Fransk præsidentvalg overrasker

Af Mikael Koldby, fotos: Shutterstock

Hvad kendetegner valget 2017?
Mette Zølner: Det, der falder i øjnene, er, at intet er forløbet ved dette valg, som man regnede med på forhånd. Det har indtil videre været et valg fuld af overraskelser. De kandidater, man på forhånd gik ud fra ville stille op, gjorde det ikke. Der synes at være opbrud i fransk politik, som vi endnu ikke har set det fulde omfang af. De to kandidater, der står til at gå videre her ultimo marts, tilhører ingen af de partier, der indtil i dag har været regeringsbærende i Frankrigs 5. Republik (betegnelsen for Frankrigs politiske system, som blev indført ved forfatningsændring i 1958, red.). Der er Marine Le Pen fra den Nationale Front, som aldrig har haft regeringsansvar, og Emmanuel Macron fra den nystiftede bevægelse "En Marche!".

Jesper Rangvid: Frankrig er et rigt land, men det er fair at sige, at de finansielle markeder har en hvis bekymring over manglende reformer i Frankrig inden for især pension og arbejdsmarked. Den franske vækst er lav i forhold til andre europæiske lande. På venstrefløjen var der stort håb til Francois Hollande fra Socialistpartiet, da han blev valgt til præsident, men vi kan se, at det har ændret sig til en dyb, dyb mistillid og utilfredshed med Hollande blandt franskmændene. Det bliver derfor spændende at se, hvem der bliver valgt i stedet for.

Hvor vigtigt er valget for Frankrig?
Mette Zølner: Det er et meget vigtigt valg for Frankrig. Hvis de to kandidater Macron og Le Pen går videre til anden runde, bliver det et valg mellem en fortsættelse af fransk Europa-politik, som vi kender den i dag, og en Fransk EU-skeptisk linje, der vil indebære en afstemning om euroen. Det bliver også et valg mellem to vidt forskellige visioner for Frankrig.  Det vil være mellem Le Pens vision om en genindførelse af nationale grænser og et stop for al indvandring på den ene side og på den anden side en nyfortolkning af det republikanske Frankrig, der er baseret på verdslighed med plads til alle religioner, altså det generøse Frankrig, som tager i mod flygtninge.

Hvad betyder valget for den europæiske økonomi?
Jesper Rangvid: Der er to måder at anskue det på. Den ene er de benhårde økonomiske konsekvenser, og den anden er de politiske konsekvenser. For økonomien er det store spørgsmålstegn, hvad nu hvis Le Pen bliver valgt, og hun gør alvor af en diskussion af, om Frankrig skal blive ved med at have euroen? Det alene vil virkelig være voldsomt for EU-samarbejdet og for euroen. Markederne har allerede reageret negativt på sandsynligheden for, at Le Pen kommer til magten. Renterne i Frankrig er allerede steget ganske markant overfor f.eks. renterne i Tyskland.

Det er vigtigt at sige, at der er mange hvis'er og det mest sandsynlige er, at Le Pen ikke vinder – som valgkampen ser ud lige nu. Men der er ikke 0% sandsynlighed, så hvad nu hvis? Det vil være virkelig fundamentale forandringer. Hvis Le Pen vinder præsidentvalget; hvis hun dernæst udskriver valg om euroen og vinder det; og hvis Frankrig trækker sig ud af eurosamarbejdet, kan det potentielt være lige så ødelæggende som krisen i 2008. Det er på det politiske plan indiskutabelt, at Frankrig og Tyskland har været kernen i EU-samarbejdet, selvom det efter den finansielle krise måske mest er Tyskland, der trækker slæbet. Men Frankrig bakker op. Der er derfor ingen tvivl om, at hvis der kommer en præsident, som er anti-EU, så bryder EU-projektets akse.


