Nordisk selskabsledelse under lup

- Nordic Corporate Governance Network skal evaluere den nordiske selskabsledelsesmodel

11/02/2010

- Nordic Corporate Governance Network er netop oprettet

Forskere fra de nordiske lande – Danmark, Norge, Finland og Sverige – søsætter nu et netværk, der skal studere selskabsledelse i de nordiske virksomheder. De nordiske virksomheder har særlige karaktertræk, når det kommer til selskabsledelse. Hertil hører koncentreret ejerskab, den tostrengede bestyrelsesmodel, medarbejderrepræsentation, lav til moderat præstationsaflønning for ledere og økonomisk gennemsigtighed. Netværket skal evaluere styrker og svagheder ved selskabsledelsesmodellen i de nordiske lande.

Forskellige selskabsledelsesmodeller

De fleste finske virksomheder anvender ikke medarbejderrepræsentation, og Norge har krav om en 60/40-fordeling af kønnene i bestyrelserne i de børsnoterede selskaber. De svenske virksomheder har dobbeltklasse-aktier, som kan føre til overinvestering. - I Danmark og Sverige er det udbredt, at fonde ejer virksomheder. Eksempler på dette er fx A. P. Møller-Mærsk, Novo og Wallenberg, som lader til at klare sig ganske fornuftigt. Det er meget relevant for resten af verden at få en forståelse af denne unikke form for selskabsledelse, siger professor Steen Thomsen, CBS Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse, som er direktør for Nordic Corporate Governance Network (NCGN).

Åbent netværk

Netværket består af førende, nordiske forskere inden for selskabsledelse, og det er åbent for forskere og andre med interesse for selskabsledelse. Hvis du er interesseret i at høre mere om netværket, bedes du sende en e-mail til Center for Corporate Governance: ccg.int@cbs.dk.

Kontakt: Professor Steen Thomsen, tlf.: 3815 2590, kommunikationsmedarbejder Yvonne Christiansen, tlf.: 5141 4198.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 11/02/2010