Forskning i verdensklasse - mit møde med Goldfinger
Af Alan Irwin
Du har måske set filmen. Forskningsdekanen ligger fastspændt på et bord. En laserstråle bevæger sig igennem bordet og truer med at skære ham midt over. Skurken Goldfinger griner smørret:
‘De har ét minut til at svare på mit spørgsmål. Hvordan defineres høj forskningskvalitet på CBS?‘
‘Forventer De, at jeg skal tale?’
‘Nej, Dekan 007. Jeg forventer, at De vil dø.‘
‘Jamen, hvis det forholder sig sådan, tager jeg udfordringen op… vi går op i både Financial Times Top 45, The UTD Top 100 Business School Research Rankings og selvfølgelig Association of Business Schools Academic Journal Quality Guide. Vi lægger også vægt på antal citationer i Web of Science og Google Scholar. Og værdsætter publiceringer på flere sprog - og selvfølgelig også på dansk. Hvad med den bibliometriske forskningsindikator – har jeg allerede nævnt den? Eksterne bevillinger ser også godt ud på cv'et... Vil du være så venlig at pege den der laserstråle et andet sted hen? Så er der også Det Europæiske Forskningsråd. Og Danmarks Grundforskningsfond! Høj forskningskvalitet afspejles også i godt samarbejde med erhvervslivet. Er der ikke frygteligt varmt herinde? Hov! Vi skal heller ikke glemme...'
Her er vi nødt til at overlade dekanen til sin formodede skæbne og samtidig undre os lidt over, hvorfor skurken aldrig har tid til at blive til scenen slutter. Og hvad sker der egentlig i resten af filmen, hvis vores helt bliver slået ihjel i allerførste scene?
Ovenstående scenarie er (forhåbentlig) usandsynligt, men spørgsmålet er bestemt reelt nok. Vi går alle ind for forskning af højeste kvalitet. Men hvad er det, og hvornår ved vi, at det er det, vi har mellem hænderne? Et højaktuelt og komplekst spørgsmål i en tid med stort fokus på internationale rankings og kamp om bevillingerne. Et svar udtænkt på ét minut er nok i underkanten, men lad mig komme med fem bud:
Forskning af højeste internationale kvalitet handler ikke om kvantitet. Uanset hvor mange gange jeg siger det, er der stadig mange der tror, at jo flere artikler og bøger der produceres, jo bedre. Naturligvis kan kvalitet og kvantitet følges ad - men ofte kun i kort tid. Mit generelle råd er: Sæt barren højt, søg råd og feedback fra dine erfarne kolleger, før du indsender - og vær ikke bange for at blive afvist.
Tag rankings og målinger alvorligt, men brug dem med omtanke. Meget god forskning publiceres i mindre prestigefyldte tidsskrifter. Dog vil en artikel i et af de bedste tidsskrifter eller en bog udgivet af et stort internationalt forlag (som regel) give mere opmærksomhed. Vi ønsker alle, at vores arbejde bliver læst og taget seriøst - så hvorfor ikke publicere det der, hvor effekten er størst? Men lad være med at gå på kompromis eller forvanske dit arbejde for at blive publiceret. Redaktører kan også begå fejl.
Høj forskningskvalitet antager mange former. Jeg har nævnt publicering, men høj kvalitet handler også om at være en dygtig forsker, der videreformidler nye ideer til gavn for samfundet, opbygger stærke forskningsmiljøer, leverer forskningsbaserede uddannelser af høj kvalitet, og ja, vinder konkurrencen om eksterne midler. Høj kvalitet kan også defineres forskelligt afhængigt af , hvor man sidder her på vores fantastiske arbejdsplads - selvom jeg er ovebevist om , at vi deler visse videnskabelige standarder og visse akademiske normer.
Men vi kan ikke være fremragende i alt, hvad vi gør, og heri ligger den virkelige udfordring. Der må være grænser for, hvad man med rimelighed kan kræve af ét universitet. Og selvom en indsats kan være af højeste kvalitet kan vi muligvis godt vælge ikke at satse på den, fordi det ikke er i overensstemmelse med vores identitet, strategiske retning eller muligheder for finansiering. Så at stile efter det højeste niveau indebærer også en række til- og fravalg.
Det handler om at bedømme forskning efter de højeste internationale standarder, hvilket fra mit synspunkt er det allermest afgørende. Hvis du påstår at være en fremragende forsker, vil jeg spørge dig, hvem du sammenligner dig selv med, hvordan dit arbejde står mål med førende international forskning, og hvor mange fagfæller du har? Høj forskningskvalitet på CBS bør derfor ikke defineres ud fra, hvordan vi opfatter os selv, men hvor vi befinder os i forhold til de allerbedste indenfor fagområdet - uanset om vi taler om bøger og tidsskrifter, forskningsbaseret uddannelse, ”engaged scholarship” eller jagten på ekstern forskningsfinansiering.
De 60 sekunder er næsten gået, laserstrålen stopper pludselig. Hvis det er lykkedes forskningsdekanen at svare tilfredsstillende, er han tilbage i CBS’ mediekanaler om nogle måneder - på en ny mission.