"Sammen med klimaforandringerne er de digitale teknologier vores tids største politiske udfordring"

Foto: Shutterstock/CBS

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er massivt tilstede i vores tilværelse. De tilbyder alt fra nyheder, information, debat og underholdning. Det har stor betydning for demokratiet og vores opfattelse af verden. Alligevel har hele det digitale område i mange år haft lavstatus – både blandt politikere og borgere. En årsag hertil er, at vi ikke kan gennemskue, hvordan de datadrevne systemer og platforme virker, og hvilke nye vilkår de skaber.

Det mener Mikkel Flyverbom som er professor mso på Institut for ledelse, samfund og kommunikation på CBS og medlem af Dataetisk Råd samt regeringens Digitaliseringspartnerskab. Han håber på, at den digitale udvikling i fremtiden vil få langt mere politisk bevågenhed. Derfor vil han med sin forskning blive ved med at hejse flaget og insistere på vigtigheden af, at vi forstår den digitale infrastruktur som udgør rygraden af vores samfund.

Sammen med klimaforandringerne er de digitale teknologier vores tids største politiske udfordring. De har vidtrækkende konsekvenser for den måde, vi forstår vores samfund og os selv som mennesker.

Men hvor det i klimadebatten er muligt at tale om stigende vandstande og temperaturer, er det ifølge forskeren straks vanskeligere at gøre de digitale teknologier til en politisk varm kartoffel.

”Det er ekstremt svært at få politikere til at engagere sig i det digitale område. For i modsætning til, hvis man bygger en bro mellem to øer, hvor det er meget tydeligt, hvad pengene er gået til, vil samme investering i bedre digital infrastruktur være fuldstændig usynlig for det blotte øje, og ikke noget den enkelte borger kan mærke forskel på i sin hverdag.”

For meget fokus på tech-giganterne skaber blinde vinkler

Alligevel mener Mikkel Flyverbom, at der er sket meget på området de seneste år. Da han startede sin forskerkarriere i 2002, talte stort set ingen om internettets politiske dimensioner, hvor til i dag, hvor de store tech-virksomheders ansvarsløshed og en stigende utilpashed ved overvågning har gjort det tydeligt for de fleste, at der er behov for regulering.

Ifølge Mikkel Flyverbom er det helt indlysende, at tech-virksomhederne og deres kommercielle kræfter skal reguleres. Dog ser han en tendens til, at vi fokuserer for meget på tech-giganterne og deres forretningsmodeller. Han mener, at problemet er langt mere vidtgående, end at Facebook ikke synes at bekymre sig om dataetik.

Vi ser lige nu en stribe eksempler på, hvordan mange af de samme teknikker som tech-virksomhederne bruger, rejser ind i andre dele af vores samfund. Ind i den offentlige sektor, i vores organisationer og i vores virksomheder. Selv hvis vi fik fjernet Google og Facebook, vil de samme måder at arbejde med fx data på, stadig eksistere.

Et eksempel på, hvordan datadrevne kontrolsystemer har vævet sig ind i vores arbejdsliv, så vi i nemlig.com-sagen, da det kom frem, at supermarkedskæden overvåger sine medarbejderes effektivitet i et digitalt logistiksystem. Og ifølge Mikkel Flyverbom er samme logikker på vej ind alle vegne. Også i vores velfærdssystem.

”Hvis vi ikke forstår, hvordan de teknologiske processer som er i disse platforme virker, og de får lov til at rejse ind i resten af vores samfund, så får vi nogle problemer der er langt større end, at man får det dårligt af at være på Instagram, eller at Facebook påvirker vores købsvalg. Så er det pludselig problemer der handler om vores demokrati og alle vores institutioner i bredere forstand”. 

”For eksempel kan borgere ikke logge ud af den offentlige sektor som man kan på sociale medier, og det er problematisk hvis vores beslutninger om hvem vi stemmer på bliver påvirket på skjulte og uigennemskuelige måder”.

