CEV UDGIVER 8. FORSKNINGSRAPPORT
I rapporten Bestyrelser i Ejerledede Virksomheder ser vi nærmere på bestyrelsens potentiale for at bidrage til værdiskabelsen i danske virksomheder. Vores undersøgelse viser, at bestyrelsen i større grad kan udfolde dette potentiale, når den besættes med eksterne medlemmer. Det vil sige medlemmer med ledelseserfaring fra andre virksomheder, brancheerfaring eller anden relevant erfaring. Bestyrelser besat med eksterne medlemmer viser sig nemlig at være koblet til forbedret værditilvækst, forøget omsætning såvel som vækst i produktivitet.
Hvis du har snuden nede i bestyrelsesarbejde i danske virksomheder, kommer det formodentligt ikke som en overraskelse. Men nu er det for første gang undersøgt systematisk sammen med en række andre interessante aspekter af bestyrelsesarbejde i danske virksomheder.
Læs hele forskningsrapporten Bestyrelser i Ejerledede Virksomheder her
Læs tidligere forskningsrapporter her
Kontakt Center for Ejerledede Virksomheder på email cev.acc@cbs.dk såfremt der eksisterer yderligere spørgsmål.