Den nordiske supermodel kommer af reformvilje og finanspolitisk ansvarlighed

(Photo © Pincasso)

Af Claus Rosenkrantz Hansen, CBS Bibliotek

”Der er i de nordiske økonomier en forståelse for, at der skal lægges til side i gode tider, men omvendt forventes det også, at pengene skal bruges, hvis krisen rammer. Det er sådan noget, der er med til at gøre Danmark og de øvrige nordiske lande til økonomiske rollemodeller.”

Svend Erik Hougaard Jensen er professor i økonomi på Department of Economics på CBS. Han har netop taget imod på gangen i de lokaler, der før var del af Den Kongelige Porcelænsfabrik. Vi har med en kop kaffe i hånden sat os ind på hans kontor, hvis vinduer vender ud mod den travle Søndre Fasanvej, hvor bilerne støjende passerer på sludvåde vejbaner.

Det, vi skal tale om, er Svend Erik Hougaard Jensens nye bog Reform Capacity and Macroeconomic Performance in the Nordic Countries – en bog, han har redigeret sammen med Torben M. Andersen og Michael Bergman, og som netop er udkommet på det ansete forlag Oxford University Press. 

Bogen indeholder en række analyser af, hvad der karakteriserer de nordiske landes økonomier. Den forholder sig til, hvorfor de nordiske lande til sammenligning har tradition for at klare sig bedre gennem finansielle kriser end andre lande. Et vigtigt mål med bogen er at inspirere andre lande til at lære af de nordiske lande, så de fremadrettet er bedre til at håndtere finansielle rystelser.

Modstandsdygtighed over for økonomiske kriser
Sidstnævnte er pt. er rygende aktuelt – ikke mindst fordi vi inden for eurozonen er vidne til, hvordan lande som især Grækenland, men også Spanien, Italien og Portugal kæmper en hård kamp med store underskud på statsbudgetterne og reelle trusler om statsbankerot.

Derfor endevender bogens 13 kapitler de nordiske økonomier. Forskerne vil finde forklaringen på, hvorfor de nordiske økonomier skiller sig ud fra de øvrige økonomier inden for eurozonen.

Q: Præmissen for jeres nye bog kan man godt opfatte som usædvanlig. De nordiske lande som økonomiske rollemodeller er ikke den konklusion, man drager af den hjemlige økonomiske debat, hvor velfærdsmodellens overlevelse næsten dagligt er et tema. Hvordan hænger det sammen?
A: ”Set i et internationalt perspektiv må man bare sige, at de nordiske lande – og her taler vi især om Danmark, Sverige og Finland, for Island var et af de første lande til at bukke under for finanskrisen, og Norge har på grund af olieindtægterne ikke de samme udfordringer – har formået at komme nogenlunde helskindede gennem ikke bare den nuværende, men også tidligere finansielle kriser. Hvis vi sammenligner os med andre – og her tænker jeg især på de sydeuropæiske lande – har den nordiske model vist sig at udstyre de nordiske lande med et bolværk, som afparerer de værste følgevirkninger af finansielle kriser.

Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er områder, hvor vi kan gøre det bedre herhjemme, og det er noget af det, der afspejles i den daglige debat. Vi kan fx blive bedre til at uddanne de unge, så vi sikrer, at vi står med god og kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, men hvis vi kigger os lidt omkring og sammenligner os med andre økonomier, så klarer vi os faktisk ret godt. Det viser sig også i de internationale økonomiske rankings, som dukker op med jævne mellemrum. Her er de nordiske lande gang på gang blandt topscorerne. Det skal vi tilskrive den nordiske model, og hvad den går ud på, undersøger vi i bogen.”

Hårdt arbejde frem for lette løsninger
Bogens tilblivelse startede med en konference i 2013. Sammen med de to øvrige redaktører ville Svend Erik Hougaard Jensen gøre opmærksom på, at det økonomiske Europa ikke kun bestod af krisehistorier fra de sydeuropæiske lande. En række lande højt mod nord havde gentagne gange vist modstandsdygtighed over for finansielle kriser, men den historie blev ikke rigtig fortalt – og det skulle konferencen rette op på.

Q: Hvad er så det særlige ved den nordiske model – altså hvad er det ved de nordiske økonomier, som får et berømt økonomisk magasin som The Economist i 2013 sætter en viking på forsiden med ordene ’The next supermodel’?
A: ”Når vi taler om de nordiske lande, taler vi jo om relativt små og åbne økonomier, som er ekstremt følsomme over for, hvad der sker i resten af verden. Når der så sker noget, som chokerer økonomien, som da finanskrisen slog ned i 2008, så er det kendetegnende for de nordiske lande, at de ikke nøjes med at stå og kigge på. De handler. Uanset regeringens politiske kulør trækker man i arbejdstøjet og træffer de beslutninger, der skal til, vel at mærke uden at populismen tager over. Det er den vilje til reformer og ansvarlighed, som er vigtig, når vi taler om den nordiske model. 

Vi så det, da Sverige blev ramt af en finansiel krise i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne. Den svenske regering lod ikke stå til eller greb ud efter kortsigtede løsninger. De reformerede og traf beslutninger, som nok gjorde ondt, men som virkede. Så i de nordiske lande er der en forståelse af, at det ikke nytter at nøjes med nemme og kortsigtede løsninger, men at der skal hårdt arbejde til, når kriser truer.”

