Podcast med Christina D. Tvarnø
Den offentlige sektor i Danmark har brug for bygninger som fx skoler og hospitaler.
I Danmark har vi en klar ansvarsfordeling, hvor det offentlige opstiller nogle krav bygningerne, og efter et udbud vælger man det billigste tilbud.
I et offentligt privat partnerskab er bygningen privat ejet, og udbuddet drejer sig om at opfylde de behov, som det offentlige har til brugen af bygningen.
Tankegangen er, at dem der bygger ikke kun har en økonomisk interesse i at levere den løsning, der er billigst her og nu, men som også er billigst og bedst på længere sigt.
Derfor skal man fx ikke nødvendigvis bruge de billigste materialer, men de mest holdbare.
Professor Christina Tvarnø fra CBS forsker i Offentligt Privat Partnerskab, og undersøger, hvordan det er muligt at give det incitament til private sektor, når det offentlige laver udbud.
Hvis man skal have offentligt privat partnerskab til at lykkes, kræver det en ændret måde at arbejde på, men det kræver også en ny lovgivning, der tænker på samarbejde frem for kontrol.
Christina Tvarnø sammenligner med lande som Storbritannien, der har et andet retssystem end i Danmark, hvor offentligt privat partnerskab har været en succes.
Hun sammenligner også med Frankrig, der i retlig sammenhæng ligger tæt på Danmark, hvor man har måttet handle anderledes i juridisk sammenhæng.
Et samarbejde vil kræve en ny måde at arbejde på i udbud, og den strikse danske fortolkning af EU’s regler om udbud kan være en begrænsning, men der skal også ske ændringer andre steder.
Normalt tænker jurister i, hvordan man bedst muligt skal varetage deres parts interesser, så det er nyt, når de skal tænke på samarbejde, hvor begge parter skal have noget ud af en aftale.
Christina Tvarnø giver eksempler på, hvordan man kan bruge offentligt privat partnerskab, når man skal have bygget skoler eller hospitaler, men der er også de opgaver,
hvor det offentlige ikke nødvendig selv skal finde på den bedste løsning. Det kunne fx være i forbindelse med tiltag for at løse klimaproblemer,
hvor det offentlige kommer med et behov, som private kommer med et løsningsforslag til.