CBS LAW
Klimaret og Retsøkonomi
Forskergruppens medlemmer er
Professor, ph.d, Christina D. Tvarnø
Lektor, ph.d, Marie Louise Holle
Adjunkt, ph.d, Sarah Maria Denta
Adjunkt, ph.d, Jaakko Salminen
Ph.d-stipendiat Amalie Toft Bentsen
Ph.d.stipendiat Frederik Skamris Holm
Professor, ph.d., Kim Østergaard
Professor MSO, ph.d., Jan Trzaskowski
Lektor, ph.d., Kalle Johannes Rose
Formål med NRLCLE
Formålet med forskergruppen er at samarbejde om at levere forskning inden for klimaret i et dansk, EU, internationalt og økonomisk perspektiv.
CBS LAW er et betydningsfuldt juridisk miljø med speciale i at integrere jura og økonomi. Forskerne i NRLCLE’s har speciale i integrerede juridiske og økonomiske analyser inden for klimaret, offentlig ret, privatret, EU-ret, international ret og WTO-ret. Udgangspunktet for forskergruppens klimaforskning er at undersøge,
- Hvordan samarbejde mellem den offentlige sektor og den private industri kan levere relevante og innovative løsninger på klimaændringerne og den globale opvarmning.
- Markedskontrakter og cirkulær økonomi
- Klima og værdikædebetragtninger
- Industriens løsninger på klimaet
- Klimaregulering – i juridisk og økonomisk perspektiv
- Klimaet globalt – i EU, i FN, i WTO
Nyheder fra NRLCLE
- Lektor, ph.d, Marie Louise Holle er blevet tilknyttet The Sabin Center for Climate Change Law Peer Review Network ved Columbia University, NYC. Marie Louise Holle er således Sabin Center klima-rapportør for fire jurisdiktioner, fransktalende såvel som engelsktalende (Madagaskar, Monaco, Namibia og Seychellerne). Hun er også tilknyttet Sabin Centerets forskningsgruppe for virksomheders ansvar og klimaforandringer. Se videre: Marie-Louise Holle | Sabin Center for Climate Change Law (columbia.edu) : Se mere på Marie-Louise Holle | Sabin Center for Climate Change Law (columbia.edu) og se om Se om the Sabin Center for Climate Change Law (columbia.edu) på Sabin Center for Climate Change Law (columbia.edu): Sabin Center for Climate Change Law ved Columbia Law School forsker i klimaændringer og uddanner jurister i klimaret. Sabin Center er affilieret med Earth Institute og Columbia Climate School og er således en ressource for juridiske institutioner af offentlig interesse, der beskæftiger sig med klimaforandringerne. Centrets aktiviteter ledes af Michael Gerrard, fakultetsdirektør, Andrew Sabin professor i juridisk praksis ved Columbia Law School, og Michael Burger, administrerende direktør og seniorforsker ved Columbia Law School. The Sabin Centrer opererer på internationalt, nationalt, statsligt og lokalt niveau.
- Professor, ph.d, Christina D. Tvarnø er fra maj 2023 blevet udpeget som medlem i Klimaministeriets ekspertfølgegruppe for den nationale energikrisestab, NEKST. NEKST har til opgave at løse og koordinere akutte grønne udfordringer på tværs af samfundet, og derfor inviteres centrale aktører nu med ind i løsningsrummet. Ni personer med kendskab til området både i praksis og strukturelt får ni måneder til at identificere barrierer og finde løsninger. I første omgang er det udrulning af grøn varme og udbygning af vedvarende energi på land.
Klimaretten udspringer af folkeretten og breder sig til EU-retten og national ret
De Forenede Nationers vigtigste klimakonvention UNFCCC, også kendt som "Rio-konventionen, trådte i kraft den 21. marts 1994. 197 lande, der har ratificeret Rio-konventionen, der blev forhandlet på "Rio Earth Summit" i 1992. To andre FN-konventioner blev forhandlet på det samme topmøde; FN-konventionen om biologisk mangfoldighed og konventionen til bekæmpelse af tørke. Lovgivning er nøgleinstrumentet i Rio-konventionen (UNFCCC) som anført i præamblen. Landene bør ”vedtage effektiv miljølovgivning og miljøstandarder hvorfor juridiske undersøgelser af klimaretten af stor betydning.
