Krigen i Ukraine: Lederskab og socialt ansvar i krisetider

Foto: Shutterstock

Hvis erhvervsledere ikke tager de svære beslutningerne i krisetider, hvilke konsekvenser vil det så få for såvel deres omdømme som deres økonomi?

Spørgsmålet forudsætter at omdømme og økonomi går hånd i hånd, men ofte, på kort sigt i hvert fald, er det ikke tilfældet. Når det drejer sig om socialt og miljømæssigt ansvar, forventer borgerene i stigende grad, at erhvervsledere tager nogle svære beslutninger. Disse beslutninger kan muligvis have en positiv indvirkning på deres omdømme, men det er på bekostning af profit. Det er også tilfældet i forbindelse med klimakrisen og den nuværende krig i Ukraine. I øjeblikket er der meget fokus på energiselskabet Ørsted, fordi de endnu ikke har ophævet deres kontrakt med russiske Gazprom. En ophævelse af kontrakten vil dog betyde store profittab, ikke mindst fordi det også handler om infrastruktur, hvilket gør det til en særligt kompliceret udfordring. Derfor er det virkelig vanskeligt for dem at tage så svær en beslutning. Men hvis ikke de ophæver kontrakten, med eller uden politisk opbakning, kan det være ødelæggende for deres omdømme, fordi borgerne i stigende grad forventer, at de vil tage disse svære beslutninger.

Borgerne forventer, at erhvervslivet tager yderligere skridt, der rækker ud over det juridiske, når det kommer til socialt ansvar – hvad er det for nogle skridt?

På mange måder hænger dette sammen med borgernes manglende tillid til den parlamentariske proces og det, de oplever som et nederlag, fordi politikerne hverken har modet eller viljen til at tage tilstrækkelig handling, særligt i forhold til klimakrisen. Helt konkret i forhold til krigen i Ukraine ønsker borgerne måske, at politikerne støtter Ørsted i at ophæve deres kontrakt med Gazprom. Men hvis ikke politikerne bakker op, forventer borgerne sandsynligvis, at Ørsted alligevel ophæver kontrakten, selvom det er en kompleks problemstilling. På samme måde bliver borgerne frustrerede over politikere, der ikke gør nok for at afhjælpe klimakrisen. I stedet sætter vi vores lid til virksomhederne. Vi håber, at de vil handle udover de juridiske rammer, for når juraen ikke slå til, leder vi efter andre steder, hvor vi kan placere håbet. Hvis vi mister håbet, bliver vi apatiske.

Hvordan balancerer multinationale selskaber deres ledelse i forhold til en lokal arbejdsstyrke og det globale samfund?

Det kyniske svar på det er, at det afhænger af, hvor lokalt er, eller hvem de lokale er. For når de lokale befinder sig i det Globale Nord, har de større betydning i mange multinationale selskabers perspektiv, fordi de lokale i det Globale Nord er mere privilegerede, forstået på den måde, at det er nemmere for dem at opnå synlighed og at blive hørt. For de lokale i frontlinesamfundsgrupper i det Globale Syd kan det være vanskeligere at opnå repræsentation og at blive hørt, også globalt.

Hvordan forsvarer man sine beslutninger, når der skal tages svære beslutninger? Og hvordan kan det påvirke ens aktionærer og ansatte?

Det handler mere og mere om at tage de rigtige beslutninger i en samfundsmæssig og moralsk henseende, også selvom om det går ud over profitten, særligt på kortere sigt. Faktisk gælder dette i stigende grad også for aktionærer. Tidligere har vi set aktionærer, hvis primære kortsigtede interesser var økonomiske, i modsætning til for eksempel civilsamfundets interessenter. Og alligevel ser vi i stigende grad, at såvel aktionærer som ansatte udtrykker samfundsmæssige og moralske bekymringer og forventer, at virksomhederne tager de svære beslutninger, selvom det bliver på bekostning af profit, i hvert fald på kort sigt. Selvfølgelig kan der ske rigtig meget i denne krig, som vi ganske enkelt ikke kan forudse. Men virksomhedernes omdømme betyder noget, og i sidste ende kan omdømmet også påvirke deres profit.

Kan folk lide virksomheder med principper?

Folk forventer i stigende grad, at virksomheder har moralske principper. Det ved aktionærerne. De ved også, at aktiekurserne ofte går hurtigt op og ned. Så det er ikke så sandsynligt, at langsigtede investorer såsom pensionskasser reagerer på kortsigtede profittab. Det er for eksempel det, vi ser i forhold til investeringerne i den grønne omstilling. Og visse centrale aktionærer ser gerne, at virksomhederne har principper, som de holder fast i.

I forhold til digitale medier og kritik, vil virksomhederne blive kritiseret, uanset hvad de gør, når de tager svære beslutninger. Men det ebber også ud. På mange måder glemmer vi hurtigt, overraskende hurtigt. Men internettet husker. Næste gang der opstår en krise, og hvis ikke man tog den rigtige beslutning sidste gang, så dukker det op igen. Vi bliver mindet om det, og hvis virksomhederne har forsøgt at begrænse eller fjerne kritikken, har nogen et eller andet sted gemt et screenshot, som dukker op igen i memes og så videre. Så man skal tage de rigtige beslutninger, man skal gøre det hurtigt, og så skal man holde fast i dem. Og så må man stole på, at aktionærerne på lang sigt vil værdsætte, at man tog den rigtig beslutning. Eller man må insistere på at bidrage positivt til samfundet, uden hensyntagen til profit.

Læs relevante forskningsartikler af lektor Julie Uldam:

Vestergaard, A., & Uldam, J. (2022). Legitimacy and cosmopolitanism: Online public debates on (corporate) responsibility. Journal of Business Ethics, 176(2), 227-240.
 
Gulbrandsen, I. T., Just, S. N., & Uldam, J. (2022). S (t) imulating resistance: Corporate responses to the Trump presidency. Organization, 1350508420939225.