CBS søger sikkerhedsspecialist med driftserfaring
Indledning
CBS søger en kollega til løbende sikkerhedsopgaver samt implementering og drift af sikkerhedsløsninger. Der vil være fokus på best practices inden for drift af Microsoft og open source-systemer samt configuration management og life-cycle management. Området dækker både vores on premise- og cloud-løsninger.
Vi arbejder efter rammeværker som CIS Critical Controls, ISO/IEC 270001/02 samt tekniske minimumskrav for statslige myndigheder og håndterer disse på et operationelt niveau. Der vil derfor også være opgaver i relation til security by default og security by design, da vi har fokus på, at sikkerhed altid er tænkt ind fra start i både drift og projekter. Vi ønsker løbende at forbedre informationssikkerheden og understøtte CBS' mål inden for undervisning, formidling og forskning.
Stillingen indgår i Driftsenheden i IT-afdelingen på CBS, hvor du refererer til CISO/Driftschefen, og der vil være relationer og samarbejde med mange enheder og med forskellige roller på CBS. Vi vægter et målrettet og værdiskabende samarbejde, så sikkerhedstiltagene har gennemslagskraft på alle relevante områder.
Arbejdsopgaver i stillingen
- Opgaver inden for sikkerhed, drift, vedligehold, oppetid samt rettigheds- og konfigurationsstyring
- Bidrage til systemdesign og arkitekturovervejelser ved drift og opdatering af it-systemer
- Håndtering af hændelser, IOC’er og beredskabsøvelser
- Hærdning af systemer og sikring mod sårbarheder
- Håndtering af opgaver i forbindelse med Life-Cycle-Management / End-of-Life-opgaver
- Log Management og SIEM sandsynligvis baseret på ELK-stack, herunder tilrettelægge monitorering/rapportering samt bidrage til og sikre håndtering af hændelser
- Tilrettelægge overholdelse af sikkerhedspolitikker på tværs af IT-afdelingen
- Sparring i forhold til sikkerhedspraksis i forbindelse med drift, udvikling og vedligehold
- Driftsarbejde på relevante systemer
- Deltagelse i projekter og projektarbejde.
Dine kvalifikationer og personlige kompetencer
Vi søger en person med uddannelses- og/eller erhvervsmæssig erfaring og baggrund inden for enterprise it-drift og informationssikkerhed. Du har en eller flere af følgende kompetencer:
- Teknisk erfaring med drift og operationel informationssikkerhed
- Informationssikkerhedsuddannelse og/eller sikkerhedscertificeringer
- Professionelt kendskab til teknisk IT-infrastruktur
- Erfaring med drift i enterprise-miljøer og ITIL
- Erfaring med håndtering af sårbarheder og hærdning.
Derudover lægger vi vægt på, at:
- Du er engageret, fleksibel og målrettet
- Du kan følge opgaver til dørs og tage selvstændigt ansvar
- Du har en professionel og åben måde at kommunikere på
- Du har erfaring med projektarbejde og er en god teamplayer
- Du lægger vægt på rettidig og opdateret dokumentation.
Ansøger skal have engelskfærdigheder på et niveau, der svarer til stillingens indhold.
Driftsenheden
Driftsenheden har ansvar for at vedligeholde og styre CBS’ IT-infrastruktur, herunder netværk, directory-services, e-mail, databasesystemer, forretningsapplikationer, backup og sikkerhed. Vi har fokus på konsolidering og standardisering, og vi styrer vores teknologiske rejse ved hjælp af vores teknologistrategi, som sætter rammerne for, hvilke teknologier der anvendes. Driftsenheden består af 18 engagerede kollegaer, og vi lægger vægt på professionelt samarbejde, kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af ansvarsområderne. Dette opnår vi gennem en høj grad af åbenhed, dialog og gensidig respekt. I Driftsenheden benytter vi Kanban til løbende koordinering og vidensdeling.
Vi tilbyder
- En spændende hverdag med varierende opgaver inden for forskellige faglige områder
- Ansvar for og deltagelse i drift og vedligehold af CBS’ IT-systemer
- Stor mulighed for at medvirke til at tilrettelægge opgaver
- En uformel men professionel omgangsform
- En arbejdsplads med foretrukne værdier som forretningsdreven IT, teamspirit og involvering
- Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
- Et alsidigt teknologisk miljø, der udfordrer din evne til udogmatisk at tænke "på tværs"
- Rummelige rammer for tilrettelæggelse af opgaver og en fleksibel arbejdstid (flextid).
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår alt efter kvalifikationer og erfaring i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Der er tale om en fuldtidsstilling, og der vil være mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer.
Rekrutteringsprocessen
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CISO og IT-driftschef Morten N. Nielsen på mnn.it@cbs.dk.
Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket ”Søg online”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.
Ansøgningsfrist: 19. januar 2025.
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+-status, kulturel baggrund m.m. at søge.
Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.