Kyoto-protokollen blev vedtaget den 11. december 1997 og trådte i kraft i 2005. I øjeblikket er der 192 parter i Kyoto-protokollen. Formålet med Kyoto-protokollen er at udmønte principperne fra UNFCCC ved at forpligte industrialiserede lande til at begrænse og reducere udledning af drivhusgas i overensstemmelse med aftalte individuelle mål, jf. principperne i UNFCCC. Kyoto-protokollen indførte en fleksibel markedsmekanisme, der bygger på handel med emissionstilladelser, hvilket betyder, at landene skal opfylde deres mål gennem nationale foranstaltninger eller andre tiltag som fx international handel med emissioner.
På COP 21 i Paris, den 12. december 2015, blev landene i UNFCCC enige om at fremskynde og intensivere de handlinger og investeringer, der er nødvendige for en bæredygtig fremtid. Parisaftalen bygger på UNFCCC og tilstræber at landene bekæmper klimaforandringer, tilpasser sig klimaet og hjælper udviklingslande. 187 lande har ratificeret aftalen. Parisaftalen trådte i kraft i 2016. National lovgivning er et nøgleelement i Parisaftalen. Parisaftalen i sig selv består ikke af bindende lovgivning, men i præamblen understreges vigtigheden af engagement på alle regeringsniveauer og alle forskellige aktører. Parisaftalens hovedformål er angivet i artikel 2, hvorefter målene med Parisaftalen er at styrke den globale handling overfor klimaforandringer. Formålet er ifølge af artikel 2: (a)
at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur under 2 ° C og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 ° C, idet man erkender, at dette ville reducere risiko og virkning af klimaændringer betydeligt; (b) at øge evnen til at tilpasse sig de negative virkninger af klimaændringer og fremme klimaresistens på en måde, der ikke truer fødevareproduktion og (c) at finansieringen af sænkningen af drivhusgaseudledning og den grønne udvikling.
Parisaftalen indeholder ikke bindende nationale mål og fælles lovgivning. Alle foranstaltninger og bestemmelser, der regulerer indsatsen, skal ske på et nationalt juridisk niveau.
Behov for juridisk klimaforskning
Klimaforskergruppen NRLCLE på CBS LAW vil sikre relevant juridisk og økonomisk forskning i klimaret fra et nationalt, EU-retligt og folkeretligt perspektiv. Gruppens forskere vil fremlægge relevant viden om samarbejde mellem offentlige og private aktører i forhold til den grønne dagsorden. Jura, økonomi og samarbejde er et af kerneelementerne i forhold til klimaudviklingen og derfor vil CBS LAW bidrage til klimadebatten gennem forskernes resultater, gennem undervisning og gennem samarbejde med andre forskere og partnere fra erhvervsliv og offentlige myndigheder. Klimaforskerne i NRLCLE bidrager aktivt til denne debat gennem myndighedssamarbejde, forskningssamarbejde, videnskabelige publikationer, undervisning, vejledning og gennem faglige oplæg.
Klimaforskning til debat - eksempler
I oktober 2023 inviterede advokat Caroline Glyager, Professor, ph.d., Kim Østergaard ind til podcasten ESG-eksperterne til en drøftelse af, hvilke konflikter der er mellem ESG som juridisk disciplin og samspil med kontraktretten: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/esg-eksperterne/id1705740561?i=1000630232844
Den 21. september 2023 præsenterer Lektor, ph.d, Henrik Andersen et oplæg om klimaretfærdighed for Association of European Administrative Judges på foreningens årlige konference i Nancy, Frankrig.
Den 1. september 2023 deltog Professor Christina D. Tvarnø i et panel på det danske klimafolkemøde i Middelfart. Debatten omhandlede tab og skade i den internationale klimaret. Panelet var arrangeret af Oxfam.
