Strategisk kommunikation om ledelse set i et governance-perspektiv
Debatmøde
Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse (CVL) på Copenhagen Business School (CBS) har hermed fornøjelsen at indbyde dig til sæsonens 4. debatmøde, som arrangeres i samarbejde med tidsskriftet Økonomistyring & Informatik.
Debatmødet handler om Strategisk kommunikation om ledelse set i et governance-perspektiv – når vi skal formidle et værdiskabende billede af virksomhedens ledelsesforhold til vore share- og stakeholdere.
Som oplægsholdere til mødet har vi inviteret tre kompetente fagfolk, som på hver sin måde har indsigt i strategisk kommunikation om ledelse:
Erhvervsforsker og direktør, Ph.d. Eva Parum, Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse (CVL) på Copenhagen Business School. Hun har netop udgivet bogen »Strategisk kommunikation om ledelse – i et corporate og public governance perspektiv«. Hun arbejder med et nyt forskningsprojekt om direkte og indirekte mediebaseret strategisk kommunikation om selskabs- og organisationsidentitet.
Vice President for Public Affairs Heidi Schütt Larsen, Falck A/S. Heidi Schütt Larsen er jurist og er fra årsskiftet 2006/07 tiltrådt som vice president. Falck A/S blev i 2005 »købt af« Fondsbørsen af en kapitalfond og har siden været i gang med en stærk ekspansion i Danmark og Europa. Falck A/S arbejder både i den offentlige og private sektor. Og måske satser Falck A/S – igen – på en børsnotering om nogle år. Hvordan arbejder Falck med strategisk kommunikation som led i sin ekspansion, og hvad betyder anbefalingerne om corporate og public governance i denne forbindelse?
Administrerende direktør Søren Berg, Bergsøe 4 A/S, som rådgiver indenfor branding, PR-strategier og ekstern kommunikation og har en omfattende erfaring indenfor virksomhedernes valg af kommunikationsstrategi.
Debatmødet afholdes:
Tid: Onsdag den 9. maj 2007 kl. 16.00- ca. 19.00.
Sted: Copenhagen Business School i den nye bygning »Kilen«, Kilevej 14 A/B, 2000 Frederiksberg C. Mødelokale Ks54.
Mødelokalet ligger i stuen (adgang via hovedindgangen og så til højre). Metro station Fasanvej ligger tæt ved Kilen.
Efter den faglige debat vil der være uformelt samvær. Her vil blive serveret en let anretning med øl og vand og efterfølgende kaffebord. Prisen for deltagelse udgør kr. 500,00 inkl. moms pr. deltager.
Tilmelding kan ske ved at kontakte Grethe Julius Andersen via e-mail: gja@djoef.dk eller på telefon 3913 5523.
Tilmeldingsfristen er: Torsdag den 3. maj.
Bemærk: Der er begrænset deltagerantal
Du kan få flere oplysninger i vedlagte invitation.
Bemærk venligst at tilmelding til debatmødet foregår via DJØF.
De bedste hilsener
Preben Melander
Centerdirektør, Augustinus Fond professor