inflationen under kontrol, og at der er risiko for, at den politik, der skal føres, ikke bliver kalibreret ordentligt, fordi det skal foregå i al hast.

I Danmark er det dog lidt anderledes, for her er det ikke centralbanken, der er ansvarlig for inflationen. Den er derimod ansvarlig for valutakursen, som er lagt fast på euroen, og derfor kan den danske centralbank ikke reagere på inflationstryk i Danmark. 

Hvornår kan vi forvente, at inflationen daler?

Det er selvfølgelig svært at svare på, men i øjeblikket er mit bedste gæt, at inflationen er tæt på at have peaket. Det har den formentlig allerede i USA, i hvert fald den inflation, vi kalder overordnet inflation. Kerneinflationen har nok ikke peaket endnu, men det gør den snart. I Europa er vi ikke helt deroppe endnu, men jeg tror, vi er tæt på.

Det betyder, at inflationen bør begynde at falde inden for en ikke alt for fjern fremtid. Det betyder ikke, at de priser, vi betaler for varer og serviceydelser falder, men at det tempo, som priserne stiger i, vil aftage.

På den anden side, vil det desværre tage en rum tid for inflationen at komme tilbage til det niveau, vi har været vant til i årtier, ikke mindst fordi centralbankerne som nævnt har været for langsomme til at reagere. Der er også risiko for, at centralbankerne ikke hæver renten nok i Europa, fordi man er bekymret for konsekvenserne for forgældede lande, fx Italien. Hvis den europæiske centralbank ikke hæver renten nok, vil det tage længere tid at få inflationen under kontrol. Det er derfor mest sandsynligt, at den er alt for høj næste år og potentielt et par år endnu.

Kontakt 

Richard Steed, Journalist, SLK

Jesper Rangvid, Professor, Institut for Finansiering