I september 2023 holdte Lektor, ph.d, Marie Louise Holle et oplæg på Københavns Universitet ved Center for International Law and Governance, om Climate Litigation and Private Law: Protecting Rights and Preventing Damage in the Face of Climate Change. https://jura.ku.dk/cilg/calendar/2023/event--cbss-climate-litigation-and-private-law-protecting-rights-and-preventing-damage-in-the-face-of-climate -lave om/
I juli 2023 præsenterede Lektor, ph.d, Marie Louise Holle et indlæg på Obligations X Conference on Public policy and private law. Den halvårlige konference er den vigtigste internationale konference i sit område med en skarp udvælgelse af papers. Konferencen blev afholdt i Banff (Alberta, Candada) https://law.uwo.ca/conferences/obligationsx/Obligations%20Program.pdf
I maj holdte Lektor, ph.d, Marie Louise Holle et oplæg om klimaretsager. Holle deltog også i den efterfølgende paneldebat med Will Hooker, advokat for Client Earth, Pallas London LLP, og Jonas Christoffersen, advokat. Konferencen blev afholdt hos Kammeradvokaten, et af de førende danske advokatfirmaer og rådgiver for den danske regering.
Professor Christina D. Tvarnø var med i radioprogrammet Guld og Grønne Skove på P1 den 16. Maj, hvor hun forklarede reglerne i den danske klimalov fra 2020 såvel som dens Co2e-reduktionsmål for 2025 og 2030. Interviewet kan tilgås her.
Christina D. Tvarnø holdt oplæg om klimaopgørelser i dansk, EU og FN perspektiv den 2. september 2022 på CONNOR 2030 Workshop – Constitutionalism in the Nordics:
Climate Change and Constitutional Law på det juridiske fakultet i Lund.
Henrik Andersen er blevet interviewet af nyhedsmediet Verdens Bedste Nyheder om en ny tendens inden for klimaaktivisme i hele verden, hvor det er muligt for NGO'er/privatpersoner succesfuldt at sagsøge regeringer for deres manglende klimahandling, bl.a. på baggrund af Parisaftalen. Artiklen er tilgængelig her.
Henrik Andersen har været med til at organisere ELI konferencen 'Climate Justice – New Challenges for Law and Judges' om klimaret, som fandt sted den 7. Juli 2022 på University of Ferrara, Firenze, Italien. Du kan læse om konferencen her.
Læs Jaakko Salminens seneste klima-blogindlæg her:
“The Circular Economy and Legal Technique: Nothing new from a business perspective”: https://www.jus.uio.no/english/research/areas/companies/blog/futuring-sustainable-nordic-business-models/circular-economy-and%20legal-technique--samlinen.html.
I efteråret 2021 holdte CBS LAWs klimaforskningsgruppe (NRLCLE) deres første climate law lab med CBS-studerende fra cand.merc(jur), forskere fra CBS LAW samt eksterne lektorer og klimaretseksperter.
CBS LAWs forskere, de studerende og de eksterne lektorer præsenterede deres forskningsresultater, bachelorprojekter og viden fra erhvervslivet. CBS LAWs climate law lab har fokus på at skabe samarbejde mellem forskning, det danske erhvervsliv, og CMJ-studerende på CBS med det formål at etablere et forum, hvor den nyeste klima- viden, -data, -udfordringer og -muligheder udveksles.
Nogle af de emner der blev præsenterer og diskuteret på dette climate law lab omhandlede energi, overholdelse af miljø- og klimalovgivning samt plastik partnerskaber.
Jaakko Salminen presents his research: From Market Contracts to the Circular Economy: Law and Holistic Conceptualizations of Production At University of Oslo Department of Private Law 24 September 1500 CET.
Udvalgte publikationer
Christina D. Tvarnø. (2023). Tab og skader i den internationale klimaret, Tidsskrift for Miljø, 2023(10), 384-391. https://www.jurabibliotek.dk/view/journals/tfm/2023/10/article-p384.xml
Christina D. Tvarnø -- Klimaret - almindelig del. Djøf forlag. 2022.
- Bogen ’Klimaret – Almindelig del’ og behandler den almindelige del af klimaretten og har til formål at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. Bogen udkom hos Djøf Forlag den 26. August.
