Invitation til Rasmus Koss Hartmanns ph.d-forsvar

For at forsvare sin ph.d.-grad har Rasmus Koss Hartmann indgivet sin afhandling med titlen: User innovation inside government: Towards a critically performative foundation for inquiry

Torsdag, 2 oktober, 2014 - 12:00 to 14:00

Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse (CVL) har som led i SLIP-programmet (Strategic Leadership Research in Public Sector) gennemført en lang række forskningsprojekter delvist finansieret af Kvalitetsreformmidlerne på Finansloven. Det andet ud af en kerne på 6 delprojekter er nu indstillet til forsvar. Projektet har titlen: User innovation inside government - Towards a critically performative foundation for inquiry. Afhandlingen er udarbejdet af cand.merc. Rasmus Koss Hartmann, CVL.

Forsvaret finder sted torsdag den 2. oktober kl. 12.00-14.00 i SPs08 Nykredit Aud., Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Efter forsvaret vil der være en reception i “Rotunden“ 2. sal, Solbjerg Plads 3.

Projektet har studeret styringsinnovation indenfor den offentlige sektor ud fra et brugerinnovationsperspektiv og en normativitet om critical performativity. Dets empiriske genstand er Styringslaboratorier: en form for  innovationsproces rettet mod udvikling af styringsinnovation (dvs. administrativ innovation, der anvendes til styring af offentlige organisationer) gennem samarbejde mellem styrende og styrede. Denne særlige form for innovationsproces har været genstand for betydelig debat i Danmark og er blevet foreslået som en vej frem mod offentlig modernisering efter New Public Management, jf. bl.a. ”Tillidsreformen”. Som fænomen er laboratorier dog underspecificerede. Mens laboratorier tilskrives et potentiale, er det uklart, hvad dette potentiale er og hvad det er ved laboratorier, der gør dette potentiale til et sandsynligt udfald. Vi har kun vage forestillinger om, hvad der bliver gjort, når folk laver styringslaboratorier.

Af hensyn til den praktiske del af arrangementet bedes der venligst om tilmelding. Tilmelding til arrangementet bedes ske til CVL på mail cvl@cbs.dk eller telefonisk på 38 15 29 06 senest mandag den 29. september.

Du kan læse mere om ph.d.-projektets indhold på invitationen nedenfor samt på SLIP's hjemmeside http://slip.cbs.dk/fol/nyheder/rasmus_koss_hartmanns_phd_forsvar

Supervisor:
Professor Preben Melander
Department of Operations Management 
Copenhagen Business School

Secondary supervisors:
Professor Mads Hermansen
Nordic School of Public Health

Professor Christoph Hienerth
WHU Otto Beisheim School of Management

Assessment Committee:
Associate Professor Sara Louise Muhr (Chair)
Department of Organization
Copenhagen Business School

Professor Martin Parker
School of Management
University of Leicester

Professor Andre Spicer
Faculty of Management
Cass Business School

Afhandling
Afhandlingsopgaven er tilgængelig via dette link http://openarchive.cbs.dk/handle/10398/8978

Reception
The Doctoral School of Language, Law, Informatics, Operations Management, Accounting and Culture vil efter forsvaret være vært ved en reception i “Rotunden“ 2. sal, Solbjerg Plads 3

Organiseret af: LIMAC PhD School

Sted: SPs08, Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 31/07/2018