Jespers Torvekøkken overtager Spisestuerne Aps’ kontrakt

Kurator for Spisestuernes konkursbo har den 17. maj 2020 indgået aftale med ”Jespers Torvekøkken” (JTK) om at overtage kontrakten som CBS’ fremtidige kantineleverandør. Kontrakten fortsætter dermed uændret frem til næste genudbud, forventeligt med kontraktstart i oktober 2022.

19/05/2020

Foto: Bjarke MacCarthy
Foto: Bjarke MacCarthy

JTK påbegynder kantinedrift fra 1. september, og der vil samtidig være mulighed for at lave aftaler om catering i perioden op til. Vi forventer trinvis åbning af kantinerne i efteråret, som er afstemt efter behov og muligheder. Dette vil blive drøftet med JTK i perioden frem til sommerferien. CBS håber naturligvis, at mange af Spisestuernes medarbejdere vil blive genansat, i takt med at driften genoptages.

 
Om Jespers Torvekøkken
Virksomheden blev grundlagt i 1991 ud fra en vision og ambition om at lave god og sund frokost til medarbejderne rundt om i virksomhederne i Storkøbenhavn. Siden dengang er Jespers Torvekøkken vokset støt hvert år og har i dag udvidet med catering af selskabsmad og kantinedrift. I dag er Jespers Torvekøkken landsdækkende og driver bl.a. Århus Universitets kantiner til både ansatte og studerende.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 02/09/2020