Uden hurtigere reduktioner af CO2-emissioner er det ikke muligt at nå 1,5°C-målet, fastslår IPCC-rapport

Foto: Shutterstock

Rapporten fremhævede, at hvis vi skal begrænse opvarmningen til 1,5°C, er det nødvendigt, at den globale udledning af drivhusgasser topper og begynder at falde inden 2025. Udledningen skal desuden reduceres med 43% inden 2030. De nuværende målsætninger for udledning er ikke nok til at undgå en omfattende og tidlig overskridelse af den globale middeltemperaturs stigning på 1,5°C, og den deraf følgende ødelæggende effekt på samfund i hele verden

For at kunne holde os under 1,5°C og blive energineutrale i 2050 vil det ifølge IPCC kræve et meget hurtigt fald i CO2-udledningen forbundet med alt, hvad vi producerer og forbruger, herunder rejser bygning konstruktion og infrastruktur. 

Lektor Maria Figueroa fra Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation på CBS er en af hovedforfatterne bag denne vigtige rapport. Hendes arbejde har været fokuseret omkring kapitlet, der evaluerede den samfundsmæssige drivkraft og globale tendenser bag udledningen af drivhusgasser.
 

Hvordan har du som hovedforfatter bidraget til vurderingen?

I løbet af de sidste tre år har jeg været en del af IPCC Group III Sixth Assessment-rapporten, der evaluerede, hvordan nationer og individer tilpasser deres bidrag til begrænsning af den CO2-udledning, som er skyld i klimaforandringerne. Vi var en gruppe på 278 videnskabsfolk fra 65 lande. Som hovedforfatter fokuserede jeg særligt på ét kapitel udover at være aktivt involveret i grupper på tværs af kapitler og særlige aktuelle emner.

På selve kapitlet samarbejdede jeg med 14 forskere, og så på, hvor vores emissioner kommer fra, hvordan de har ændret sig over tid, og undersøgte, hvilke samfundsmæssige drivkræfter, der påvirker globale drivhusgasemissionstendenser.

Vi vurderede data og den litteratur, der ligger til grund for vurderingen af globale reduktionstiltag, og sammenlignede klimatiltagenes fremgang samt den effekt, nationale klimaløfter har i forhold til langsigtede udledningsmål.

Kapitlet evaluerede også den videnskabelige litteratur om socioøkonomiske, tekniske og adfærdsmønstre i produktionen og forbruget, der driver stigningen i CO2-udledningen globalt, samt hvilke trends og udledningsberegninger regioner og lande har fulgt indtil nu.
 

Beskriv processen for dit engagement?

I forbindelse med samtlige IPCC-evalueringscyklusser kan alle lande nominerer egne forskningseksperter, men det er IPCC Bureau, der i sidst ende beslutter hvem af landenes nominerede eksperter, som skal medvirke i henhold til ekspertise og opretholdelsen af en balance mellem både regioner og køn. Jeg er beæret over også tidligere at være udvalgt til at arbejde med IPCC i forbindelse med tidligere rapporter, og derfor indsendte jeg gladeligt min ansøgning på opfordring af det danske IPCC-sekretariat.

IPCC følger en 5-7-årig procescyklus, og landenes ekspertnominering finder sted tidligt i processen. Jeg opfordrer alle forskere, som er interesserede i at deltage, til at søge yderligere information om hvordan IPCC udvælger deres forfattere her.
 

Hvad er hovedbudskabet i den seneste rapport?

Hovedbudskaberne i denne sjette evalueringsrapport er, at udledningen af drivhusgasser, som er det, der skaber global opvarmning, er på sit historisk højeste niveau (54% højere end i 1990), og at vi ikke er på rette kurs, hvis vi vil begrænse temperaturstigningen til 1,5°C.

Samtidig fører rapporten bevis for effekten af klimahandlinger. For eksempel observeres det, at stigningen i den årlige gennemsnitlige udledning af CO2 er faldet over de sidste 10 år, når man sammenligner med historiske stigninger.

Rapporten understreger, at uden en stærk og dyb reduktion af CO2-udledningen på tværs af alle sektorer, er målet om at nå en temperaturstabilisering på 1,5°C uden for rækkevide.  Derfor er begrænsningen af den globale opvarmning den vigtigste opgave.

Vi oplever allerede stor påvirkning fra den nuværende opvarmning. IPCC Working Group I-rapporten om videnskaben bag klimaforandringerne fortalte os, at vi skulle forvente at se hyppigere og mere intense ekstremer – hedebølger og skybrud – og det er det, der sker. Alt imens temperaturen stiger, forventer vi også mere udbredt varme og tørke samt hyppigere brandfare. 

Denne sjette evalueringsrapport viser, at der er en stigende række politiske tiltag, retningslinjer og teknologier, der kan føre til effektive reduktioner, og den observerer, hvordan forbedrede teknologier falder i pris. Helt essentielt påpeger rapporten, at handlinger, der skal begrænse den globale opvarmning, som resulterer i bredere fordele for samfundet, kan forhøje tempoet, dybden og rækkeviden af udledningsreduktioner, og at hurtige og retfærdige klimahandlinger, der skal nedsætte og tilpasses klimaforandringernes effekt, er nødvendige for en bæredygtig udvikling. Rapportens resultater kan findes her. 
 

Hvordan står Danmark i forhold til en energineutral fremtid sammenlignet med andre?

Rapporten opstiller ikke lister over eller sammenligninger mellem individuelle lande.  Men når man ser på regionale trends, viser rapporten, at visse lande har implementeret målsætninger og engageret sig i særlige klimahandlinger. Nogle af disse lande har reduceret udledningen af CO2 og drivhusgasser i mere end 10 år, og i nogle få af disse lande har deres reduktionsrater i en årrække været på linje med de rater, der højst sandsynligt ville kunne begrænse opvarmningen til 2°C – så længe disse rater fastholdes. Derudover viser rapporten, at disse lande løbende har opretholdt økonomisk vækst.

Danmark er iblandt gruppen af lande, der frem til nu har opnået en udledningsreduktion, der primært har fundet sted inden for elektricitets- og varmesektorerne efterfulgt af industrien og byggebranchen. Men, dybere og hurtigere udledningsreduktioner er nødvendige indenfor både transport og landbrug, hvis vi skal holde målet for Paris-aftalen på 1,5°C indenfor rækkevide.