Lektor Mette Zølner og professor Jesper Rangvid fra henholdsvis Department of Management, Society and Communication og Institut for Finansiering (foto: Bjarke MacCarthy/CBS og Poul Christensen)

Hvad kan vi forvente af politik, hvis prognoserne holder?
Mette Zølner: Hvis Macron kommer til magten, så får Frankrig en socialliberal præsident. Han lægger op til at gennemføre reformer på skatteområdet og arbejdsmarkedet, men vil bevare velfærdsstaten. På mange punkter er det i virkeligheden en fortsættelse af den økonomiske politik under Hollande, da Macron var minister (økonomiminister fra 2014-2016, red.). Den store ændring vil være Le Pen. Hun har nogle valgpunkter, men langt hen ad vejen kan man sige, at det er et populistisk parti, som har slået sig fast på én mærkesag, der bedst kan oversættes som "Frankrig først". Det står for protektionisme, fuld suverænitet, stop for al immigration – både legal og illegal – og en meget stram linje overfor den muslimske religion og kultur i det franske samfund. På nuværende tidspunkt ligger de to kandidater stort set lige i første runde. Men i 2. runde tyder alt på, at Macron ville vinde over Le Pen på samme måde som det skete i 2002, hvor Le Pen's far mødte Chirac i 2. runde til præsidentvalget og tabte. Men selvom der kun er en minimal risiko for, at Le Pen vinder i 2. runde, så kan det ikke udelukkes, eftersom valgkampen har været så uforudsigelig.

Hvad kan vi forvente af konsekvenser for økonomien med Macron som præsident?
Jesper Rangvid: Det bliver interessant at finde ud af, hvad Macron vil. Han er forholdsvist venstredrejet, men både Fillon (fra Les Républicains, red.) og Macron har dagsordenen, at der skal styr på finanserne. Frankrig kører med et større offentligt underskud end de 3 pct., EU har som grænse. De siger begge Frankrig skal under 3 pct., og spørgsmålet er, hvordan kommer man derned? Fillon, som ikke står til at blive valgt, har været mere klar: Der skal skæres ret markant i den offentlige sektor. Det kan godt være, at de finansielle markeder vil blive glade for mindre underskud på det offentlige budget, men omvendt er det svært bare at skære løs i den offentlige sektor især i Frankrig. Macron er indtil videre lidt uklar. Han siger om den offentlige sektor, at der både skal skæres og bruges flere penge. Le Pen og Fillon er mest klare i mælet. Fillon er klassisk borgerlig: Ned med offentligt underskud og ned med skatter, Le Pen: Ud af euro-samarbejdet. Macron er midt imellem, og der er noget uvished forbundet med ham som præsident. Macron var ansvarlig for økonomien som minister under Hollande, og økonomien gik ikke så godt. Hans track-record er set heroppe fra Danmark ikke så god.

Macron klarer sig godt i målingerne og du lyder lidt lunken, hvor sandsynlig er et lille Macron-mirakel, hvis han bliver præsident?
Jesper Rangvid: Optimismen omkring Macron skal være begrundet i, at han vil og kan gøre det væsentligt bedre, end da han var minister. Det er muligt, at han som minister sad i en politisk spændetrøje på grund af Hollande, men det var trods alt ham, der sad for enden af økonomiminister-bordet, derfor er jeg lidt forbeholden med entusiasmen. Under alle omstændigheder, hvis Marine Le Pen ikke blive valgt, så kommer der et lettelsens suk fra markederne. Den store frygt er Le Pen. Hvis det bliver Macron eller Fillon vil de franske renter falde, hvilket er godt for fransk økonomi. Hvis det bliver Macron, så bliver man nødt til at vente lidt og se, hvad det er, han så vil, men markederne vil reagere roligt.

