Det sker på CBS i oktober

Hvordan vurderer man værdien af en virksomhed, der uddanner unge i at løse konflikter? Hvad ligger forud for Danmarks succesfulde pensionssystem? Hvad er opskriften på en bæredygtig bankverden? Hvordan får du et job hos Google? Det er kun nogle af de mange spørgsmål, som CBS tager op til arrangementerne i oktober.

29/09/2017

Hvilken værdi skaber socioøkonomiske virksomheder?

Torsdag, 5. oktober, kl. 15:00 til 17:00, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, "Skoven" B3.19-24 (CVL´s lokaler)

kbh project


Ballast CPH udvikler produkter, der udbreder viden om synshandikap. Non-Violence Project uddanner unge i, hvordan man løser konflikter uden vold. Og en digter brander sig selv som én, der skriver løgnehistorier om gamle malerier for at bringe kunsten tilbage til folket. De tre virksomheder er en del af mødestedet for socio-økonomiske virksomheder, KPH Projekthus. Hvad er værdien af de socio-økonomiske virksomheder? Hvordan kan kommuner gøde deres aktiviteter bedst? Det vil direktøren for KPH Projekthus og lektor Niels Thygesen fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS debattere. Niels Thygesen vil bl.a. argumentere for at forstå værdien af denne type virksomhed ud fra et gaveøkonomisk perspektiv fremfor et pengeøkonomisk.

Læs mere om arrangementet

 

PensionDanmarks adm. direktør holder tiltrædelsesforelæsning

Tirsdag, 3. oktober, kl.  15:00 til 17:00, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, lokale: SPs13

Torben


I 2018 er det 25 år siden, at arbejdsmarkedspensioner blev indført i Danmark. Kombinationen af obligatoriske pensionsordninger og skattefinansierede folkepensioner har givet Danmark et pensionssystem, der fremhæves som det mest bæredygtige i verden. CBS’ nye adjungerede professor Torben Möger Pedersen har været en aktiv deltager, først som forhandler og rådgiver i design af de nye arbejdsmarkedspensioner og siden som adm. direktør for et af de største danske pensionsselskaber, PensionDanmark. Den 3. oktober holder han tiltrædelsesforelæsning, hvor han vil fortælle sin historie og reflektere over de skiftende agendaer, han har været vidne til.

Læs mere om forelæsningen

 

Kan fremtidens bankverden være bæredygtig?

Mandag, 30. oktober, kl. 11:00 til 19:00, Porcelænshaven 20, Ovnhallen.

Per C


Formålet med konferencen ”Banking for the future – rethinking the financial secor” er at sætte en dagsorden for erhvervsuniversiteter i 2017, der kan præge forskning og undervisning inden for bank- og finansverdenen. På trods af erfaringer fra finanskrisen er behovet for en nytænkning af både lovgivning og måden at drive finansiel virksomhed på stadig væsentlig. Konferencen samler både forskere og praktikere til at debattere forskning og undervisning i ansvarlig bankdrift. Hovedtaleren er Nationalbankens direktør Per Callesen.

Læs mere om konferencen

 

62 virksomheder mødes med flere tusinde studerende på CBS

Onsdag, 4. oktober kl. 10:00 – torsdag, 5. oktober kl. 16:00, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg

cf17


Hvad efterspørger virksomheder? Mangler de en studentermedhjælper? Eller en kandidat fra CBS? Og hvad tiltrækker de studerende? Til Career Fair omdannes stueetagen på Solbjerg Plads til et større marked over to dage, hvor mere end 60 virksomheder fra forskellige industrier kan møde studerende face-to-face. Nogle virksomheder heriblandt Google og Microsoft holder interviews med udvalgte studerende.

Læs mere om Career Fair og tilmeld dig (kun på engelsk)

 

Kom til informationsmøde om ny master i forretningsudvikling

Onsdag, 25. oktober, kl. 17:00 – 18:15, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg

Master



Master of Business Development (MBD) er en ny, fleksibel masteruddannelse fra CBS. Den er målrettet medarbejdere, der hører til blandt virksomhedens erfarne og har ansvar for områder af forretningen, der skal løftes og udvikles. D. 25. oktober afholdes et informationsmøde om uddannelsen, dens opbygning og hvilke fordele samt redskaber den giver.

Læs mere om informationsmødet

 

Fik du afslag? Kom til optagelsesevent

Onsdag, 11. oktober, kl. 16:15-18:15, Kilevej 14, 2000 Frederiksberg, lokale KS54

Afslag


4.115 ansøgere kom ikke ind på CBS i 2017. Men hvordan forbedrer man sine chancer for at blive optaget på en bacheloruddannelse i 2018? Hen over efteråret afholder CBS som noget nyt kvote 2-informationsarrangementer, der hjælper kommende ansøgere med at forbedre sine chancer for optagelse. Fx om hvordan den bedste motiverede ansøgning ser ud. En motiveret ansøgning vil fremover indgå i bedømmelsen på flere uddannelser på CBS.

Læs mere om arrangementet

 

Gymnasieelever kan blive CBS-studerende for en dag

Onsdag, 25. oktober – torsdag, 26. oktober

gymnasiestuderende


CBS har oplevet en halvering af frafaldet på sine uddannelser i løbet af de seneste ni år. For at fortsætte den gode tendens vil CBS gerne hjælpe potentielle nye studerende med, at de bliver afklarede omkring deres valg af uddannelse. Gymnasieelever kan derfor komme i studiepraktik på CBS og opleve, hvordan det er at være bachelorstuderende. Der vil være fem forskellige faglige forløb at følge. CBS har over 600 pladser i år.

Læs mere om forløbene og tilmelding

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 08/10/2019