CBS-forsker med i initiativ til ny voldgiftslov

Ny reform giver Danmark mulighed for at være med i eksklusiv kreds

05/12/2005

Ny reform giver Danmark mulighed for at være med i eksklusiv kreds

Torsdag den 8. december 2005 afholder CBS konference om voldgiftsreformen, hvor både Justitsministeriet, Kammeradvokaten, Det Danske Voldgiftsinstitut og CBS er repræsenteret.

Reformen af voldgiftsloven er sket på initiativ af Advokatrådet, og lektor Peter Arnt Nielsen fra Juridisk Institut er formand for den arbejdsgruppe, der har udarbejdet et udkast til en ny voldgiftslov. Med den nye reform har Danmark fået mulighed for at være med i den eksklusive kreds af lande, der har moderne og helstøbte voldgiftslove. Love, der bruges af erhvervslivet til at løse primært internationale tvister med behov for en retlig afgørelse.

”Det har været en meget spændende proces, hvor Justitsministeriet, Retsplejerådet, Advokatrådet og forskningen har været forudsætningen for et lovforslag af høj faglig standard, – og jeg glæder mig meget til at belyse aspekterne nærmere på den kommende konference,” siger lektor og forsker i international handelsret Peter Arnt Nielsen fra Juridisk Institut.

 

Læs mere om konferencen

Sidst opdateret: Communications // 05/12/2005