Q: Hvordan kommer viljen til reformer og ansvarlighed til udtryk?
A: ”Op til finanskrisen var der som bekendt vældig meget gang i økonomien, og man kunne se de sydeuropæiske lande føre en økonomisk politik, hvor de skabte større og større underskud på de offentlige finanser uden at lægge nok til side. Da krisen så stod for døren, stod de sydeuropæiske lande med meget pressede offentlige finanser, som finansmarkederne tilmed ikke ville vide af på grund af netop deres skrøbelighed.

De nordiske lande gjorde det nærmest stik modsatte. Mens det gik godt, sørgede de for at lægge penge til side, hvilket var med til at lægge en dæmper på økonomien, så den ikke løb løbsk. Samtidig var opsparingerne et økonomisk bolværk til dårligere tider, så da krisen kom, var man så finansielt velpolstrede, at man kunne bruge nogle af pengene til at afbøde krisens indvirkninger. Opsparingerne har også betydet, at Danmark og de øvrige nordiske lande har kunnet operere med store offentlige underskud uden at blive straffet af finansmarkederne – netop fordi der har været så meget at tære af, har finansmarkederne ikke været i tvivl om, at der var styr på det.

Når det så er sagt, så har mange økonomer peget på – og jeg hører til en af dem – at Danmark burde have ført en endnu strammere finanspolitik i løbet af første halvdel af nullerne. Det havde stillet Danmark i et bedre udgangspunkt, da krisen ramte. Det ændrer dog ikke ved, at vi i international sammenhæng gjorde det godt.” 

Tillid er en nødvendighed men svær at kopiere
Vilje til reformer og opsparing, mens der er noget at spare op af, er altså de nordiske landes budskaber til andre lande. Men Svend Erik Hougaard Jensen er skeptisk, når talen falder på, om fx de sydeuropæiske lande kan kopiere den nordiske model.

Først og fremmest på grund af de historiske betingelser. Den nordiske model er nedarvet gennem mange generationer – den ligger så at sige i de nordiske landes kulturelle og økonomiske DNA – og det er en måde at agere på som samfundsøkonomi, som ikke uden videre lader sig kopiere. Desuden er der spørgsmålet om tillid. Hvis der er noget, Svend Erik Hougaard Jensen understreger i løbet af interviewet, er det den rolle, som tillid spiller for den nordiske model.

Q: Tillid virker til at være et grundelement i den nordiske model?
A: ”Tillid er en vigtig komponent i den nordiske model. Der er i befolkningen en fasttømret tillid til, at der laves løsninger, som forener behovet for reformer med en helhedsorientering, som tager brede hensyn, så der ikke er grupper, der bliver tabt undervejs. Der er i det hele taget blandt de nordiske lande et særligt fokus på en mere lige og retfærdig indkomst- og formuefordeling, hvilket også medvirker til, at de nordiske lande skiller sig ud fra blandt andre de sydeuropæiske lande.

Arbejdsmarkedsreformerne er et eksempel på betydningen af tillid. I Danmark har en unik høj procentdel af befolkningen en arbejdsmarkedspension. Den høje procentdel kunne aldrig være opnået i et land, hvor der ikke var tillid til systemet – altså tillid til, at pensionerne ikke ædes op af skatter, og tillid til, at folkepensionen fortsætter, så dem der ikke har sparet op, stadig har en form for sikkerhed. 

Så tillid er helt afgørende for den nordiske model, men det tager tid at bygge den tillid op. Tillid til retssystemet, tillid mellem mennesker, tillid til organisationer og politikere er ikke noget, der bygges op over natten. Derfor er spørgsmålet om tillid en af de væsentligste årsager til, at den nordiske model ikke uden videre kan kopieres. Omvendt er den del af budskabet, som handler om de syv magre og de syv fede år, og som går ud på, at man lægger noget til side, når det går godt, lige til at tage ved lære af. Men de langtrækkende reformer – som fx arbejdsmarkedsreformer – de kræver samarbejde mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen, og det kræver, at man får fat i dybere strukturparametre som tillid.”

Det er ikke nok at kopiere ny teknologi
Til slut i interviewet vender vi tilbage til noget vi berørte indledende, nemlig udfordringerne for dansk økonomi. For selvom vi i Danmark klarer os godt set med en international målestok, og selvom vores økonomi er struktureret efter det, andre kalder en ’økonomisk supermodel’, så kan vi ikke tillade os at hvile alt for længe på laurbærerne.

Q: Er der slet ikke udfordringer for de nordiske økonomier – specielt Danmark?
A: ”Der er navnlig to områder, hvor vi skal være opmærksomme. Det første er uddannelsesområdet. Det er fra PISA-undersøgelserne et velkendt fænomen, at vi slet ikke er i samme klasse som især Finland. Her skal vi blive bedre.

Og så er der teknologien. De nordiske lande er kendte for at have både vilje og evne til at ibrugtage ny teknologi, men ny forskning viser, at det fremover ikke er nok at imitere på det teknologiske område. Fremover skal vi selv kunne innovere og tage førerskab på teknologien.

Spørgsmålet er bare, hvad vi skal satse på. Vi er en lille økonomi, så det handler om at finde en niche – som vedvarende energi eller velfærdsområdet. Men om det er holdbare områder, er uafklaret. Så det kan godt være, at vi tilhører en lille klynge lande, som i økonomisk forstand opererer efter en supermodel, men det betyder ikke, at vi kan standse op og tage fremtiden for givet. Det kræver stadig hårdt arbejde – men det er jo også det, den nordiske model dikterer.”