Arbejdsløshed booster din livsstil

Af Claus Rosenkrantz Hansen, fotos: Shutterstock

Er det ikke nærmest en selvfølge, at en af konsekvenserne ved arbejdsløshed er en mere usund livsstil? Nej, ikke nødvendigvis, lyder det fra forskerne Micha Kaiser, Alfonso Sousa-Poza fra University of Hohenheim og Jan Michael Bauer fra Department of Management, Society and Communication på CBS.

De tre forskere har undersøgt, om folk, der mister deres job, adopterer en livsstil med usund mad, mindre motion, flere cigaretter og mere alkohol.

Det viser sig ikke at være tilfældet.

”Vores undersøgelse viser, at man ikke nødvendigvis får en dårligere livsstil, fordi man bliver arbejdsløs. Et eksempel er rygere. Rygere, der bliver arbejdsløse, begynder ikke at ryge mere, når de mister deres job og begynder at gå derhjemme. Det samme gælder alkoholforbrug. Man begynder ikke at drikke mere, fordi man mister sit job,” forklarer Jan Michael Bauer om resultaterne af undersøgelsen.

Micha Kaiser supplerer:

”Faktisk er det modsatte tilfældet. Vores data viser, at arbejdsløse begynder at spise sundere og dyrke mere motion, og at arbejdsløshed på den måde har en positiv indvirkning på folks livsstil. Det havde vi ikke ventet. Vi formoder, at det hænger sammen med, at man som arbejdsløs får mere tid til at dyrke motion og følge en sund, men tidskrævende diæt.”

Mere præcis analyse
Resultaterne fra forskernes undersøgelse er publiceret i artiklen "Does unemployment lead to a less healthy lifestyle?”, der er publiceret i tidsskriftet Applied Economic Letters.

Dataene til undersøgelsen har forskerne fra en stor tysk undersøgelse ved navn German Socio-Economic Panel. Siden 1984 er 25.000 tyskere årligt blevet udspurgt om deres liv, og det er i data fra 1992 til 2012, at forskerne har undersøgt sammenhængen mellem arbejdsløshed og usund livsstil.



Forskernes undersøgelse er langt fra den første af sin slags. Der findes en række lignende studier, hvor hovedparten konkluderer, at arbejdsløshed rent faktisk resulterer i en dårligere livsstil.

Men de tre forskere mener, at en række af de tidligere studier lider under en svaghed – en svaghed, som forskerne korrigerer for i den aktuelle undersøgelse.

”I udgangspunktet kan man ikke sige, om det er dårlig livsstil, der fører til arbejdsløshed, eller om det er arbejdsløshed, der fører til, at man får en dårlig livsstil. Vi kan altså ikke sige, hvad der skyldes det ene, og hvad der skyldes det andet. Så hvis man vil undersøge, om arbejdsløshed har en negativ indflydelse på netop livsstil, må man udelukke data, hvor det netop er den førte livsstil, som har ført til afskedigelse,” siger Jan Michael Bauer.

I praksis betyder det, at forskerne kun har kigget på data fra virksomhedslukninger. Ved at analysere data fra virksomhedslukninger, sorteres de arbejdsløse fra, der er blevet afskediget som følge af deres livsstil – fx alkoholproblemer.

Det er den manøvre, vurderer forskerne, som giver et mere præcist billede i forhold til tidligere offentliggjorte studier af samme emne.

Forebyg usund livsstil tidligt
Men hvad betyder undersøgelsens resultater for de mennesker, der sidder og planlægger fx sundhedskampagner?

Ifølge forskerne peger resultaterne på, at det kun har begrænset effekt at rette kampagnerne mod arbejdsløse, fordi arbejdsløshed i sig selv ikke er ensbetydende med dårlig livstil.

Så hellere træde ind og anvende ressourcerne forebyggende, så folk ikke tilegner sig en dårlig livsstil – uanset om de er arbejdsløse eller ej.

”Hvis man skal sige noget om, hvad de politiske beslutningstagere bør gøre på baggrund af vores undersøgelse, er det at sætte ind, før der udvikles en livsstil, som kan føre til arbejdsløshed. Det med at rette et forebyggende fokus mod arbejdsløse er set i lyset af resultaterne fra vores undersøgelse for sent,” mener Jan Michael Bauer.

For mere information, kontakt Jan Michael Bauer