Håndbog for bygningsindustrien
Kristian Kreiner og Lise Damkjær: Fejl i byggeriet? Når erfaringen fører os på vildspor
I Fejl i byggeriet? reflekterer forfatterne over nogle små, dagligdags situationer i byggeriet, og det afføder nogle overraskende store, almengyldige tanker.
Vi oplever alle fejl eller uhensigtsmæssigheder i det daglige arbejde, og finder da måder at eliminere dem på, blot for at se dem vende tilbage næste gang vi er i situationen. Efterhånden som vi støder på problemerne igen, opøver vi erfaring i at klare dem som en del af arbejdsprocessen.
Der udføres således arbejde i byggeriet, hvor fejlhåndteringen er en indbygget del af den samlede opgaveløsning. Dermed overses måske at der bag fejlen kunne ligge en logisk årsag til denne, som det ville give god mening at få taget hånd om.
Anmeldelse:
"Bogen Fejl i byggeriet? står som et af de væsentligste bidrag i mange år, i debatten om, hvordan vi ved en anden måde at tænke og handle på, kan øge værdiskabelsen i dansk byggeri. Set med rådgiverøjne, giver den med sin tilgang og tænkning, tilmed kærkommen inspiration til hvad vi som arkitekter kan bruges til, i fremtidens byggeri. Bogen bør derfor være obligatorisk læsning for alle der beskæftiger sig med ledelse i byggeri."
Anders Holst Jensen - Arkitekt maa,
Adm. direktør JJW Arkitekter
Nyt Teknisk Forlag
174 x 240 mm.
pris kr. 279,00
1. udgave, 2011
144 sider
bestnr. 104034-1
isbn 978-87-571-2740-9