CBS udnævner æresdoktorer 2014
21/03/2014
af Matilde Hørmand-Pallesen
Igen i år hædrer CBS udvalgte professorer med den højeste videnskabelige grad, æresdoktorgraden. Graden tildeles forskere, som har gjort sig særligt videnskabeligt fortjent til den.
Æresdoktorer i 2014:
- Darrell Duffie, Dean Witter Distinguished Professor of Finance, Stanford Graduate School of Business, som CBS' Institut for Finansiering har indstillet
- Henry Hansmann, Oscar M. Ruebhausen Professor of Law, Yale Law School, som CBS' Department of International Economics and Management har indstillet
- Peter Miller, Professor of Management Accounting, London School of Economics, som CBS' Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi har indstillet
Udover at hædre forskerne, skaber CBS en stærkere relation til æresdoktorerne. Forskerne er ofte udvalgt, fordi deres forskningsfelt har stor relevans for CBS' egen forskning. Det kan danne grundlag for en vigtig videnskabelig sparring.
Det er institutterne ved CBS, der foreslår, hvem der kan indstilles til æresdoktorgraden. Direktionen udvælger dernæst, hvem der skal indstilles til Akademisk Råds endelige godkendelse.
Udnævnelsen består af en forelæsning og en udnævnelsesceremoni ved CBS’ årsfest 2014 i aften.
Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 26/09/2023