The Copenhagen Triangle

Af Alan Irwin, Dean of Research
Oversat af External Affairs CBS
 

Engang var det normalt, at ethvert opslag for en universitetsstilling indeholdt et dyrt designlogo og en ubeskeden programerklæring.  'Vi stræber efter de højeste akademiske ambitioner samtidig med at vi adresserer de største samfundsmæssige udfordringer gennem banebrydende forskning og undervisning.'  Selv mit elskede fodboldhold har mottoet ‘Consectatio Excellentiae’ (stræben efter excellence). Ved mange lørdagskampe har dette motto dog mest virket som en dårlig vittighed.

Jeg har intet imod høje akademiske ambitioner eller banebrydende forskning og undervisning.  Men er slogans som disse virkelig vejen til at opbygge en institution i verdensklasse? Jeg er heller ikke sikker på, at indførelsen af benchmarks, mål og ranking af tidsskrifter er det, der skal til - selvom disse værktøjer trods alt kan hjælpe os væk fra den fremherskende 'mere er mere'-tankegang.  I stedet vil jeg argumentere for, at et fremragende universitet bygger på tre grundlæggende elementer: mennesker, idéer og viljen til at være innovativ. Selvfølgelig er det afgørende, at man har midler til at understøtte alle tre, hvilket vi også er meget bevidste om på CBS. Og det er også nødvendigt med en fast kurs og strategi. Men midler og strategi kan ikke skabe et fremragende internationalt universitet hvis ikke de nødvendige grundelementer er på plads.

Vi kender alle Bermuda-trekanten, hvor skibe og fly efter sigende forsvinder på mystisk vis. Men det jeg har i tankerne er faktisk det stik modsatte: Et sted hvor mennesker, idéer og innovation opstår, og de forskellige elementer ansporer og nærer hinanden. Man kunne tænke på det som en omvendt Bermuda-trekant (især hvis man er gammel nok til at kunne huske The Hollies' sang om Kong Midas). Jeg vil kalde det Københavner-trekanten. Jeg har ikke noget imod, hvis andre institutioner også vil gøre krav på idéen om et sådant sted, men for mig er det oplagt at det er København og nærmere bestemt CBS. Og dette er trods alt min sidste klumme som forskningsdekan.  

For det første er det afgørende at have de rigtige mennesker og – hvad der er endnu mere vigtigt – den rigtige sammensætning af mennesker. Uden dygtige og engagerede medarbejdere – forskere, undervisere, administratorer, alle dem der holder bygningen åben, computerne kørende og køkkenerne i gang – ville der simpelthen ikke være et universitet. Som jeg skrev i en tidligere klumme, bør CBS være særligt stolt af sin åbenlyse evne til at rekruttere næste generation af akademiske talenter. Men vi skal aldrig tage de administrative medarbejdere for givet - dem som holder humlebien CBS flyvende - eller rengøringspersonalet, medhjælperne, kokkene, betjentene og de tekniske supportmedarbejdere, som for mange studerende og besøgende er CBS’ ansigt udadtil.  På en tidligere arbejdsplads var det en stående vittighed, at man ikke skulle befinde sig på hovedtrappen, når klokken slog 17, for så risikerede man at blive ført væk af strømmen af administrativt personale, der skyndte sig mod udgangen. Jeg kan ikke forestille mig nogen på CBS sige noget tilsvarende.    

Siger det ikke sig selv, at universiteter er engageret i tilblivelsen af nye idéer, formidling af forskning og videnskabelig læring, og stræben efter viden? Behøver man overhovedet sige det højt? Svaret er ja – det gør vi. Vi lever i en tid, hvor selve definitionen af hvad et universitet er, er til åben diskussion. Er det først og fremmest en metode, hvormed man uddanner en ny arbejdsstyrke, et middel til økonomisk konkurrencedygtighed, et nationalt prestigesymbol, en vej til personlig og karrieremæssig udvikling eller en måde at tackle store samfundsmæssige udfordringer på? Uanset hvilken udlægning man foretrækker, er ingen af disse ting mulige uden åbenhed overfor nytænkning, vilje til at udfordre gældende konventioner, og engagement i langsigtet og dyb forskning.  Jeg hævder ikke, at nye idéer kun udvikles på universitetet – og det er også vigtigt at vi husker at anerkende det vigtige bidrag, der ydes af studerende.  Men min pointe er simpelthen, at universiteter har et særligt ansvar for at pleje idéer, studere og undersøge dem, og at tilskynde nye generationer til at sætte pris på viden og akademisk læring, og at opretholde stræben efter viden og intellektuel udvikling som en kerneværdi. Uden dette mister vi vores eksistensberettigelse.

Og så til trekantens tredje grundelement.  Nogen vil mene, at 'innovation' ikke er forenelig med de højtflyvende tanker udtrykt ovenfor.  Er innovation ikke et mere dagligdags problem, der berører jobs og andre praktikaliteter – og dermed det diametralt modsatte af stræben efter viden og ideer?  Som svar på det spørgsmål trækker jeg på endnu et af mine velkendte temaer: Jeg mener, at et erhvervsuniversitets vigtigste opgave er at 'gøre en forskel'.  Det kan være at udvikle et nyt undervisningsprogram, styrke ph.d.-uddannelsen, skabe en ny virksomhed, levere et afgørende bidrag til ledelsespraksis eller generere andre vigtige forskningsresultater (måske det hele på én gang!).  Vi skal ikke bare slå os til tåls med tingenes tilstand, men arbejde frem mod positive og konstruktive ændringer.  Og for at gøre dét har vi brug for engagerede mennesker og fremragende idéer. Så i stedet for den normale positive spiral, har vi her at gøre med en 'positiv trekant'. Idéen om 'den positive trekant' er forhåbentlig ikke mit vigtigste bidrag til den akademiske verden, men det må række i denne sammenhæng.

Den indlysende fare ved denne overordnede beskrivelse er, at den kan virke en anelse indholdstom - og lidt for letbenet. Man skal bare samle de rigtige elementer, så har man et fremragende universitet. Men sagen er den, at mennesker, idéer og innovationer ikke står stille. Og det er den helt store udfordring. Heldigvis har vi en konstant strøm af energiske og nysgerrige studerende til at drive os fremad.

Lad mig sige det ligeud. CBS er et fantastisk eksempel på det, der skal til for at skabe et fremragende universitet. Vi har dygtige og engagerede mennesker, vi udvikler spændende idéer, og vi har viljen til innovation. Bygningen Kilen, hvor jeg har haft hjemme i de seneste år, er med sit smukke design og sin karakteristiske form et rammende visuelt symbol på Københavnertrekanten og det har været et stort privilegium at arbejde som dekan her.

Min tid som forskningsdekan har ikke været uden udfordringer, og der er fortsat udfordringer. Det vil jeg hverken trivialisere eller fornægte. Men vi har et stærkt fundament og en stærk kultur bygget op omkring vores engagement i mennesker, idéer og innovation. Så selv under de aktuelle omstændigheder er jeg fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden. Og jeg vil gerne personligt takke alle - uanset deres rolle og deres bidrag, indenfor eller udenfor CBS - som arbejder for at opretholde dette fremragende universitet. I har gjort mit arbejde til en ære og en fornøjelse.