Foto: Shutterstock

Hvad betyder det for valget til parlamentet senere på foråret, hvis præsidenten ikke bliver fra de traditionelle partier, men Macron eller Le Pen?
Mette Zølner: Det er vigtigt med et flertal i Nationalforsamlingen, for uden det, kan en nyvalgt præsident ikke gennemføre sin politik. For Macron, der grundlagde sin bevægelse En Marche! sidste år, er det en udfordring at stille kandidater i alle valgkredse. Han vil kunne støtte sig på centrumbevægelsen, Modem. Desuden er det sandsynligt, at politikere fra de traditionelle partier bliver fristet til at støtte Macron til gengæld for en forhandling af opstilling til parlamentsvalget. Enkelte højtprofilerede socialister har allerede erklæret deres støtte. Flere overvejer nok, om de skal følge efter, eller om de skal blive i deres parti, der ser ud til at tabe. De samme overvejelser ses på højrefløjen blandt Juppé's (tidligere udenrigsminister og fra det borgerlige Les Republicains, red.) støtter. Hvis det sker, vil man se et opbrud af det traditionelle højre-venstre skil til fordel for en ny konstellation omkring centrum. Det vil være nyt i fransk politik. Men det er endnu for tidligt at sige, hvad der kommer til at ske. Man stiller fortsat spørgsmålet, om Macron kan stå distancen frem til valget.

Hvor dybt stikker opbrudstendensen og risiko for et jordskredsvalg?
Mette Zølner: Vi ved ikke, hvor omfattende opbruddet er. Er det et behov for at se nye ansigter og partier, eller ligger der andre og dybere brud i samfundet bag? Landet har været igennem to præsidentperioder, der har skuffet mange vælgere. Den første med Sarkozy og den anden med Hollande, og samfundet er endnu ikke helt ude af den økonomiske krise. Arbejdsløsheden ligger fortsat på omkring 10 pct. Endelig er der de sidste års terror, der har skabt usikkerhed. Man kan se på vælgeranalyserne, at et afgørende skil blandt vælgerne synes at være for eller imod EU, for eller imod indvandring og for eller imod globalisering. Valgkampen foregår altså i et Frankrig med krisestemning. Hertil kommer, at valgkampen indtil nu har været præget af anklager om korruption, det har skabt en stemning af politikerlede. Hvis valgdeltagelsen bliver lav, kan det være en fordel for Marine Le Pen. Hendes vælgere er dedikerede, og de synes ikke at lade sig påvirke af, at også hun mistænkes for korruption.

Foto: Shutterstock

Hvilken tendens ser du i Europa i de her måneder?
Jesper Rangvid: Briterne valgte Brexit, og der er en nationalistiske drejning mange steder. Sker der ikke noget dramatisk, såsom at Marine Le Pen kommer til magten i Frankrig, eller Beppe Grillo i Italien, så vil de finansielle markeder nok drage et lettelsens suk. Vi så for nylig ved valget i Holland, at Geert Wilders parti godt nok bliver næststørst, men ikke fik den fremgang, der lå i kortene før valget. Lige nu peger valget i Frankrig på Macron. Dernæst er det valget i Italien. Hvis Grillo ligger til et godt valg, og markederne reagerer negativt, renterne stiger og aktierne falder, så kan det være italienerne tænker, okay, den vej skal vi ikke, men det kan også være italienerne tænker, lad os også gå den vej.

Hvordan vil franske politikere tage hånd om opbrudsstemningen i befolkningen efter valgene?
Mette Zølner: Det kommer meget an på valget til nationsforsamlingen og sammensætning i parlamentet. Macron lægger op til at føre politik på en pragmatisk måde og i en tættere dialog med befolkningen. Det, der har været udfordringen for Socialistpartiet i mange år, har været at få fat i vælgerne hos arbejdere og de kortuddannede. Det lykkedes rigtigt godt for Le Pen. Hvad sker der med deres usikkerhed og bekymring for fremtiden, hvis en Macron kommer til magten? Kan hans politik samle dem op? Det er den gruppe, der har mistet arbejdspladser til udlandet. Spørgsmålet bliver, hvad det er for et flertal, der kommer til magten, og i hvor høj grad Macron lykkes med den pragmatiske politik.

For flere oplysninger kontakt Mette Zølner eller Jesper Rangvid.