Kan det amerikanske valg påvirke danske forsyningskæder?

Det er uhyre vigtigt med robuste forsyningskæder. Det lærte virksomhederne på den hårde måde under Covid-19.

Kort tid efter var det ikke en hel pandemi, der testede forsyningskæderne. Men blot et enkelt skib. 

Det enorme containerskib, "Ever Given", sad i 2021 på tværs i Suez-kanalen i seks dage og blokerede en af verdens vigtigste handelsveje. Med det resultat, at der kom til at mangle varer på samlebåndene, hos leverandørerne og i butikkerne rundt om i verden.
 

Valget i USA betyder noget i forhold til de danske forsyningskæder

- Kim Sundtoft Hald, professor

Spørgsmålet er så, hvordan de danske virksomheder siden har arbejdet på at gøre deres forsyningskæder mindre sårbare. Og om de for eksempel skal regne resultatet af det amerikanske præsidentvalg ind i deres risikoanalyser. 

USA’s forhold til Kina kan få betydning

”Valget i USA betyder noget i forhold de danske forsyningskæder. Uden at skulle gøre mig til ekspert i politik kan jeg konstatere, at Donald Trump taler om en toldmur – især mod Kina. Den slags øger naturligvis risikoen for en handelskrig og skaber usikkerhed hos forskellige led i forsyningskæderne,” siger professor Kim Sundtoft Hald.

Han forsker og underviser i Supply Chain Management på CBS, og har sammen med Johanna Schönberger tidligere i år udgivet artiklen ”Driving Supply Chain Flexibility in an Uncertain and Volatile World”. Artiklen er publiceret i Supply Chain Management Review.

Og netop i forhold til at håndtere sin forsyningskæde i en usikker verden kan præsidentvalget også få betydning.

Kim Sundtoft Hald peger således på, at USA’s udenrigspolitik kan blive lidt mere uforudsigelig med Trump ved roret, og at der på det globale plan i hvert fald er seks trusler, de danske virksomheder skal tænke ind i deres forsyningskæder.

Seks vigtige trusler

”Jeg siger ikke, at de alle relaterer sig til amerikansk politik, men det er under alle omstændigheder områder, som mange virksomheder bør holde øje med”, påpeger han.

1. Situationen i Taiwan. Over halvdelen af verdens mikrochips produceres i Taiwan.

2. Forholdet mellem Kina og USA. Det har betydning på mange planer men især for, hvordan konflikten mellem Kina og Taiwan kan udvikle sig. Omkring 50 procent af alle containerskibe sejler gennem Taiwanstrædet, som er et af skibsfartens mest trafikerede, og blokeres det, påvirker det forsyningskæderne.

3. Situationen ved Afrikas Horn. Her har houthiernes angreb på skibstrafikken i Det Røde Hav medført øgede sejltider og fragtpriser.

4. Krigen i Mellemøsten. Hvordan vil den påvirke den globale økonomi?

5. Krigen i Ukraine. Hvordan vil den påvirke den globale fødevareproduktion?

6. Globale hackerangreb på det internationale netværk. Det kan lamme forsyningskæder.

Virksomheder har lært af pandemien

Kim Sundtoft Hald er en af hovedaktørerne i et tidligere forskningsprojekt, der viste, at omkring 80 procent af danske virksomheder oplevede flere nedbrud i deres forsyningskæder i 2020 under Covid-19 end året tidligere.

”Det siger noget om pandemiens effekt. Men også noget om, at nogle virksomheder manglede robusthed,” konstaterer CBS-forskeren og understreger:

”Men generelt står vi et andet sted i dag, fordi de danske virksomheder er blevet meget mere opmærksomme på, hvor vigtig risikostyringen er. Man skal forberede sig på kriser og kende sine sårbare led.” 

”En vigtig forudsætning er en høj grad af gennemsigtighed i forsyningskæden. Det vil sige, at virksomhederne systematisk har digitalt forbundne systemer og gennemsigtige data på tværs af både funktioner, kunder og leverandører. Det gør det nemmere at identificere præcist, hvor i kæden der eventuelt er et problem, og hvad konsekvenserne kan blive.”

Forsyningskæderne er de samme

Mens virksomhederne altså er blevet bedre til at udvikle risikostrategier og analysere deres kæder, har de til gengæld fortsat en anden stor udfordring. 

Store dele af produktionen foregår fortsat i Østen

- Kim Sundtoft Hald, professor

”De har ikke lavet deres forsyningskæder om. Store dele af produktionen foregår fortsat i Østen. Men det er svært at ændre på, for i sidste ende handler det jo også om at være der, hvor udgifterne er mindst. Dertil kommer, at produktionen i Europa efterhånden er meget begrænset,” siger Kim Sundtoft Hald.

Han tilføjer, at han blandt andet har kendskab til flere virksomhedskæder inden for tekstilbranchen, der netop overvejer at gøre sig mindre afhængige af produktion i Asien. Men opgaven er nærmest umulig, da tilsvarende produktionsmuligheder i samme prisleje ikke findes andre steder i verden.

”Jagten på at effektivisere og nedbringe omkostninger har gjort, at forsyningskæderne er blevet globale. Dermed er de også blevet mere sårbare. Men det er ikke noget specielt dansk problem,” fastslår CBS-forskeren.

Et enkelt land kan ikke stå alene

Af samme årsag tvivler han på, at et enkelt land kan tage al sin produktion hjem og gøre sig uafhængig af omverdenen, sådan som nogle har tolket Donald Trumps politiske visioner.

”Du kan for eksempel ikke producere en moderne bil helt fra bunden uden råmaterialer eller komponenter fra andre lande,” konstaterer Kim Sundtoft Hald.

Han tilføjer, at man typisk taler om to forskellige strategier som en slags beskyttelse af forsyningskæden – nemlig ’buffering’ og ’bridging’.

Amerikanske virksomheder har tendens til at foretrække ’buffering’. I praksis betyder det blandt andet, at de opbygger større varelagre og forsøger at placere indkøbene tættere på virksomheden. Mens danske virksomheder vælger ’bridging’.

Stærke relationer skaber resiliens

”Brobygning betyder, at man analyserer sin værdikæde grundigt og opbygger stærke relationer til de forskellige led af leverandører og kunder. Dyder som åbenhed, respekt, samarbejde og loyalitet skal medvirke til at skabe høj resiliens i forsyningskæden. Virksomheden skal forsøge at opbygge så meget goodwill hos leverandører, at de eller deres netværk vil hjælpe i en krise,” forklarer Kim Sundtoft Hald.

Han peger derfor på, at der i hvert fald er tre vigtige faktorer, som virksomhederne skal fokusere på i forbindelse med deres forsyningskæde.

De skal have styr på deres risikovurdering. 

De skal sikre transparens i hele kæden og dens processer. 

De skal opbygge stærke relationer til kunder og samarbejdspartnere.

”Og så er fleksibilitet en god ting. Kan det for eksempel lade sig gøre at have to leverandører i stedet for en. Og giver det mening, at produktionen foregår i mere end en verdensdel, selv om det sikkert gør den lidt dyrere?,” påpeger CBS-forskeren.