Ny institutleder
Med virkning fra 1. januar 2016 er Carsten Ørts Hansen ansat som institutleder på Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS
Carsten Ørts Hansen har en ph.d. fra CBS, har publiceret i førende tidsskrifter og har haft længere forskningsophold på London School of Economics og Stanford (Scancor). Han har været lektor på CBS siden 2009, og har siden 2013 været co-director for CBS Maritime. Før han blev ansat på CBS var han ansat i KPMG og Deloitte. Carsten er 45 år og bor på Frederiksberg med sin familie.
Instituttet har ca. 60 medarbejdere, fordelt på videnskabelige medarbejdere og en mindre gruppe administrative medarbejdere. Endvidere har instituttet ca. 100 eksterne lektorer samt et skiftende antal gæsteforskere, der er involverede i undervisnings- og forskningsaktiviteter. Instituttet er fysisk placeret på Solbjerg Plads 3, blok B 4. og 5. sal, 2000 Frederiksberg.
I tilknytning til instituttet er der i alt ca. 15 medarbejdere på Center for Virksomhedsudvikling og Ledelsesteknologi (CVL), der organisatorisk hører under instituttet og er fysisk placeret på Solbjerg Plads 3, blok B 3. sal, 2000 Frederiksberg.