Man betaler en pris for de fordele, virtuel ledelse giver

Foto: Bjarke MacCarthy

Virtuel ledelse gør det nemmere at tilknytte talent, når man ikke behøver flytte folk fysisk, fordi man kan trække på dem på distancen. Men virtuel ledelse rummer også en risiko for professionel isolation.

Virtuel ledelse fremmer men kræver også tillid.

Fordele og ulemper ved ledelsesformen virtuel ledelse er blevet undersøgt i et 3-årigt forskningsprojekt, der er et samarbejde mellem Syddansk Universitet, COWI og CBS, hvorfra professor emeritus Henrik Holt Larsen deltager. Resultaterne blev præsenteret på en konference i sidste uge, hvor et af budskaberne fra Henrik Holt Larsen var:

”Man betaler en pris for de fordele, virtuel ledelse giver.”

En undersøgelse blandt medarbejdere hos DONG, HPE, COWI og Region Nordjylland har været en del af projektet, hvor et spørgeskema er sendt ud to gange med et års mellemrum, og der er foretaget opfølgende kvalitative interviews. Der indgår omkring 400 besvarelser i undersøgelsen.

Den viser en tendens til, at medarbejderne på det overordnede niveau oplever den virtuelle organisering som noget positivt, men også at der er klare forbehold. Det kommer til udtryk ved, at en stor andel svarer ”i nogen grad” på spørgsmålet ”I hvor høj grad oplever du det positivt, at din afdeling er organiseret virtuelt?”. Statistikken er opgjort per virksomhed, og mellem 13 og 31 procent i de fire virksomheder har svaret ”i nogen grad”. Forskerne bag undersøgelsen tolker det sådan, at der er fordele og ulemper ved ledelse på distancen, og det kan være den refleksion hos respondenterne, som kommer til udtryk i svaret.

Egentlig er virtuel ledelse ikke et nyt redskab. Sælgere, håndværkere og konsulenter arbejder i marken, væk fra hovedkontoret, og de har dermed både chef og kolleger på afstand.

”Udviklingen har imidlertid nu betydet, at også andre store og væsentlige faggrupper arbejder og ledes samt leder virtuelt,” siger Henrik Holt Larsen og nævner flere eksempler: Folk arbejder hjemmefra, de rejser med jobbet, og arbejdstiden er i det hele taget flydende.

Han henviser til en undersøgelse foretaget af Lederne, der viste, at en tredjedel af danske ledere i dag udøver virtuel ledelse, fordi ikke alle deres medarbejdere fysisk befinder sig samme sted som lederen. Og forskningsprojektet, som Henrik Holt Larsen medvirker i, har vist, at alle generationer i de fire undersøgte virksomheder arbejder virtuelt. Så en forestilling om, at formen tiltrækker yngre ansatte holder ikke stik.

Virtuelt arbejde og virtuel ledelse vinder voldsomt frem i disse år, blandt andet fordi videnarbejde er meget velegnet til virtuel ledelse, forklarer han.
”Videnmedarbejdere har ikke blot en vigtig spidskompetence, men også en stærk fagprofessionel identitet, præget af ansvarsfølelse, kvalitetssans, selvstændighed og ønske om autonomi. Det giver en høj arbejdsmoral, som harmonerer fint med, at man ikke udsættes for tæt-på ledelse, men i høj grad selv bestemmer arbejdstid/-sted mv. Derfor rummer virtuelt arbejde store muligheder for netop denne gruppe,” siger han.  

Læs mere om konferencen og forskningsprojektet, og kontakt Henrik Holt Larsen for spørgsmål.

I forbindelse med konferencen blev bogen ” Virtuel ledelse og arbejdsmiljø - strejftog gennem faglitteraturen” udgivet. Den er skrevet af Henrik Holt Larsen, projektleder og arbejdspsykolog, Susie Kjær, fra COWI og professor Anne-Mette Hjalager fra SDU.