Nyt forskningsprojekt skal designe fremtidens e-handel

Økonomer og dataloger skal i de kommende seks år samarbejde om at udvikle nye avancerede e-handelsløsninger. Projektet ”Foundations of Electronic Markets”, FEM, støttes med 26,5 mio. Kr. af Det Strategiske Forskningsråd.

27/04/2010

Nyt forskningsprojekt skal designe fremtidens e-handel

Økonomer og dataloger skal i de kommende seks år samarbejde om at udvikle nye avancerede e-handelsløsninger. Projektet ”Foundations of Electronic Markets”, FEM, støttes med 26,5 mio. Kr. af Det Strategiske Forskningsråd.

Professor Peter Bogetoft skal lede det økonomiske team

Projektet ledes af Professor Peter Bogetoft, Økonomisk Institut, CBS og Professor Ivan Damgård, Datalogisk Institut, Århus Universitet. Fra Økonomisk Institut, CBS, deltager også Lektor Steffen Andersen.

Håndtering af information

I FEM-projektet kommer økonomer og dataloger til at arbejde tæt sammen. Peter Bogetoft forklarer her baggrunden for samarbejdet:

- Fokus i økonomisk teori de sidste 10-20 år har været på information. Vi har lært at et marked eller en forhandling afhænger af hvem der ved hvad hvornår. Det er også forklaringen på at krypterede beregninger (secure multiparty computing, SMC) har så stor potentiale i økonomiske systemer. Med SMC kan vi helt præcist og sikkert styre informationerne. Det giver muligheder for simpel og sikker implementering af mange af de teoretiske mekanismer, som i tidens løb er blevet foreslået af økonomer.

Komplicerede algoritmer

- Økonomerne har samtidig brug for datalogerne, når de vil løse praktiske problemer. Mange reelle handelssituationer er overordentligt komplicerede fordi de involverer mange virksomheder og mange typer af goder samtidig. Det betyder at de teoretiske løsninger beregningsmæssigt kan blive ekstremt komplicerede og at der er behov for effektive algoritmer forklarer Peter Bogetoft.

- Et samarbejde med dygtige operationsanalytikere og dataloger er derfor helt nødvendigt. Det gælder for eksempel kombinatoriske auktioner, hvor det er vigtigt for købere hvilke kombinationer af goder de ender op med, og hvor det derfor ikke er optimalt bare at afholde en række uafhængige auktioner

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 27/04/2010