Det sker på CBS i juli
Fra Rio til Roskilde
Roskilde Festival er mere end bare musik, drikke og dansk sommer. CBS er nemlig igen i år til stede i form af ’Fra Rio til Roskilde’. På Roskilde Festival 2014 vil der blive bygget videre fra sidste års resultater, der blandt andet fokuserede på ’nudging’. Gennem nudging skubbes forbrugere i retning af den ønskede handling gennem adfærdsregulerende indsatser. Det langsigtede mål for indsatserne på Roskilde Festival er at afprøve en række nye løsningen inden for bæredygtighed, der er baseret på tanker inden for nudging, kollektivt forbrug og lean management.
Tid og sted:
29. juni – 6. juli
Roskilde Festival
Om Fra Rio til Roskilde
Om sidste års resultater
Kvote 1 for bacheloransøgere
Den 5. juli klokken 12.00 har årets bacheloransøgere afsendt deres kvote 1 ansøgning gennem Den Koordinerede Tilmelding i håb om at blive optaget på drømmeuddannelsen. I år udbyder CBS 19 bacheloruddannelser heriblandt den nye maritimuddannelse International Shipping and Trade, der er føjet til uddannelsesporteføljen.
Ansøgerne vil d. 30. juli få svar på, om de er kommet ind på en uddannelse.
Tid:
Ansøgningsfrist: 5. juli, kl. 12.00.
Svar på ansøgning: 30. juli.
Læs mere om ansøgningsprocedurer og -trin
International workshop om oversættelse, tosprogethed og oversættelsesteknologier
Oversættelsesteknologier er med til at ændre oversættelsesfaget, researchen bag og åbner samtidig op for en række nye muligheder. Denne workshop vil fokusere på hvordan brugsundersøgelser og studier i tosprogethed vil kunne integreres og bidrage på tværs af fagområder. Førende forskere inden for områderne oversættelsesprocesresearch, brugsundersøgelser, kognitive modellering og oversættelsesteknologier vil deltage i workshoppen.
Tid og sted:
Fredag d. 11. juli, 09.00-16.30.
Spejdercenter Holmen
Arsenalvej 10
1436 København
Sommerskole med et væld af nationaliteter, kurser og deltagere
Igen i år afholdes International Summer University Programme (ISUP) på CBS. ISUP er Danmarks længste og største sommeruniversitetsprogram med over 1500 deltagere fra over 50 forskellige destinationer. Fra 23. juni til 1. august ligger campus ikke øde hen, da danske og udenlandske studerende prøver kræfter med de over 50 kurser udbudt af CBS og undervist af fremtrædende professorer.
Tid og sted:
23. juni - 1. august
Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
Læs mere om ISUP
CBS Executive Sommerskole (OBS: Finder sted i august/september)
Det er ikke kun universitetsstuderende, der kan få faglige udfordringer i løbet af sommersæsonen. Sensommeren byder nemlig på CBS Executive Sommerskole, hvor der for ledere og medarbejdere i både den private og offentlige sektor udbydes 21 kurser i løbet af august og september. På mindre end fem hverdage vil dine kompetencer blive udfordret og forbedret gennem læring fra de bedste undervisere.
Tid og sted:
11. august – 19. september
Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
Læs mere om Executive Sommerskole