Hvordan påvirker populisme adgangen til samfundsgoder? CBS spiller nøglerolle i europæisk forskningsprojekt
Hvis børn ikke kan tale sproget godt nok, skal de testes og måske udelukkes fra vores skolesystem.
Sådan lød et forslag fra det højreorienterede parti Österreichische Volkpartei i Østrig i 2023. Selvom forslaget aldrig blev gennemført, skabte retorikken en følelse af eksklusion blandt minoriteter og tegnede en skarp grænse mellem ’os’ og ’dem’.
Dette eksempel på populistisk retorik illustrerer, hvordan politisk kommunikation kan påvirke samfundets dynamikker og fordelingen af ressourcer, fortæller Thomas Lindner, der er lektor ved Department of International Economics, Government and Business på CBS.
En vigtig pointe er, at populistisk retorik ofte skaber en følelse af udelukkelse
Thomas Lindner
I eksemplet fra Østrig blev det foreslået, at børn i tre-årsalderen skulle tage en tysk sprogtest for at få lov til at starte i børnehaveklassen, fortæller Thomas Lindner.
”Bare det at tale om det på den her måde skaber en følelse af at blive ekskluderet,” siger han.
Han er en af de ledende forskere i forskningsprojektet VALPOP (’Valuing Public Goods in a Populist World’), der er støttet af Horizon Europe.
Projektet, der er ledet af Innsbrucks Universitet, undersøger, hvordan populistiske strømninger påvirker adgangen til essentielle goder som uddannelse, sundhed og infrastruktur.
”Vores opgave er at undersøge, hvordan forskellige netværk i politik, business og i samfundet ændrer offentlige goder til eksklusive goder – hvordan indsnævres adgangen. På overfladen har vi meget åbne samfund rent formelt set, men i virkeligheden er adgangen til blandt andet uddannelse ikke så åben, som vi tror,” siger han.
CBS har en central rolle i projektet og bidrager med at analysere de sociale og økonomiske konsekvenser.
Hvad er populisme, og hvordan måles det?
I Danmark har vi adgang til mange offentlige goder, såsom folkeskolen og fri adgang til sundhedsvæsenet. Men samtidig eksisterer der også eliteskoler med adgangskrav og et privat sundhedssystem, som ikke alle har lige adgang til.
Det er denne overgang, hvor noget der før har været et offentligt tilgængeligt gode til et eksklusivt gode, som ifølge Thomas Lindner og forskningsgruppen kan være drevet af populisme.
Ifølge Thomas Lindner, der er ansvarlig for en af projektets arbejdsgrupper, fokuserer VALPOP på to hovedtræk ved populisme:
- Folkecentrering, på engelsk people-centrism ("os mod dem"-retorik) og
- anti-elitisme (fortællingen om, at eliten er korrupt, mens almindelige mennesker er dydige).
Disse træk bruges til at analysere, hvordan politisk retorik påvirker samfundet.
CBS’ bidrag: Analyse af samfundsgoder
CBS’ hovedopgave i projektet er at evaluere, hvordan populisme påvirker fordelingen af samfundsgoder.
Vi har allerede nævnt adgangen til gratis uddannelse og velfungerende sundhedssystemer, men offentlige goder er også ting som offentlig transport, grønne områder og infrastruktur såsom veje og broer.
Gennem avancerede kvantitative metoder og netværksanalyser undersøger forskerne, hvordan relationer mellem politikere, medier og erhvervsliv former adgangen til ressourcer.
“Vi skaber netværkskort, der visualiserer forbindelser mellem centrale aktører i Europa,” forklarer Lindner. “Det giver os indsigt i de skjulte dynamikker, der påvirker, hvordan populistisk retorik kan ændre samfundets strukturer.”
Hvordan måler man effekten af populisme?
Men hvordan gør man så det?
”Mange af de her netværk går ad uformelle veje, og vi har desværre kun adgang til formelle netværk, så vi er nødt til at undersøge de formelle netværk og lave eksperimenter, som kan ’simulere’, hvordan de uformelle netværk virker,” siger Thomas Lindner.
At måle populismens effekt kræver altså en kombination af eksperimenter og dataanalyse. CBS designer blandt andet eksperimenter, hvor deltagere udsættes for populistisk retorik, og deres reaktioner analyseres. Lindner uddyber:
“Vi undersøger, hvordan populistisk retorik påvirker folks opfattelse af samfundsgoder. Ved at kombinere eksperimentelle resultater med data fra både Europa og USA kan vi skabe en helhedsforståelse af fænomenet.
Praktisk relevans og politisk indflydelse
VALPOP’s resultater vil blive brugt til at informere EU-kommissionens rapporter og politiske anbefalinger. På kort sigt ønsker projektet at øge offentlighedens forståelse af, hvordan ekskluderende retorik kan skabe følelser af fremmedgørelse, selv uden konkrete politiske handlinger.
“En vigtig pointe er, at populistisk retorik ofte skaber en følelse af udelukkelse,” siger Lindner.
“Denne forståelse er afgørende for at skabe et mere inkluderende samfund.”
Et tværfagligt og internationalt samarbejde
VALPOP-projektet er et samarbejde mellem forskere fra Europa og lande som blandt andet New Zealand. Kombinationen af politisk videnskab, digital samfundsforskning og økonomi giver en unik tværfaglig tilgang til at forstå populismens mekanismer.
“At arbejde sammen med forskere fra forskellige discipliner og lande er afgørende for at forstå kompleksiteten af populisme,” understreger Lindner. “Det er et projekt, der kombinerer akademisk forskning med praktiske løsninger.”
Projektet begynder i marts 2025 og løber over fire år.
“Det tværfaglige perspektiv er det, der gør dette projekt unikt. Ved at forbinde politik, erhvervsliv og medier kaster vi lys over de kræfter, der former vores samfund,” afslutter Lindner.