Hvorfor træffer mænd og kvinder forskellige økonomiske valg? CBS-forsker modtager prestigefyldt EU-bevilling til at finde svaret

Lektor Arna Olafsson fra Institut for Finansiering på Copenhagen Business School (CBS) har modtaget det prestigefyldte ERC Starting Grant fra Det Europæiske Forskningsråd.

05/09/2024

Arna Olafsson

Forskelle i økonomisk adfærd mellem kønnene er velkendte. Fx er kvinder mindre tilbøjelige til at investere i aktiemarkeder. Desuden har kvinder i gennemsnit lavere pensionsopsparinger end mænd, mens mænd ofte har større gæld, med undtagelse af studielån.

Men hvorfor opstår disse forskelle? Arna Olafsson, lektor ved Institut for Finansiering på CBS, har netop modtaget en ERC Starting Grant for at finde svarene. Bevillingen på cirka 11 millioner DKK har til formål at fremme næste generation af førende uafhængige forskere i Europa. ERC-bevillingerne gives til fremragende forskere, der har udvist stort potentiale efter deres ph.d. med projekter, der forventes at skabe banebrydende resultater.

Sammen med et forskerteam vil Arna Olafsson undersøge de underliggende årsager til, at mænd og kvinder træffer forskellige økonomiske beslutninger. Målet er at skabe et unikt datasæt og bruge det til at identificere de centrale faktorer, der bidrager til den økonomiske kønsforskel.

"Det er presserende og vigtigt at forstå, hvad der driver kønsforskelle i økonomiske valg, fordi økonomiske beslutninger påvirker alle livets faser," fortæller Arna Olafsson.

Skal afdække de skjulte årsager bag ulighed mellem kønnene

Selvom emnet er blevet bredt debatteret, er der stadig mangel på evidensbaseret viden om, hvad der forårsager de markante forskelle mellem mænds og kvinders økonomiske beslutninger.

”Den nuværende litteratur om den økonomiske kønsforskel har indtil videre kun undersøgt et begrænset udvalg af potentielle faktorer ad gangen. Det har gjort det vanskeligt at vurdere, hvorvidt disse forskelle skyldes disse faktorer alene, eller om der er uobserverbare forstyrrende elementer, der spiller ind,” forklarer Arna Olafsson:

For eksempel tyder eksisterende forskning på, at en stor del af kønsforskellene i succes på arbejdsmarkedet kan tilskrives, at kvinder bliver mødre, snarere end at det alene skyldes deres køn. Men det er endnu ikke undersøgt, hvordan forældreskab kan påvirke økonomiske valg.  Desuden er det tidligere blevet fastslået, at mænd og kvinder har forskellige risikopræferencer og investeringsadfærd, men vi mangler stadig at forstå, hvorfor det er sådan.

Økonomiske faldgruber rammer kvinder særligt hårdt

Netop viden om, hvordan både køn og forældreidentiteter påvirker finansielle valg, er meget vigtig, både for det enkelte menneske og for samfundet, påpeger Arna Olafsson: “Mange mennesker træffer økonomiske beslutninger, der kan have store konsekvenser for deres økonomiske velfærd, og ofte viser det sig, at disse valg ikke er optimale.”

For eksempel undlader mange at investere i aktiemarkederne, og når de gør, vælger de ofte en for lav andel aktier i deres portefølje. Desuden er deres investeringer ofte præget af et overdrevent fokus på hjemmemarkedet og en manglende spredning, hvor mange har for meget af deres opsparing i deres egen arbejdsgivers aktier. Derudover er der mange, der ikke får omlagt deres boliglån, selvom det kunne være økonomisk fordelagtigt, og unge mennesker sparer generelt for lidt op til pensionen. Samtidig viser det sig, at mange pensionister bruger deres opsparinger langsommere, end hvad der måske er nødvendigt.

Særligt kvinder rammes af disse udfordringer. Forskning viser, at kvinder ofte er mindre tilbøjelige til at løbe en risiko ifm. deres investeringer, hvilket kan resultere i lavere afkast og en mindre robust opsparing til fremtiden. Dette forstærker de økonomiske forskelle mellem kønnene og gør kvinder særligt sårbare i forhold til deres økonomiske sikkerhed på lang sigt.

I takt med at ansvaret for pensionsopsparing i stigende grad flyttes fra arbejdsgivere til enkeltpersoner, bliver forståelsen af disse forskelle endnu mere presserende. Det er velkendt, at kvinder generelt sparer mindre op til pension, og denne kløft kan blive større, hvis de finansielle valg, kvinder træffer, resulterer i lavere afkast.

Nødvendig viden for politikere i kampen for kønsligestilling

For at finde svar på de bagvedliggende årsager til, at mænd og kvinder træffer forskellige økonomiske valg, vil Arna Olafsson anvende detaljerede bankdata fra Island kombineret med eksperimentelle metoder. ”Køn er forbundet med mange faktorer, og det er umuligt at besvare spørgsmålene uden at kombinere detaljerede administrative data, eksperimentelle data samt naturlige eksperimenter. Således kan vi identificere de faktorer, der reelt bidrager mest til den økonomiske kønsforskel,” forklarer hun.

Projektet, som er baseret på et samarbejde med Islands største bank, Landsbankinn, starter i begyndelsen af 2025 og er det første af sin slags, der vil undersøge, hvordan både køn og forældreidentiteter påvirker økonomiske præferencer og beslutninger. Arna Olafsson håber, at forskningsresultaterne vil danne grundlag for både fremtidig forskning og politiske initiativer.

”I øjeblikket vil det være vanskeligt for politikere at udligne forskellene, da vi endnu ikke har en klar forståelse af, hvad de kommer af. Mine resultater vil dog gøre det muligt at basere fremtidig forskning om mænd og kvinder på evidensbaserede metoder,” siger hun. Hun forventer således, at de nye indsigter vil føre til betydelige forbedringer i metoderne til at bekæmpe den økonomiske kønsforskel.

”Projektet har potentiale til at revolutionere vores forståelse af, hvordan køn påvirker økonomiske beslutninger og kan give vigtige input til politikere, der arbejder for kønsligestilling,” afslutter hun.

---

Læs pressemeddelelsen fra Det Europæiske Forskningsråd

Kontakt:

Arna Olafsson, lektor, ao.fi@cbs.dk

martine mengers, journalist, CBS mm.slk@cbs.dk

 

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 05/09/2024