Danske reformer under lup

11 store reformer under VK-regeringen i 00’erne, f.eks. politireformen, strukturreformen og kvalitetsreformen bliver i en ny bog, ”Reformanalyse”, vendt og drejet. Carsten Greve, der er professor ved Department of Business and Politics ved CBS, har i bogen undersøgt reformernes tilblivelse og virkning. Han konkluderer, at reformerne er blevet en del af en politisk proces, og at de kan bruges bedre.

Du siger, at reformer er blevet en del af en politisk proces – hvad mener du med det?
Hvis man vil være en toneangivende minister, arbejder man med reformer. Reformer er blevet den foretrukne måde at udtrykke sig på politisk. I stedet for at reagere på enkeltsager eller debattere enkeltstående lovforslag, så bruger politikerne reformer til at formulere en sammenhængende strategi. Tag f.eks. den aktuelle folkeskolereform, hvor målet er at gøre en god folkeskole bedre.

At reformere betyder, man vil ændre noget eksisterende med henblik på at gøre en struktur eller en ordning bedre og mere tidssvarende. Hvordan er politikerne lykkedes med det?
Kvalitetsreformen satte kvaliteten i den offentlige service på dagsordenen og kanaliserede ressourcer til mere udvikling. Politireformen skabte en forandring i politiets organisation, og det var på høje tid, for politiets organisation havde ikke ændret sig siden 1938. Strukturreformens mål var at skabe en mere enkel og effektiv offentlige sektor og gøre den decentrale offentlige sektor robust nok til fremtidens udfordringer. De visioner er reformerne lykkedes med.

Hvad lykkedes reformerne så ikke med?
Nogle gange er det uforudsete hændelser, der gør, at reformerne ikke lykkedes. Reformerne kan også skabe usikkerhed for mange medarbejdere, og de kan være en kilde til stress.

I den kommende tid står vi over for en kontanthjælps- og en SU-reform. Hvordan har brugen af reformer ændret sig?
Politikere arbejder i dag med ”kampagnereformer”, hvor et tema er på dagsordenen i et år eller mere – som f.eks. med strukturreformen eller kvalitetsreformen. Der er også ”tværgående reformer” om f.eks. digitalisering i den offentlige sektor, hvor stat, regioner og kommuner arbejder sammen i en projektorganisering. Før i tiden nedsatte man typisk en kommission og ventede i flere år på, at den skulle komme frem med brugbare løsninger.

I din bog giver du seks basale råd til politikernes reformarbejde, f.eks. om valg af samarbejdspartnere og valg af strategiske mål. Hvorfor disse råd?
Rådene kan bruges, hvis politikerne ønsker at skabe en ny måde at organisere den offentlige sektor på, og hvis reformer ikke kun skal være noget, der finder sted, når der er en brændende platform.
 

For flere oplysninger kontakt professor Carsten Greve cg.dbp@cbs.dk eller journalist Ea Ørum ea.ea@cbs.dk.