Arla indhentet af vellykket historiefortælling

(Foto: Arla.dk, CC BY 3.0)

Af Claus Rosenkrantz Hansen, CBS Bibliotek

Historien om Arla er historien om andelsvirksomheden, som efter mange år med fusioner ender med at blive en stor multinational mejerikoncern omkring årtusindskiftet. Men det er også historien om en virksomhed, som i løbet af det sidste årti gang på gang har stået ansigt til ansigt med en masse kritiske røster.

I 2003 var der beskyldninger om udnyttelse af monopolstatus. I 2005 førte forbrugerboykot til, at Arla mistede 10 procent af markedsandelen i Danmark, og i 2006 blev Arla udsat for kritik, fordi virksomheden forsøgte at beskytte sine mellemøstlige markeder under Muhammedkrisen.

De mange kritiske røster er bemærkelsesværdige. Især fordi de fleste vil erklære sig enige i, at Arla egentlig bare gør, som enhver anden multinational virksomhed bør gøre. Arla disponerer efter en multinational virksomhedslogik, og som sådan er Arla ikke anderledes end virksomheder som Carlsberg og Mærsk.

Lektor Mads Mordhorst forsker i virksomhedshistorie på CBS. Hans forskning viser, at årsagerne til kritikken af Arla skal findes i mejerigigantens historie. Altså før en lang række fusioner af mejerier førte til en multinational mejerigigant ved navn Arla.

”Der sker det, at Arla bliver klemt af sin historie. Arla er langt hen ad vejen ikke bare synonym med historien om den danske andelsbevægelse, men ligefrem helten i den historie. Når Arla så går hen og bliver en stor multinational virksomhed, svigter Arla historien om andelsbevægelsen. Og det får konsekvenser i form af den kritik, som Arla pludselig vågner op til i løbet af nullerne,” forklarer Mads Mordhorst.

Helte og skurke i andelsfortællingen
Mads Mordhorst mener ligefrem, at Arla kommer til at distancere sig fra den hjemlige nationale identitet, i takt med at virksomheden bliver større og større. Derfor den voldsomme reaktion, da Arla for alvor forvandler sig til en multinational virksomhed omkring årtusindskiftet.

”Det skyldes, at andelsbevægelsen er den dominerende fortælling herhjemme. Det er andelsfortællingen, der udstikker linjerne for det moralske kompas, som vi opererer efter i Danmark, og som ligger til grund for, at vi ’stemmer efter hoveder, ikke efter høveder’ og at ’småt er godt, stort er ondt’,” forklarer Mads Mordhorst.

Mads Mordhorst hæfter sig ved, at fortællingen om andelsbevægelsen er så magtfuld, at selv daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen – en socialdemokrat, vel at mærke – fortalte om, hvordan det var andelsbevægelsen, der havde skabt det moderne Danmark. 

”Andelsfortællingen indeholder klare helte og skurke, som vi kan relatere til og identificere os med. Det er ikke en fortælling, som indeholder arbitrære størrelser som bureaukrati og mekaniske centrifuger, som er vanskelige at gøre til helte. Det er også derfor, at Arla i den grad kobler sig på netop andelsfortællingen og bruger den som historiefortælling undervejs,” siger Mads Mordhorst.

For Arla kunne godt have koblet sig på en anden historie. I Sverige er Arlas historie i højere grad en industrifortælling, hvor heltene er de ingeniører, der opfinder mælkecentrifugen. Og det er ikke underligt, for ifølge Mads Mordhorst harmonerer industrifortællingen godt med den svenske identitet.

”Den svenske identitet er bundet op på store industrivirksomheder som Ikea og Volvo, som har heltestatus i Sverige. I forhold til den danske andelsidentitet er kulturlandskabet og grundfortællingen derfor noget anderledes, når vi krydser sundet,” forklarer Mads Mordhorst.

Moralske værdier i bevægelse
Der er moraler i de fleste historier – også i historien om Arla. Mads Mordhorst mener, at forløbet omkring Arla viser, at man som virksomhed skal gøre mere end bare følge virksomhedslogikker. Arlas historie viser, hvor vigtigt det er at analysere de kulturhistoriske forhold i det land, som man opererer i.

”Forløbet omkring Arla er et eksempel på, hvad der sker, hvis man som virksomhed træder uden for de grundfortællinger og kulturelle diskurser, som er på spil i et land som Danmark. Som virksomhed er man nødt til at forholde sig til den kultur og de grundfortællinger, som er fremherskende. National identitet sætter stadig mulighedsbetingelser for, hvad der er legitim virksomhed i forskellige lande,” forklarer Mads Mordhost.

Mads Mordhorst mener, at Arla er nødt til at gennemleve den hjemlige krise. Så længe der i befolkningen – bevidst eller ubevidst – registreres et misforhold mellem Arlas historie som helt i andelsfortællingen og virksomhedens multinationale identitet, vil Arla blive udsat for kritik alene på grund af virksomhedens størrelse. Men han mener samtidig, at det forhold er ved at ændre sig. 

”Arla har langt hen ad vejen gjort det, de skulle. De har forholdt sig til kritikken på en hensigtsmæssig måde og taget ansvar. Der er desuden tegn på, at det moralske kompas peger i en ny retning, hvor det i stedet er konkurrencestatens værdisæt, som sætter dagsordenen. Det betyder, at vi ikke vil se diskussioner som disse om ganske få år,” mener Mads Mordhorst.