Danske MPA eksperter i internationalt tidsskrift

Ekstern lektor Jens Carl Ry Nielsen, IOA, har bidraget med indlæg i International Journal of Public Sector Management

03/10/2008

For første gang udgiver CBS' internationale netværk af offentlige MPA uddannelser deres samlede erfaringer og viden om området inden for offentlig ledelse.

Vores nuværende og tidligere studieledere for MPA uddannelsen, hhv. lektor Dorthe Pedersen og ekstern lektor Jens Carl Ry Nielsen, har bidraget med indlæg i
International Journal of Public Sector Management (2008, vol.21, nr.4.) om forandringsledelse i den offentlige lederrolle og MPA-uddannelserne i Europa.

I samme udgave er lektor og senior advisor fra CBS Learning Lab, Claus Nygaard, medforfatter til en artikel.

Modernisering og uddannelse

Bidragene er at finde i den seneste udgave af International Journal of Public Management, hvor Dorthe Pedersen er medforfatter af artiklen ”The changing context of public leadership and management: Implications for roles and dynamics”. Artiklen sætter fokus på den modernisering af den offentlige sektor, der ses både i England og Danmark, og som i større og større grad betyder et farvel til den hierarkiske organisationsmodel.

Jens Carl Ry Nielsen er medforfatter af artiklen ”Innovation, design and delivery of MPA programmes for public leaders and managers in Europe”, som går i dybden med tre forskellige MPA uddannelser i Europa og diskuterer deres ligheder og forskelle.

Claus Nygaard, er medforfatter til en artikel med titlen "Learning-Centred Public Management Education". Artiklen diskuterer de kompetencekrav, som stilles til en MPA dimittend og viser, hvordan en MPA-uddannelse kan udvikles, så deltagernes personlige kompetenceudvikling bliver centrum for uddannelsen. Artiklen er en udløber af den forskning i undervisning, udvikling og læringsstrategi, som foretages på CBS Learning Lab.

Link til Dorthe Pedersens artikel (Bemærk: Kun adgang med CBS login)

http://esc-proxy.lib.cbs.dk/login?url=http://dx.doi.org/10.1108/09513550...

Link til Jens Carl Ry Nielsens artikel (Bemærk: Kun adgang med CBS login)

http://esc-proxy.lib.cbs.dk/login?url=http://dx.doi.org/10.1108/09513550...

Link til Claus Nygaards artikel (Bemærk: Kun adgang med CBS login)

http://www.emeraldinsight.com/10.1108/09513550810880269

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 03/10/2008