100 år med CBS – en fighter der fik succes

Af Claus Rosenkrantz Hansen

Det er svært at overse Copenhagen Business School, når man går en tur på Frederiksberg. CBS strækker sig fra Solbjerg Plads, over Kilen og Porcelænshaven til Dalgas Haves karakteristiske hvide bygninger ved Dalgas Boulevard. Bygninger, der tilsammen danner rammen om det daglige liv for CBS’ næsten 22.000 studerende og omkring 2000 ansatte.

Det startede ellers noget mere ydmygt ud tilbage i 1917, da Købmandsskolens Handelshøjskoleafdeling, som CBS dengang hed, den 1. oktober slog dørene op for de første forelæsningsrækker i en sidefløj til Købmandsskolen.

Dengang havde en videregående handelsuddannelse længe været på erhvervslivets ønskeliste, men modstand fra både Københavns Universitet og Undervisningsministeriet gjorde det nærmest umuligt at etablere en uddannelse i handelsvidenskab på universitetsniveau.

FUHU grundlægger CBS
I stedet gik Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse (FUHU) deres egne veje. Med forelæsningsrækkerne søsatte de selv den institution, som siden er gået hen og blevet den internationalt anerkendte business school, som år efter år leverer eftertragtede kandidater til især dansk erhvervsliv.

”CBS gennemgår i løbet af de sidste 100 år en akademisk og uddannelsesmæssig udvikling, som betyder, at kvaliteten og kompetencerne hos dem, der dimitterer fra handelshøjskolen, bliver større og større. Der har været kontroverser med erhvervslivet undervejs – var det for akademisk, for teoretisk, eller for verdensfjernt – men det ændrer ikke på erhvervslivet vedvarende anerkendelse i forhold til kandidater fra CBS,” siger Kurt Jacobsen, professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi.

Kurt Jacobsen og Anders Ravn Sørensen, også fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, har i sammenlagt to år haft frie hænder til at skrive CBS’ historie. Resultatet er bogen CBS gennem 100 år, som netop er udkommet.


Foto: Gads Forlag

Akademiske ambitioner og økonomisk modgang
Kurt Jacobsen og Anders Ravn Sørensen betegner uden tøven historien om CBS som en succeshistorie. Men CBS ikke blevet til det CBS, vi kender i dag, uden bump og forhindringer på vejen.

Ambitionerne var der fra starten. Man ville uddanne til gavn for erhvervslivet, og man ville styrke den akademiske legitimitet.

I 1936 nås en af de helt store akademiske milepæle. Her kunne den første professor endelig træde ind ad døren. Men ikke uden modstand, og endnu engang er det især Københavns Universitet og Undervisningsministeriet, som forsøger at stille sig i vejen. Fra 1945 til 1965 opruster man på den akademiske front, og antallet af professorer stiger stille og roligt.

Men så kommer et af de helt store bump i den akademiske udvikling.

”CBS har hele tiden haft ambitionen om at blive tungere rent akademisk, men da man for alvor skal til at rykke i slutningen af 1960'erne, svinger VKR-regeringen sparekniven og lukker for, at der bliver ansat flere professorer,” siger Anders Ravn Sørensen.

Købmandsskolens bygning på hjørnet af Fiolstræde og Nørre Voldgade i det indre København. Det var her, at Handelshøjskolen i 1917 indledte sin undervisning i en sidebygning.  Foto: CBS

VKR-regeringens sparekrav bliver begyndelsen på en række år, hvor det bliver mere end svært at få enderne til at mødes rent økonomisk. Resultatet er, at der bremses alvorligt op for den akademiske udvikling, og i 1970’erne og 1980’erne stiger antallet af professorer kun meget lidt. Perioden bryder med andre ord det akademiske udviklingsforløb, som ellers tegner CBS’ historie.

”CBS får ry for at være en undervisningsanstalt, hvor man har mange deltidsansatte undervisere og relativt få professorer. Det sætter sig spor i de forskningsmidler, som CBS bliver tildelt, og som udfordrer den dag i dag. Først i slutningen af 1990’erne begynder man for alvor at øge antallet af professorer igen,” forklarer Anders Ravn Sørensen.

Kampen for faglig bredde
I bogen beskriver forskerne også den konflikt omkring sprogfagenes berettigelse på handelshøjskolen, som især udspiller sig i 1960’erne, og som i 1962 kommer til udtryk i et konkret forslag om helt at fjerne sprogfagene fra handelshøjskolen.

”Man så simpelthen erhvervsøkonomien som videnskab og sprogfagene som indlæring,” siger Kurt Jacobsen om konflikten.

I stedet for at droppe sprogfagene, ender man med at gå den modsatte vej. Man opretter en kandidatuddannelse i sprog og ansætter sproglige professorer. Ved at beholde sprogfagene og især ved at oprette SPRØK og de øvrige kombinationsuddannelser mener Anders Ravn Sørensen, at man sår kimen til den faglige diversitet, som blomstrer under Finn Junge Jensens tid som rektor, og som er så kendetegnende for CBS.

”Med kombinationsuddannelserne udvides ikke bare den i forvejen begrænsede uddannelsespalet, men også forestillingen om, hvad der kan indgå i en dansk erhvervsuddannelse på et højere niveau. Derfor er oprettelsen af SPRØK og de øvrige kombinationsuddannelser en central milepæl i CBS' historie,” siger Anders Ravn Sørensen.

Julius Hirsch (nummer fire fra venstre) blev Handelshøjskolens første professor i 1936. Her ses han sammen med nogle studerende i slutningen af 1930'erne. Foto: CBS

Uanset hvilken modstand eller hvilke konflikter, der gennem tiden har truet med at bringe en stopper for CBS’ udvikling, har stedet vokset sig større og større. Og det er det beundringsværdige ved CBS’ historie, mener de to forskere.

”At erhvervslivet var i stand til at skabe en forsknings- og uddannelsesinstitution som CBS fra bunden og hæve det op på et akademisk niveau, så man i det øjeblik, institutionen bliver selvejende i 1965, har retten til at promovere doktorgraden. Det er for mig noget af det mest imponerende og overraskende ved historien om CBS,” siger Kurt Jacobsen.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Kurt Jacobsen eller Anders Ravn Sørensen.