Fremtidens eksperter: Hvordan vi gør vores gode intentioner til bæredygtige handlinger?

’Fremtidens eksperter’ er en serie, hvor vi kort præsenterer nogle af de yngre forskere på CBS. Hvem er de, og hvad forsker de i? I dag møder vi Cecilie Wagner Harden, der er ph.d.-studerende på Institut for Strategi og Innovation og MADE erhvervs-ph.d. i Novo Nordisk.

01/11/2024

Hvorfor blev du forsker?

Jeg er i gang med en MADE-ph.d, som er en slags hybrid mellem en erhvervs-ph.d. og en almindelig ph.d. 

Det betyder, at jeg sidder med i maskinrummet ude hos Novo Nordisk, hvor jeg er med til at indsamle og præsentere data, der bidrager til beslutninger og løser konkrete problemstillinger, samtidig med at jeg kan bruge min viden og bidrage indenfor genbrugsadfærd i det akademiske felt. Den sammenkobling og mulighed gav rigtig god mening for mig. 

Hvordan kom du ind i forskningsmiljøet til at begynde med og blev interesseret i at forske?

Jeg har en dyb passion for at arbejde med bæredygtighed og hele den transformationsproces, som det indebærer. Før min PhD arbejdede jeg med bæredygtighedsstrategi i byggebranchen, som jeg var rigtig glad for. Men da den her mulighed dukkede op, var det en oplagt chance for virkelig at fordybe mig i feltet. Til jobsamtalen havde jeg en virkelig god dynamik med min vejleder samt Niels og Kim fra Novo, og jeg var heldig nok til at få tilbudt stillingen.

Hvad skal dit projekt afdække? 

Jeg er med i Novo Nordisk-projektet ’Returpen’, som handler om at få brugere til at returnere deres brugte injektionspenne. Da det er engangspenne, kan de ikke bruges igen, og derfor bliver de smidt ud, hvilket er en skam, da de består af højkvalitets materiale men har en ekstrem kort levetid. Årligt er det milliarder af penne, som ender på lossepladsen.

Det vil vi gerne lave om på, så brugerne i stedet returnerer pennene, så materialerne kan få nyt liv. Men en ting er at have et mål, et andet er hvordan man får folk til pludselig at ændre adfærd, så de brugte penne faktisk bliver returneret. Derfor har jeg fulgt take-back-programmet ’Returpen’, hvor projektet dybest set handler om at undersøge, hvordan vi bedst muligt får brugerne til at ændre adfærd, så de returnerer pennene til apoteket efter brug.

Det er et pilotprojekt i Danmark, som startede i 2020. Vi har en national løsning, som skal implementeres i resten af verden, i dag hedder det ReMed. 

Hvordan vil din viden gavne andre? 

Vores konkrete projekt handler om insulinpenne, men viden om, hvordan vi påvirker brugeradfærd i en mere bæredygtig retning er efterspurgt indenfor mange industrier. 

Det er især gældende for produktionsvirksomheder, da take-back-programmer kan være en effektiv vej til at implementere bæredygtige løsninger. Vores projekt er især fokuseret på vigtigheden i at forstå brugernes incitament til at deltage. Vi ser blandt andet, at det er forskelligt fra land til land, hvad der fungerer. I Danmark returnerer vi på apoteket, hvor man i England returnerer både på apoteket, men også med posten. 

Hvilken anden forsker beundrer du mest?

Jeg er meget imponeret over de forskere, der arbejder tværfagligt. Et eksempel kunne være Daniel Kahnemann, der forsker i adfærdsøkonomi og psykologi. Han har været banebrydende, når det kommer til at forstå vores adfærd. Vi er dovne som mennesker, og det er rigtig svært for os at ændre på vores vaner. Her har han været med til at belyse, hvad der påvirker vores beslutninger.

Hvilket spørgsmål ville du allerhelst kunne finde svar på i løbet af din karriere? 

Der findes rigtig meget forskning, som måler på folks intentioner, men ikke særlig meget forskning, som følger op på, om vi rent faktisk gør det, vi siger. Intentioner er en god indikator, men der er et fænomen, som kaldes vores ’intention behaviour gap’ – og det dækker over, at der er et hul mellem, hvad vi oplever og tænker, og så hvad vi gør. Det hul kunne jeg rigtig godt tænke mig at udforske nærmere, altså hvordan man effektivt går fra en lineær til en cirkulær forretningsmodel uden at disrupte den eksisterende virksomhed. 

Det involverer hele virksomheden og dens værdikæde. Jeg er især interesseret i det menneskelige aspekt af denne transformation, da det er afgørende at forstå, hvordan man engagerer medarbejdere og interessenter i processen for at sikre en vellykket overgang.

Hvad er din største styrke og din største svaghed? 

En af mine styrker er, at jeg er god til at tænke ud af boksen. Jeg har spillet musik hele livet og jeg troede egentlig, jeg skulle være manager indenfor musikbranchen, da jeg startede på international business. Men det har givet mig et kreativt mindset og forståelsen af det at arbejde sammen. Jeg tror, at min svaghed er, at jeg vil det hele.

Hvilken historisk person beundrer du mest?

Jeg har lige set en dokumentar om vikingetiden, der handlede om Danmarks første dronning – Dronning Thyra. Jeg er helt vild med, hvor sej hun var. Det var hende, der bestilte Jellingstenen, og hun var med til at samle Danmark. Hun nævnes på fire sten fundet i Danmark, og Gorm den Gamle nævnes kun i sammenhæng med hende. Det kunne betyde, at hendes rolle har været meget større, end vi egentlig er klar over i dag.

Læs mere om Cecilie Wagner Harden

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 01/11/2024