Ny udviklingskontrakt 2015-2017 – CBS er underfinansieret, men vi er også ambitiøse

Af: Direktionen

CBS har gennem mange år arbejdet for at få anerkendt, at CBS er underfinansieret ift. andre danske universiteter. Det er lykkedes med den treårige udviklingskontrakt, som bestyrelsen netop har indgået med CBS’ ejer: uddannelses- og forskningsministeren. Samtidig har ministeren og bestyrelsen været enige om at indgå en ambitiøs kontrakt for de kommende tre år inden for de rammer, som økonomien sætter.

Anerkendt, at CBS er underfinansieret
CBS er underfinansieret ift. andre danske universiteter. Basisforskningsbevillingen pr. STÅ og taxameterindtægten pr. STÅ er den laveste blandt danske universiteter. Det har CBS fremført ved utallige lejligheder over de sidste mange år over for snart sagt alle, der har gidet høre på det.

Imidlertid har det været svært at komme igennem med denne pointe. Det skyldes nok, at CBS har tilpasset sig disse rammer og leverer uddannelser af en meget høj og internationalt anerkendt standard – hvilket den meget store studentersøgning til CBS, den lave arbejdsløshed blandt dimittender fra CBS og CBS’ triple crown accreditation understreger.

CBS har de sidste tre år løftet ratioen for fastansatte videnskabelige medarbejdere ift. deltidsvidenskabelige medarbejdere og sænket ratioen for studerende pr. underviser. Det er sket ved at trække på egenkapital. Det kan man gøre i en periode, men på et tidspunkt skal udgifter og indtægter bringes i balance. CBS meldte allerede ud i 2012, at CBS fra 2015 vil være nødt til at reducere udgifterne, hvis der ikke strukturelt kom flere indtægter.  

Der er ikke kommet flere indtægter. Derfor er CBS, som forudsat i 2012, nødt til at sænke udgiftsniveauet. Det vil have konsekvenser for antallet af fastansatte forskere på CBS. Derfor har CBS’ hovedkrav til forhandlingerne med uddannelses- og forskningsministeren været, at den nye udviklingskontrakt skal reflektere de begrænsninger vores økonomiske rammebetingelser giver os. For at understrege bestyrelsens opbakning til denne forhandlingslinje over for ministeriet har bestyrelsens næstformand deltaget i et forhandlingsmøde med ministeriet.

Forhandlingerne faldt sammen med, at regeringens kvalitetsudvalg for de videregående uddannelser udkom med deres anden rapport i november 2014. Her blev der peget eksplicit på problemstillingen omkring CBS’ finansiering. Udvalget skriver bl.a.:

”Både målt i forhold til antallet af studerende og som andel af taxametertilskuddet, har CBS de færreste basismidler til forskning. Det er specielt bemærkelsesværdigt, at den samlede uddannelses- og forsknings-bevilling pr. studenterårsværk (STÅ) på CBS er på samme niveau eller under bevillingerne på seks ud af de ni erhvervsakademier, hvor der ikke er krav om forskningsbasering af uddannelserne.”

Det er CBS’ opfattelse, at dialogen om udviklingskontrakten har været meget positiv med ministeren og embedsmænd. Der har været en fælles forståelse af, at CBS’ strukturelle begrænsninger skulle reflekteres i kontrakten samtidig med, at der skulle opstilles ambitiøse mål for CBS inden for de strukturelle rammer, som CBS' finansiering skaber.

Således beskriver udviklingskontrakten – som uddannelses- og forskningsministeren har skrevet under på - nu klart, at CBS’ ratio for såvel VIP/DVIP som studerende pr. underviser vil udvikle sig negativt i de kommende tre år, og det slås fast, at det er en konsekvens af finansieringen af CBS.

Ambitiøse mål for de næste tre år
Men CBS er en ambitiøs institution, der hele tiden kan blive bedre. Det reflekterer den nye udviklingskontrakt også.

En række af målene i udviklingskontrakten er videreført fra den sidste kontrakt. Eksempler herpå er studentertilfredshed og ekstern finansiering. Det er ambitionen, at CBS fortsat skal forbedre sin performance på disse parametre. Det bliver en udfordring, idet vi må konstatere, at vi ikke har været i stand til at nå de mål for studentertilfredshed og ekstern finansiering, som vi satte  for kontraktperioden 2012-2014, hvilket ikke er tilfredsstillende.

På forskningsområdet fastholdes målet om antal BFI-point pr. VIP. Målet er en forøgelse på 3 pct. i 2017 ift. 2013, men vi tilføjer et mål om antal BFI2-point, for at sætte øget fokus på forskningskvalitet. Derfor fastholder vi også vores mål for antal artikler på ABS 4 og 4* og FT45 i absolutte tal i en situation, hvor vi forventer, at vi har færre forskere ansat i 2017 – altså en stigning i antal publikationer per VIP.   

Samtidig er der kommet nogle nye mål ind i kontrakten. Der er tale om mål for områder, som CBS allerede har i fokus. F.eks. har CBS arbejdet for at øge brugen af ICT i undervisningen. Nu bliver målet, at CBS som minimum skal have fordoblet antallet af kurser, hvor mindst 25 pct. af undervisningen foregår online, i 2017 ift. 2013, dvs. at CBS ønsker at gå i retning af mere blended learning.

Et andet område som CBS allerede har fokus på, er behovet for flere kvindelige ansøgere til videnskabelige stillinger og især professorstillinger. Der er allerede nedsat et Diversity and Inclusion Council med rektor som formand, der bl.a. arbejder med disse ligestillingsspørgsmål. Men samtidig opstilles der nu i kontrakten mål om, at antallet af kvalificerede ansøgere til professorstillinger skal øges fra 17 pct. i 2013 til 25 pct. i 2017. Der er langt fra tale om en ny problemstilling, og der er allerede taget initiativer med henblik på at forsøge at løse problemet. Det kommer til at kræve betydeligt fokus og kreativitet at nå målet.    

Samtidig har ministeren ønsket at sætte fokus på de videregående uddannelsers bidrag til social mobilitet. Derfor har CBS forpligtet sig til lave en evaluering af vores optagelseskriterier på kvote 2 ift., hvilken effekt det har på social mobilitet, ligesom CBS skal indgå samarbejdsaftaler med gymnasiale uddannelsesinstitutioner, hvorfra CBS optager få studerende.

Samlet set er der tale om en god udviklingskontrakt for CBS. Det kommer til at kræve hele organisationens engagement og kreativitet, hvis CBS skal kunne opfylde målene i 2017.