Kan robotter forbedre dansk konkurrenceevne?

Forskningsprojekt om indførelse af robotter i industrivirksomhederEn gruppe forskere og praktikere vil undersøge, hvorvidt robotter og anden automatisering kan være med til at forbedre danske virksomheders produktivitet og dermed sikre den danske konkurrenceevne.

27/04/2010

Kan robotter forbedre dansk konkurrenceevne?

Forskningsprojekt om indførelse af robotter i industrivirksomheder

En gruppe forskere og praktikere vil undersøge, hvorvidt robotter og anden automatisering kan være med til at forbedre danske virksomheders produktivitet og dermed sikre den danske konkurrenceevne.

Ikke blot en ny maskine

- Når man installerer en robot i en produktionsvirksomhed er det ikke bare en ny maskine, der skal køres ind i produktionen. Det kan kræve en ændring i hele ledelsen og organisationen. Måske får man brug for medarbejdere med helt nye kompetencer, og måske skal de placeres et helt nyt sted i virksomheden, siger professor og centerleder Jan Rose Skaksen, som deltager i forskningsprojektet.

Det er en gruppe forskere fra Centre for Economic and Business Research (CEBR) ved CBS, der sammen med forskere og praktikere tilknyttet Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut og Eltronic A/S er gået sammen om projektet.

En fordel for bestemte typer virksomheder

Et vigtigt mål er at undersøge, hvilke typer virksomheder, der indtil nu har oplevet fordele ved at indføre den nye teknologi, og hvilke typer af forandringer i ledelse og organisation, en succesfuld implementering har krævet. Et andet mål for forskningsgruppen er at udvikle et interaktivt benchmarkingværktøj, som virksomheder kan bruge til at vurdere værdien af at indføre eksempelvis robotter.

Projektet støttes af Industriens Fond med 12 mio. kr., CEBR administrerer de 6,5 mio. Kr, og fra Økonomisk Institut deltager Professorerne Jan Rose Skaksen, Anders Sørensen og Peter Bogetoft.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 27/04/2010