Christina D. Tvarnø – ‘The New Era of Climate Law in Denmark and in the EU’. In: European Public Law, Vol. 28, No. 1, 2.2022.
Christina D. Tvarnø & Sarah Maria Denta. (2022). "New frontiers of PPP law". In A Research Agenda for Public–Private Partnerships and the Governance of Infrastructure. Cheltenham, UK: Edward Elgar Publishing. doi: https://doi.org/10.4337/9781839105883.00019
Publikationer fra December 2021 fra CBS LAW NRLCLE
Sarah Maria Denta, European Procurement & Public Private Partnership Law Review, Vol. 16, Nr. 4, 2021, s. 318-328
Christina D. Tvarnø, A (Non-) Net-zero Greenhouse Gases Emission Goal in the Danish Climate Act, Carbon & Climate Law Review, Vol. 15, Nr. 4, 2021, s. 342-248
Jaakko Salminen; Mikko Rajavuori, Yritysten arvoketjupäästöjen hallinta, sääntely ja vastuu, Oikeus, Vol. 50, Nr. 4, 2021, s. 481–502
Tidligere udgivet forskning:
Henrik Andersen, Climate Concerns and Antidumping Law : Where is the Space for the Climate Argument?., CBS LAW Research Paper, Nr. 21-09
Henrik Andersen, The EU-China Comprehensive Agreement on Investment (CAI) and Climate Protection : A Brief Descriptive Overview of CAI Climate Regulation and its Legal Context. CBS LAW Research Paper, Nr. 21-13
Henrik Andersen, WTO Panel and Appellate Body Jurisprudence on Environmental Protection of Marine Living Resources : Considerations for the Maritime Silk Road Shipping Policies, Comparative Law Yearbook of International Business. red. /Christian Campbell. Vol. 42A, Alphen aan den Rijn : Kluwer Law International 2021, s. 75-125
Jaakko Salminen; Mikko Rajavuori, Law, Agency and Sustainability : The Role of the Law Creating Sustainability, Research Handbook of Sustainability Agency. red. /Satu Teerikangas ; Tiina Onkila; Katariina Koistinen; Marileena Mäkelä. Cheltenham : Edward Elgar Publishing 2021, s. 322-334
Jaakko Salminen, Sustainability and the Contractual Organization of Production, The NOVA Knowledge Centre for Business, Human Rights and the Environment 20.4.2021
Tvarnø, Christina D., Climate Public Private Partnerships in the EU: European Procurement & Public Private Partnership Law Review. Volume 15, Issue 3 (2020) pp. 200 - 208
Tvarnø, Christina D., Regulating the Climate (February 27, 2020). Copenhagen Business School, CBS LAW Research Paper No. 20-01. Available at SSRN or here
Tvarnø, Christina D., EU Climate Law and Public Private Partnerships (April 29, 2020). Copenhagen Business School, CBS LAW Research Paper No. 20-06. Available at SSRN
Holle, Marie-Louise, & Amalie Bang, 'Making Legal History: State Liability for Negligence in Climate Change', (2020), 26, European Public Law, Issue 1, pp. 45-58. Available here
See also SSRN: Bang, Amalie and Holle, Marie-Louise, Making Legal History: State Liability for Negligence in Climate Change (February 24, 2019). Copenhagen Business School, CBS LAW Research Paper 19-11, Available at SSRN or here
Andersen, Henrik, WTO Jurisprudence on Protection of Marine Living Resources: Policy Considerations for the Chinese Belt and Road Initiative (May 16, 2019). Copenhagen Business School, CBS LAW Research Paper No. 19-20. Available at SSRN or here
Igangværende forskning:
Henrik Andersen er projektreporter på European Law Institutes projekt: “Climate Justice – New Challenges for Law and Judges”
European Law Institute har startet projektet "Climate Justice – New Challenges for Law and Judges”, hvortil lektor Henrik Andersen er en af de to reportere til projektet - den anden er Professor Alberto De Franceschi fra Ferrara Universitetet, Italien. Med sig har de desuden et stærkt hold af akademikere og sagkyndige på området.
