Studieliv

Få et sneak peek på studielivet på CBS. Du kan bl.a. læse om, hvordan uddannelserne er opbygget, hvordan eksamen foregår og hvordan du finder et fællesskab på campus.


Hverdagen som CBS studerende - mere fleksibilitet og ansvar

Der findes ikke én typisk hverdag på CBS. Du har nemlig stor indflydelse på, hvordan din hverdag på CBS skal se ud og hvad der passer dig bedst - så hverdagen kan se ud på mange forskellige måder.

Du har ca. 12-14 timers undervisning om ugen i gennemsnit, men skal også forvente at bruge ca. 25 timer om ugen på forberedelse til eksamen og undervisning. Du er selv med til at bestemme hvordan og hvornår du forbereder dig. Så din hverdag vil være mere fleksibel og stille større krav til dig end du har været vant til i gymnasiet.

Studielivet vil byde på mødet med en masse spændende mennesker, som måske deler dine interesser, eller som kan inspirere dig til at tænke og handle på nye måder. 


Vil jeg passe ind?

Det er helt naturligt at tænke over og måske være nervøs for, om man passer ind et nyt sted. Når du starter på CBS vil du være én blandt vores mere end 21.000 studerende. Du vil møde mange typer af studerende, der alle kommer fra forskellige baggrunde og har deres egne perspektiver og holdninger til omverdenen.  

Dét, du har tilfælles med dine medstuderende er, at du er kommer ind på en uddannelse på CBS, hvor I kan dygtiggøre jer og blive klogere på de fagområder, I synes er spændende. 
 

Sidst opdateret: Web editor - Student Communications // 23/09/2024