Entreprenører går også fra hus og hjem

(Copyright © NYgraphic/Shutterstock.com)

Af Claus Rosenkrantz Hansen

Entreprenører er vor tids helte. Det er de, fordi samfundsøkonomien er afhængig af vækst, og entreprenørerne spiller en altafgørende hovedrolle i skabelsen af vækst. Dermed har entreprenørskab fået status af den redningsplanke, som velfærdssamfundet klamrer sig til.

Set i det lys, kan det vel ikke undre, at medierne, offentligheden og entreprenørforskningen har svært ved at acceptere, når entreprenører ikke lykkes. Det mener i hvert fald forskerne Lena Olaison og Bent Meier Sørensen, der har skrevet den prisvindende artikel ”The abject of entrepreneurship: failure, fiasco, fraud”.

Ved at analysere, hvad politikere, forskere og entreprenører har sagt og skrevet om entreprenørskab, har de fundet ud af, at entreprenørskab er omgærdet af en så dominerende succesdiskurs, at alle hverdagens mislykkede entreprenørprojekter er fortrængt fra overfladen.

”Fortællingen om entreprenøren er blevet en eventyrfortælling, hvor der ikke levnes plads til de mange mislykkede eksempler på entreprenørskab, som vi jo ved findes. Når entreprenører mislykkes, er konsekvenserne ofte, at folk må gå fra hus og hjem, og at investorer mister penge. Men de konsekvenser omtales på det nærmeste ikke, fordi entreprenørskab er fanget ind i en succesfortælling,” forklarer Lena Olaison.

Tilfældet Stein
Det betyder ikke, at mislykkede entreprenører overhovedet ikke omtales. Men de eksempler, der kommer op til overfladen, er ikke hentet fra hverdagens mange små fejlslag – derimod er det tilfælde, der antager nærmest groteske (og ofte kriminelle) former.

Et velkendt tilfælde er Stein Bagger. IT Factory’s bratte stigning og fald er ifølge forskerne et godt eksempel på, hvordan succesfortællingen er så dominerende, at den trumfer sund dømmekraft hos både revisorer og erhvervsjournalister, som ellers burde vide bedre.

”Medierne har også annekteret eventyrudlægningen af entreprenørskab. Stein Bagger-sagen er et oplagt eksempel. En stor del af medierne havde travlt med at fejre IT Factory som en stor, stor iværksættersucces. Kun få journalister reflekterede kritisk over virksomhedens bæredygtighed, selvom en gennemgang af regnskaberne hurtigt ville afsløre, at virksomheden ikke var den paradigmatiske succes, den blev regnet for,” siger Bent Meier Sørensen.

Bent Meier Sørensen forklarer fænomenet med, at kulturen bliver stærkere end den enkelte iagttager. Så er man i en kultur, hvor man ikke vil se den hæslige virkelighed men hellere succesen, er det succesen, man ser.

”Selvfølgelig skal vi snakke om iværksættersucceser som Richard Branson, men vi skal også adressere, hvordan det store flertal af entreprenører håndterer det, når fiaskoer ikke er vejen til succes men til tab af forretningsforbindelser, hus og hjem,” mener Bent Meier Sørensen.

Fiaskoer er bare sten på vejen mod succes
Selvom hverdagens mislykkede entreprenører endnu ikke omtales, som det, de er, nemlig mislykkede entreprenører, så er der sket noget på området. For femten år siden talte man inden for entreprenørskabsforskningen overhovedet ikke om det at mislykkes. Kun succeserne blev omtalt.

Sådan er det ikke længere. I dag kan man godt tale om at mislykkes, men endnu kun ved behændigt at indlejre fiaskoerne i succesdiskursen, så det at mislykkes bare bliver en del af det at lykkes. 

”Inden for den eksisterende litteratur taler man om at mislykkes som en erkendelsesproces eller en udviklingskurve, som entreprenøren skal igennem for at blive en succes. Dermed er konkurser og fiaskoer på paradoksal vis nærmest blevet en forudsætning for entreprenørens succes. At gå konkurs opfattes ikke som noget endegyldigt, men som et skridt på vejen mod succesen. Underforstået, jo mere du mislykkes, jo tættere er du på at blive en succes,” siger Lena Olaison.

Filosofien fødselshjælper for ny indsigt
De to forskere mener, at alt for meget af den akademiske entreprenørskabslitteratur har købt sig ind i historien om nederlaget som et skridt på vejen mod succes.

Interessant er i den forbindelse, at tidsskriftet International Journal of Entrepreneurial Behaviour & Research, hvor artiklen er publiceret, har fremhævet artiklen som en af tre anbefalede artikler.

”Vi mener, at det er et tegn på, at forskning i entreprenørskab er blevet klar til at se mere kritisk på egen praksis,” siger Bent Meier Sørensen.

Derfor er artiklen også en slags diagnose af den eksisterende entreprenørskabslitteratur. Ved at inddrage filosofien demonstrerer artiklen for læseren, hvordan den eksisterende litteratur bevæger sig i ring omkring det at mislykkes.

”I artiklen gør vi en række filosofiske begreber produktive i et felt, hvor filosofien ellers ikke har spillet nogen særlig markant rolle. Det er ikke helt tilfældigt, for det er et generelt træk i den europæiske entreprenørskabsforskning, som i større og større udstrækning trækker på den filosofiske forskning. Pointen er, at filosofien giver et nyt perspektiv på noget, som er relativt velbeskrevet i forvejen,” siger Bent Meier Sørensen.