Projektet forsøger at udvikle klimaetiske grundprincipper som fungerer i praksis. Målet med dette er at skabe et overblik over de forskellige retskilder som domstole - herunder især nationale europæiske domstole og EU-Domstolen - kan bruge i forbindelse med tvivl, der relaterer sig til klimaetiske problemstillinger, særligst med fokus på det ansvar som lande og private virksomheder har i indenlandske konflikter såvel som på tværs af landegrænser.
For yderligere information om projektet: https://www.europeanlawinstitute.eu/projects-publications/current-projects-upcoming-projects-and-other-activities/current-projects/climate-justice/
Forskerne i NRLCLE præsenterede deres forskning i et fælles issue om klimaret i SSRN i december 2020:
Get to know us and our climate research here.
Sarah Maria Denta har skrevet om en ny type Offentlig-Privat Partnerskab – Klima Offentlig-Privat Partnerskab. I marts 2020 meddelte EU, at det skulle være klimaneutralt inden 2050. Forordninger er nødvendige for at nå dette mål, men private parter kan også tage ansvar. Plast er et stort problem over hele verden, og offentlige og private parter uden for EU prøver gennem partnerskaber at finde løsninger til håndtering, reduktion og genbrug af plast. EU vil drage fordel af at lære af disse partnerskaber og arbejde hen imod offentlig-private partnerskaber med henblik på at nå deres ambitiøse klimamål.
Jaakko Salminens forskning omhandler, hvordan samfundet generelt og privatret specifikt stræber efter at forstå produktion og relaterede ansvar og forpligtelser set fra et holistisk perspektiv. Teknologisk, ideologisk og juridisk udvikling har ført til stigningen i nye former for institutionaliseret produktion lige fra lokale og globale varianter af markeder, masseproduktion, distributionsnet, værdikæder, digitale platforme og cirkulære økonomier. Hver af disse nye produktionsformer tackler en successivt bredere konceptualisering af, hvad det betyder at producere. Fra lokale, individuelle kontrakt- og virksomhedsrelationer, over tværnationale forsyningskæder på produktionssiden og virksomhedsgrupper og videre til digitale servicepladser med fuld service, der styres af platformoperatører, synes det nuværende højdepunkt i denne udvikling at være sammensmeltningen af produktions-, brugs- og slutbrugsfaser gennem servicering, finansiering og information af varer.
Christina D. Tvarnøs paper omhandler den danske klimalov fra juni 2020 vedtog Folketinget og EU’s forslag til klimalovs forordning fra marts 2020. I lyset af FN's konventioner, protokoller og aftaler præsenterer denne artikel en juridisk analyse af den danske 2020-klimalov og 2020-forslaget til en europæisk klimalovs forordning for at undersøge de klimaretlige foranstaltninger, der er udsprunget af Parisaftalen.
Henrik Andersen præsenterer hvordan det regionale omfattende økonomiske partnerskab (RCEP) sigter mod at forbedre handelen mellem RCEP-medlemmerne. RCEP-aftalen er begrænset til spørgsmål vedrørende handel og konkurrence. Problemet er, at der kan være overskydende effekter, hvis den forbedrede handel har en skadelig indvirkning på klimaet, og nogle RCEP-medlemmer vil beskytte en højere klimastandard end andre. Dette har betydning for den rolle, som tvistbilæggelsesinstitutionen for RCEP kan få på grund af udeladelsen af klimabeskyttelse i RCEP-aftalen. Mere specifikt diskuteres den konflikt, der kan opstå mellem handelsbestemmelserne i RCEP-aftalen og beskyttelse af klimaændringer fra et juridisk perspektiv. En konflikt, der kan ende for RCEP's tvistbilæggelsessystem og således i sidste ende vil være af juridisk løsning i stedet for en politisk løsning. Da RCEP-aftalen udtrykkeligt henviser til verdenshandelsorganisationens (WTO), kan der findes nogle retningslinjer i WTO's retspraksis til at løse problemet. Selvom der findes en afklaring i WTO's retspraksis, anbefales det dog, at RCEP-medlemmerne på et tidspunkt overvejer at indføre klimabestemmelser i RCEP-aftalen for at give klarere vejledning til RCEP's tvistbilæggelsesinstitution.
