Operative fictions: hvordan populærkulturel fiktion reelt udmønter sig i virkeligheden
Abstract:
’Hvad der i 1968 var fiktion er i dag virkelighed’, har NASA erklæret (2014). Mange af de teknologier, som vi nu tager for givet - fra tablets og e-bogslæsere til undervandsbåde og elektriske køretøjer - tog oprindeligt fiktiv form i science fiction-bøger, -film og TV-serier. Mens krimier ofte er inspireret af virkelige hændelser, bliver fortællingerne også til virkelighed. Som i den gruvækkende ‘ubådssag’, som flere politieksperter mener er inspireret af fiktion. Men udover anekdoter som disse, ved vi meget lidt om hvordan populærkulturel fiktion reelt udmønter sig i virkeligheden. Mere specifikt mangler vi en systematisk, sociologisk forståelse af fiktionens operative magt og påvirkning i det sociale, professionelle og organisatoriske liv. Ambitionen med projektet er at undersøge populærkultur genres operative indflydelse på det sociale liv. Forskningen vil stille spørgsmål ved, hvordan fiktionen får adgang til - og flyder sammen med - forståelsesmæssige, symbolske og materielle aspekter af det professionelle arbejdsliv i udvalgte organisatoriske domæner. Det første underprojekt undersøger krimiens rolle i politiets efterforskningsarbejde i efterforskningsenheder og på politiskolen. Det andet projekt undersøger, hvilken rolle science fiction spiller i robotforskere og ingeniørers arbejde i regi af en inkubator for robotiværksættere. I det tredje projekt udforskes klimafiktionens rolle i organiseringen af radikal klimaforandring i en civilsamfundsorganisation.
Type:
Public (National)
Bevillingsgiver:
Danmarks frie forskningsfond
Institut:
Department of Management, Society and Communication
Status:
Afsluttet
Startdato:
01-01-2020
Slutdato:
31-12-2022