Ny ejerledelsesrapport i danske medier

Morten Bennedsen og Kasper Meisner Nielsens nyeste rapport sætter tal på ejerledede virksomheder og fokuserer på ejerskab, ledelse, bestyrelse og generationsskifte. Rapporten, der blandt andet dokumenterer, at 17.000 ejerledede virksomheder skal skifte ejer inden for de kommende 10 år, har sat ejerledelse på dagsordenen i de danske medier.

04/03/2015
På konferencen Ejerledelse - nu og for fremtiden arrangeret af Center for Ejerledede Virksomheder (CEV) præsenterede professorerne Morten Bennedsen og Kasper Meisner Nielsen deres nyeste rapport om Ejerledelse i Danmark - baggrund og udbredelse.
 
Rapporten dokumenterer blandt andet, at ejerledelse er den mest udbredte ejerstruktur herhjemme, hvor næsten 4 ud af 5 virksomheder er ledet af ejeren selv.
 
Carsten Steno, der dækkede konferencen for Berlinske Business, mener det er bekymrende, at så få ejerlederne har en plan for videreførelsen af virksomheden. Du kan her læse hans artikel om, hvorfor langsommelige ejerskifter kan sætte forretningsmodellen under pres, og her hans artikel om forskningsrapporten.
 
Matilde Hørmand-Pallesen fra CBS.DK har talt med Morten Bennedsen, der er én af forskerne bag rapporten. Han forklarer, hvordan rapporten og dens resultater kan bruges fremadrettet:
 
- De kommende år vil der være et stort pres på generationsskifte i danske ejerledede virksomheder. Den store udfordring er nu at bruge kortlægningen til at komme i dialog med og udvikle værktøjer til virksomheder, så vi kan sikre de bedste overdragelser. 
 
Du kan læse hele artiklen på CBS.DK.
 
Rapporten og konferencen er desuden blevet omtalt i en række lokal- og fagskrifter, såvel som idag.dk har bragt direktør i arbejdsgiverne Jani Lykke Methmanns indlæg "Det handler om hjerteblod", hvor hun understreger de ejerledede virksomheders betydning for det danske erhvervsliv.
 
Du kan her se videooptagelser og præsentationer fra Ejerledelse - nu og for fremtiden konferencen.
 
Rapporten om "Ejerledelse i Danmark" er udarbejdet af professor ved Insead Morten Bennedsen og lektor på Hong Kong Universitet Kasper Meisner Nielsen, februar 2015.
 
Sidst opdateret: Alumni // 17/12/2017