Scandinavia-Japan Sasakawa Foundation indkalder ansøgninger
Scandinavia-Japan Sasakawa Foundation har til formål at udbygge venskabelige relationer mellem de fem nordiske lande og Japan; at fremme udveksling mellem Norden og Japan; at øge international forståelse samt at medvirke til opnåelse af verdensfred. Fondens formål søges fremmet gennem økonomisk støtte til forskning, udvikling, uddannelse og undervisning inden for medicin, de humanistiske og sociale videnskaber, naturvidenskaber, de tekniske videnskaber og kultur.
Scandinavia-Japan Sasakawa Foundations danske afdeling varetager behandlingen af legater til ansøgere fra Danmark. Der er én årlig uddeling, og ansøgningsfristen er altid den 15. februar.
Der anvendes obligatorisk ansøgningsskema. Ansøgninger, der fremsendes uden ansøgningsskema, vil ikke blive behandlet.
For detaljeret vejledning og ansøgningsskema se www.sjsf.se