De nordiske supermodeller: Ny bog om de nordiske administrative reformer

(Copyright © Antony McAuley/Shutterstock.com)

De fem nordiske lande, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, bliver ofte beskrevet som rollemodeller, når det kommer til velfærdsmodeller. Tilmed ligger de altid godt til i toppen af velkendte lister som World Bank Governance Indicators og OECD Better Life Index.

Ny bog med titlen Nordic Administrative Reforms – Lessons for Public Management undersøger, hvad det er, som får andre lande til at kigge i retning af Norden i forsøget på at skabe demokratiske samfund, der er fremgangsrige og drevet af ansvarlige regeringer.

Professor Carsten Greve fra Department of Business and Politics, CBS, er en af redaktørerne bag bogen: 

”Hovedpointen er, at de nordiske lande har en pragmatisk tilgang til reformer. De nordiske lande har således hverken ført New Public Management helt ud i livet, og de er heller ikke forblevet traditionelle, statiske bureaukratier. De nordiske lande er gode til at indoptage nye reformtendenser samtidig med at kerneværdierne i velfærdsstaten bibeholdes. De nordiske lande fremstår internationalt som ansvarlige og dynamiske reformlande,” siger Carsten Greve. 

Et af de største empiriske projekter om reformer
Bogen, der er baseret på et unikt datagrundlag, sammenligner de offentlige ledelsesreformer, som de har fundet sted i fem nordiske lande. Den bygger på en spørgeundersøgelse i 19 europæiske lande. Der er tale om et af de største empiriske projekter om reformer hidtil i Europa.

Baseret på vurderinger af administrative ledere sammenlignes de nordiske lande med de engelsktalende, de tysktalende, de fransktalende og de østeuropæiske lande. 

I introduktionen skriver bogens tre redaktører Carsten Greve, Per Lægreid og Lise H. Rykkja:

”Der er mange forskellige dimensioner af god ledelse. I denne bog undersøger vi, hvad der karakteriserer ledelsesapparatet og dets administrative muligheder, og vi adresserer processer, indhold og effekter af samtidens administrative reformer.”

Bogen søger svar på spørgsmål som: Hvilke reformtrends er aktuelle i de offentlige forvaltninger i de nordiske lande? Hvilke institutionelle egenskaber karakteriserer statsmagten i disse lande? Hvad karakteriserer rolleidentiteten, selvforståelsen, de dominerende værdier og motivationen af de administrative ledere i de nordiske lande? Hvad karakteriserer reformprocesserne, reformtrendsene og reformindholdet – hvad er relevansen af de forskellige typer af ledelsesinstrumenter, og hvordan vurderes den offentlige administrations effekt og præstation?

I bogen undersøges også, hvordan de enkelte nordiske lande håndterede finanskrisen i 2008, og hvordan forskelligheder og ligheder i tilgangen til håndteringen kan forklares.