Nye forskere på CBS

Hvordan samarbejder man på tværs af sprog og kultur?

Dorte Lønsmann, lektor ved Department of International Business Communication

Der er særligt én grund til, at Dorte Lønsmann ønsker at arbejde på CBS: Her er forskningen til gavn for samfundet. Både i form af forskningsbaseret uddannelse og forskningssamarbejde med private og offentlige organisationer. At der desuden er gode muligheder for et samarbejde på tværs af institutter på CBS er også et stort plus.
 
Dorte Lønsmann interesserer sig for sprogets sociale betydning, særligt sproget på arbejdspladser – også når de er flersprogede. Det har hun på CBS beskæftiget sig med siden 2012, og i maj måned blev hun ansat som lektor i antropologisk lingvistik. Hun fremhæver projektet LINGCORP, som noget hun især er stolt over. Her har hun med kolleger fra Danmark og udlandet undersøgt flersprogede globale virksomheder, og det er blandt andet lykkedes dem at opbygge stærke nationale og internationale forsker-netværk, og også netværk med organisationer og virksomheder om indsamling af data. Aktuelt har hun og et hold forskerkolleger fået penge til et nyt projekt om de såkaldte ”transient multilingual communities”. Denne gang skal de undersøge midlertidige arbejdsfællesskaber. For eksempel projektteams og hvordan man her samarbejder, når man er sat sammen på tværs af forskellige sproglige og kulturelle baggrunde.
 
Privat bor hun på Amager med sin kæreste og deres trillinger på otte år. Det, der tæller mest som en hobby, er ifølge Dorte Lønsmann, at hun læser fantasy- og science fiction-bøger på grund af muligheden for at drømme sig væk, og også på grund af den samfundskritik der typisk ligger i genren.
 
Læs mere om Dorte Lønsmann.

Ønskes: Mere påpasselighed med finanspolitikken
 
Andrew Hughes Hallett, gæsteprofessor ved Økonomisk Institut på CBS og professor i økonomi ved University of St Andrews

Hvordan påvirker pensioner, velfærdsydelser og ændringer i demografien den samfundsøkonomiske balance? Bliver de offentlige finanser virkelig så uholdbare, som for eksempel Den Internationale Valutafond mener, de gør? Andrew Hughes Hallett og hans forskningskolleger på CBS siger nej: Tidligere resultater viser, at det er muligt at forblive bæredygtig i det nuværende, lidt langsommere væksttempo uden at gå på kompromis med velfærdsydelser, uddannelse, lighed eller pension. Men det kræver, at man farer lidt mere med finanspolitisk lempe, end man tidligere har gjort. Det store spørgsmål er, hvordan vi når frem til det punkt. Hvis man spørger Andrew Hughes Hallett, er det et vigtigt område, men et område, der har været genstand for overraskende få, formelle, økonomiske analyser. Det vil Andrew Hughes Hallett gerne lave om på. Han har et løbende forskningssamarbejde med professor Svend E. Hougaard Jensen fra CBS, og det er langt mere praktisk at forfølge sine forskningsmål i København.
Andrew Hughes Hallett er særligt stolt af sine nuværende og tidligere ph.d.-studerende. Cirka 30 af dem har høje stillinger inden for bankverdenen, internationale styrelser og universiteter. Han bliver stolt, når de publicerer artikler og påvirker politiske beslutninger. Hans største forskningsbidrag tæller: Teorier om rationelle forventninger til økonomisk politik, teori om og analyse af koordinering af politiske beslutninger, teorier om offentliggørelse af politiske beslutninger, skatteregler, skattemæssig bæredygtighed og gæld, konjunkturbevægelser og flytning af volatilitet.
 
Andrew Hughes Hallett er 68 år, er gift og har tre børn - den ene er stærkstrømsingeniør i Australien, den anden cellebiolog ved Harvard, og den tredje har en medicinsk uddannelse og er ansat ved Duke University. Med Andrews egne ord er de ham overlegne. Derudover har han flere hobbyer, blandt andet whisky, samtale, historie og spilteori i praksis.
 
Læs mere om Andrew Hughes Hallett.

Hvordan kan virksomheder bidrage til menneskerettigheder?
 
