Ny bogudgivelse af Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø: "Retskilder og Retsteorier (6. udgave)"

Professor Ruth Nielsen og Professor Christina D. Tvarnø har udgivet 6. reviderede udgave af bogen Retskilder og Retsteorier.

16/07/2021

Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen: Retskilder og Retsteorier er udkommet i 6. reviderede udgave. Bogen bygger på Tvarnø & Nielsens retsteori, der kaldes europæisk, realistisk retspositivisme. Bogen er opdelt i to dele. I del I gennemgås de retskilder, der anvendes i retsvidenskaben og i juridisk praksis samt i retsdogmatisk fortolkning. I del II gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten.

Bogen anvendes i universitetssektoren som lærebog på både bachelor- og kandidatniveau og på ph.d.-kurser. Bogen henvender sig generelt til alle, der er interesseret i, hvad retskilder og retsdogmatisk metode (juridisk metode) er, og hvilket teorigrundlag den hviler på.

Find bogen her.

Sidst opdateret: CBS LAW // 16/07/2021