At sikre en sund livscyklus med digital sundhedspleje
Hvem har lyst til at opholde sig længe på et hospital? De fleste af os vil højst sandsynligt foretrække at komme hjem, hvor vores helbredstilstand kan tjekkes af en app eller en sensor, så vi kun behøver at vende tilbage til lægen, hvis der udløses en alarm.
En sådan bærbar smartsensor er et eksempel på et digitalt hjælpemiddel, som forventes at blive meget mere udbredt i den nære fremtid. Forskerne og deres samarbejdspartnere i industrien, som står bag det nye europæiske forskningsprojekt DiCE, forventer en eksponentiel stigning i brugen af disse apparater indenfor det næste årti.
83 millioner bærbare sundhedsgadgets blev sendt på markedet i Europa i 2020, og den årlige vækstrate kan nå op på 20 procent i 2027.
Det er muligvis godt nyt for patienterne, men det er en udfordring for miljøet. Ikke mindst fordi bærbare sensorer kun kan anvendes en gang, så hvad sker der med dem, når de kasseres? Ifølge projektbeskrivelsen er det mest sandsynligt, at størstedelen vil ende på lossepladsen eller forbrændingen, hvilket betyder, at den plastik samt de metaller og sjældne råvarer, der er anvendt i fremstillingen af produkterne, mistes for evigt.
Et projekt med potentiel indvirkning
Med ønsket om at skabe en mere bæredygtig fremtid er 20 samarbejdspartnere fra producenterne, forskningsinstitutionerne og genbrugssektorerne gået sammen i projektet DiCE (Digital Health in the Circular Economy/Digital Sundhed i den Cirkulære Økonomi, som over de næste fire år vil forsøge at finde måder, hvorpå man kan genbruge, genanvende og omforme forskellige digitale hjælpemidler.
I dette projekt er CBS repræsenteret af Christiane Lehrer og Attila Márton fra Institut for Digitalisering samt Andreas Wieland fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi.
”Det er et projekt, der kan få reel indvirkning på verden – til fordel for patienterne, sundhedssektoren og miljøet. For mig personligt føles det godt at kunne bidrage med faglig viden, som kan anvendes i industrien og samfundet,” siger Christiane Lehrer.
Lehrer vil nu undersøge, hvordan forbrugere kan inkluderes i genbrugscyklussen. Hvordan de kan motiveres til at indlevere de bærbare sensorer eller anden smartteknologi, når de ikke længere har brug for apparaterne.
Kloge folk løser besværlige problemer
Attila Márton vil stå for at udvikle systemmodeller af genbrugsprocessen for hjælpemidlerne, så det kan undersøges, i hvor høj grad disse løsninger er bæredygtige eller ej.
”Det er et fedt projekt, fordi så mange kloge mennesker samles om at løse besværlige problemer. Når man arbejder med sundhedssektoren, er der ingen hurtige løsninger, fordi man ikke kan genanvende alting på samme måde, som man kan med andre produkter. For eksempel er der den biologiske risikofaktor, databeskyttelse, og det faktum, at ’forbrugeren’ er ved dårligt helbred, er i sig selv en udfordring, så man kan måske løse et problem, men derved skabe et andet. Vi sigter efter at få fat i roden om dem alle,” siger Márton.
Andreas Wieland kigger på litteraturen for at finde ud af, hvad man allerede ved om genanvendelsen af digitale hjælpemidler på sundhedsområdet.
”Desværre er der ikke meget forskning på dette specifikke område. Men måske kan vi lære noget fra forskningen i bærbare digitale gadgets indenfor fitnessindustrien. Her findes der forskning, som er baseret på interview med virksomheder, sundhedspersonale og forbrugere,” tilføjer han.
Udgifterne til EU Horizon-projektet beløber sig til 9,2 millioner euro, hvoraf 260.700 euro er afsat til forskningen på CBS.
Læs mere om Digital Health in the Circular Economy (DICE) og følg projektet på LinkedIn.