Konference: Ejerledelse - Nu og for fremtiden
Center for Ejerledede Virksomheder ved CBS, Insead og Industriens Fond inviterer til konferencen; ”Ejerledelse – nu og for fremtiden”.
Center for ejerledede virksomheder (CEV) er tilknyttet Økonomisk Institut på CBS, og blev grundlagt den 1. maj 2014 med en bevilling fra Industriens Fond. Centeret bidrager med vidensopbygning, dialogværktøjer og formidlingsaktiviteter med henblik på at styrke ejerledelse i virksomheder.
80 % af danske virksomheder er ejerledede, og udgør derfor rygraden i dansk erhvervsliv. I løbet af det kommende årti, skal ca. 25.000 af ejerlederne overdrage deres virksomhed til en ny ejer eller ejerkreds – en overdragelse som er yderst vigtig for virksomhedernes og det danske samfunds fortsatte vækst. CEV har derfor især fokus på ejerskabs- og ledelsesstrukturer, ejerafklaring, virksomhedsoverdragelser og langsigtsplanlægning i virksomhederne.
På konferencen ”Ejerledelse – nu og for fremtiden” kan du få svar på, hvilke udfordringer de ejerledede virksomheder står overfor i dag, samt hvad kan der gøres for at overkomme disse udfordringer.
Forskere, rådgivere og ejerledere vil gå på talerstolen og præsentere både den nyeste forskning og hands-on erfaringer. Sammen vil de diskutere udfordringer og potentialer for fremtidssikringen af det rette ejerskab i de ejerledede virksomheder – nu og for fremtiden.
Du kan her tilmelde dig konferencen og downloade programmet i PDF format.
Tilmelding skal ske inden den 12. februar – deltagelse er gratis.
Konferencen afholdes:
d. 25. februar 2015 klokken 9.30-16.30
Ovnhallen, Porcelænshaven 20
2000 Frederiksberg