Informationsmøde om ny master
Informationsmøde om Master i Fremmedsprogspædagogik.
Masteruddannelsen er udviklet af en gruppe kendte forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitet og Copenhagen Business School og er en målrettet videreuddannelse for undervisere på skoler, medarbejdere i kommuner og amter – men også i private virksomheder (forlag, sprogfirmaer, internationale organisationer osv.).
Masteren sætter fokus på den nyeste forskning, samspillet mellem teori og sprogpædagogisk praksis, tværfagligt samarbejde og udvikling af nye sprogpædagogiske tiltag. Den er enestående i Danmark, da den samler de mange forskellige aspekter af sprogpædagogikken i én uddannelse og handler både om fremmedsprog og om dansk som andetsprog.
Program
15.00 Velkomst og indledning til Masteruddannelsen
v/forskningsprofessor Kirsten Haastrup, CBS
15.15 ”Et tilegnelsesperspektiv på fremmedsprogspædagogik - med eksempler fra tilegnelsen af ordforråd”
v/lektor Birgit Henriksen, KU
15.35 Spørgsmål til oplægsholderen
15.45 Pause
16.00 ”Et tværsprogligt perspektiv på fremmed- og andetsprogspædagogik”
v/professor Anne Holmen, DPU
16.20 Spørgsmål til oplægsholderen
16.30 Pause
16.45 ”Hvem – hvad – hvor?” Praktiske aspekter omkring ansøgning og undervisning
v/Lars Stæhr Jensen (ph.d.-stipendiat, CBS) og Martina Oligschläger, CBS
fra 17.05 Mulighed for at tale med undervisere fra Masteruddannelsen, stille yderligere spørgsmål om uddannelsen m.v.
Alle er velkomne!