CBS-forskning publiceret i Science
Akvakultur, opdræt af fisk og dyrkning af vandplanter, er en industri, som vokser med rekordfart. Ny forskning tænder advarselslamper. Det er en fejl at tro, at akvakultur er den store løsning på mange af de bæredygtighedsudfordringer, der er med fx overfiskeri på havene. Akvakultur giver nye miljøudfordringer især i Asien, som bæredygtigheds-mærkater og forbrugernes valg ikke kan løse. Risikoen er, at problemer med bæredygtighed flyttes fra havet til kysterne, og historien gentager sig. Forskningen peger på et behov for reguleringer af industrien. Professor Stefano Ponte fra Sustainability-platformen på CBS har bidraget til forskningen, som offentliggøres i denne uges udgave af det ansete videnskabelige tidsskrift Science.
Professor Stefano Ponte kan kontaktes på mail sp.dbp@cbs.dk