Forskning skal få os til at tage stilling

Netop tendensen til at overse de helt fundamentale teknologiske forandringer, er udgangspunktet for Mikkel Flyverboms forskning. Han vil tydeliggøre, hvad det er for nogle maskinerier, der arbejder inde i de virksomheder der trækker på data og arbejder med algoritmer.

”Debatten om tech-giganterne og den overvågningskapitalisme* som de medfører er bestemt vigtig. Men hvis vi bruger alle vores kræfter på at tale om dem, rammer vi forkert”, fortæller Mikkel Flyverbom og fortsætter:

”Jeg håber, at mit arbejde bidrager med at tydeliggøre, at det her emne har mange politiske og samfundsmæssige konsekvenser. Det kræver et fælles sprog og nye begreber at forstå, hvordan de digitale logikker fletter sig ind i vores samfund, og før vi har det, kan vi ikke tage stilling til hvilke organisationer vi vil opbygge, eller hvilket arbejdsliv og hvilke livsformer vi gerne vil have i fremtiden”.

Hvor kommer fremtidens Facebook fra?

Til trods for køen af digitale udfordringer ser Mikkel Flyverbom også grund til optimisme. For jo mere forskning, regulering og politik vi får, jo bedre bliver vi til at tage stilling og stille kritiske spørgsmål.

Kigger man rundt, er der flere historier der peger på, at vores kritiske sans overfor eksempelvis billige, kinesiske løsninger og store amerikanske firmaer er blevet skærpet. Fx har TDC takket nej til at fortsætte med Huawei som netværksleverandør, da man ikke kunne sikre sig mod spionage fra Kina, og i stedet valgt et nordisk selskab til udbygge sit netværk.

Man ser således en bevægelse hen imod bedre betingelser for europæiske og nordiske teknologivirksomheder, og hvor der stilles nye krav til platforme og systemer, som at man fx kan overflytte sin data fra én platform til en anden, eller at man kan få sin data slettet. Og til trods for ideen om et europæisk eller nordisk Facebook virker fjern, mener Mikkel Flyverbom, at vi langsomt kan begynde at forestille os sociale medie-tilbud fra Europa fremfor for Silicon Valley.

Det kræver mod og modenhed at træffe dataetiske beslutninger

Et spørgsmål der melder sig er, hvor vi skal starte med at sætte ind i en dansk sammenhæng. Danmark har mange økonomiske og demokratiske ressourcer, og således muligheden for at gå i front på området. Men hvad kræver det af vores politikere og af os selv, hvis vi skal skabe en guldstandard for dataetik?

”Det kræver, at vi de kommende år har mod på at tage de svære diskussioner om sikkerhed, privatliv og etik. Hvad kommer det til at betyde for borgere, at vi begynder at arbejde datadrevet i kommunerne? Hvad betyder det for vores samfund og vores demokrati, at vi har ladet nogle private aktører installere det meste af vores kommunikationsmiljø”?, siger Mikkel Flyverbom, som har et klart håb for Danmarks fremtidige dataetiske standard:

”Mit håb er, at vores politikere kommer til at tage det her område mere alvorligt og måske endda praktisere en højere dataetisk standard selv. Vi ser stadig mange politikere der på den ene side er meget ophidsede over tech-giganter og så på den anden side helt åbenlyst bruger de samme platforme til at kommunikere på. Så der er noget modenhed der mangler, og måske også noget mod til at turde tage et skridt, og sige at nu viser vi vejen.”

-----------

* Mikkel har for nylig bidraget med et kapitel om ’influencer-staten’ til bogen Fra Velfærdstat til Overvågningsstat, som der afholdes boglancering på den 15. december. Her vil Mikkel Flyverbom sammen med bogens andre bidragsydere give sine perspektiver på implikationerne ved offentlig digitalisering.

* Shoshana Zuboff, er en amerikansk forsker og forfatter og har en æresdoktorgrad på CBS. Hun har blandt andet skrevet bestselleren ’Overvågningskapitalismens tidsalder’, hvis hovedpointe er at tech-giganterne har taget kontrollen og gjort vores data til deres ejendom for at tjene penge.