Karin Buhmann er professor ved Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse

Det var de barfodede børn i Kathmandus frostkolde gader og de unge teenagepiger i Phnom Penh, der arbejdede som prostituerede, som sporede Karin Buhmann ind på hendes forskningsfelt. En ansættelse i Udenrigsministeriet med rejser til udviklingslande gav hende tidligt i karrieren interessen for at undersøge, hvad det betyder, at ansvaret for menneskerettigheder ikke længere kun er statsligt, men også ligger hos virksomheder. Karin Buhmann arbejder i dag med spørgsmål om CSR, bæredygtighed og især erhvervslivets ansvar for menneskerettigheder. Hun tager gerne udgangspunkt i de problemstillinger, hun har set med egne øjne. Det kan være et spørgsmål om for eksempel børnearbejde, som er mere komplekst end bare at undgå at ansætte mindreårige. For én ting er, at det ifølge lovgivningen er forbudt at have mindreårige ansat, men en anden er, hvordan en virksomhed i praksis kan bidrage til, at børn og unge ikke skubbes længere ud i fattigdom ved at fratage dem muligheden for en indtjening? Hendes forskning retter sig ikke kun mod udviklingslande, men også mod Europa og Arktis. Den globale opvarmning gør det eksempelvis relevant at se på, hvordan udvinding af olie, mineraler og andre naturressourcer i Arktis kan foregå på en måde, der gavner lokalbefolkningen mest muligt og med deres involvering.

Karin Buhmann er jurist, men for hende handler jura ikke kun om lovbrud, straf og håndhævelse af regler, men snarere om, hvordan den ideelle handlenorm bliver den reelle handlemåde. På den måde har juraen masser at give til forskning om, hvordan idealer om bæredygtighed bliver til praksis. Karin Buhmann beskæftiger sig derfor blandt andet med reguleringsteknik og især ”smart” eller ”intelligent” regulering, der får virksomheder til at bidrage til samfundets behov. Det har hun gjort på CBS, siden hun blev ansat som lektor i slutningen af 2013 efter at have været på Roskilde Universitet og Københavns Universitet. Og i februar i år blev hun professor ved Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse. CBS er ifølge Karin Buhmann den ledende forskningsinstitution for samfundsvidenskabelige forskere, som beskæftiger sig med bæredygtighed og CSR. Hendes største forskerbedrift er den doktorgrad, hun fik i 2014 på baggrund af en disputats, hun arbejdede på siden 2006. Titlen er: Normative discourses and public-private regulatory strategies for construction of CSR normativity: Towards a method for above-national public-private regulation of business social responsibilities.
Hendes felt er internationalt, så arbejdstiden er fyldt med rejser. I fritiden eksperimenterer hun gerne med mad fra områder, hun har besøgt, og desuden fylder samværet med familien og venner samt kajakture og arbejdet i sommerhushaven.

Læs mere om Karin Buhmann.

Nyt pensionsfag skal afspejle den økonomiske situation

Henrik Ramlau-Hansen, lektor ved Institut for Finansiering
 
Selv mener han ikke, han er ”en typisk nyansat”, for Henrik Ramlau-Hansen er netop fyldt 60 år og kommer fra en stilling som økonomidirektør og medlem af direktionen i Danske Bank. Han har i nogen tid gået med en idé om, at når han stoppede sin erhvervskarriere, ville han med egne ord ”gøre en lille forskel og give lidt tilbage til uddannelsesverdenen”. På CBS fandt han et spændende miljø på Institut for Finansiering, og med hans praktiske baggrund skal han blandt andet være med til at opbygge fag inden for pensionsøkonomi. Eksempelvis er den nuværende lave rente en stor udfordring for pensionsopsparingen i Danmark.
 
Han tiltrådte 1. juni et deltidsjob på CBS og har desuden en række bestyrelsesposter inden for den finansielle verden – blandt andet i Danica Pension, hvor han tidligere var administrerende direktør. Før det havde Henrik Ramlau-Hansen, der er dr. scient. i forsikringsmatematik, en anerkendt akademisk karriere og var lektor i forsikringsvidenskab ved Københavns Universitet. Blandt vigtige bidrag er blandt andet hans forskning inden for kernefunktioner, en slags  glidende gennemsnit som bruges, hvis man har en række tal set over tid, og så skal vægte dem sammen for at forudsige den underliggende trend. Og som direktør i Danica Pension introducerede han de såkaldte markedsrenteprodukter, som er pensionsordninger, hvor afkastet følger markederne, og hvor der ikke er garanteret et minimumsafkast.
 
Også i fritiden beskæftiger Henrik Ramlau-Hansen sig med sit fag ved for eksempel at læse bøger om finanskrisen. Lige nu læser han blandt andet ’The Curse of Cash’ af Kenneth Rogoff og en bog om Titanics forlis. Han læser altid mindst to bøger på en gang for variationens skyld. Han bor nord for København med sin kæreste Helle.
 
Læs mere om Henrik Ramlau-Hansen.