Ekstraordinær ros til ph.d.-afhandling

- CBS-adjunkt vinder særlig Emerald/EFMD Outstanding Doctoral Research Award

28/01/2010

CBS-adjunkt vinder særlig Emerald/EFMD Outstanding Doctoral Research Award

Aseem Kinra, adjunkt på Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, er blevet hædret for sin ph.d.-afhandling: Supply Chain (logistics) Environmental Complexity

International anerkendelse

Det var ved uddelingen af Emerald/EFMD Outstanding Doctoral Research Award, at den særlige pris blev uddelt. Juryen betegnede Aseem Kinras forskning som værende af exceptionel høj kvalitet, og mente, at den fortjente international ros.

- Jeg er glad og stolt over prisen. Det er rart, at den forskning, jeg har arbejdet intenst med over en længere periode, anerkendes offentligt. Prisen kan samtidig åbne døre for international promovering af såvel min egen fremtidige forskning som af vores ph.d.-skole, der fortjener en stor tak i forbindelse med mit projekt, siger Aseem Kinra.

Om Emerald og EFMD

Emerald Group Publishing Limited, som udgiver den største samling internationale tidsskrifter inden for business og ledelse, og European Foundation for Management Development (EFMD), som er en global organisation med mere end 700 medlemsorganisationer inden for forskning, business og public service, er gået sammen om at støtte exceptionel forskning ved i 2009 at sponsorere priserne Emerald/EFMD Outstanding Doctoral Research Awards for 2009.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 01/02/2010