Tredjepartslogistik i Øresundsregionen
Øresund Logistics afholder en spændende konference om Tredjepartslogistik i Øresundsregionen, den 20. april 2004 på Hotel Hilton Kastrup. På konferencen vil en helt ny kortlægning af tredjepartslogistik i de nordiske lande blive præsenteret af professor Lauri Ojala, Handelshøjskolen i Åbo. En række virksomheder vil fortælle om deres erfaringer med at bruge Øresundsregionen som udgangspunkt for nordiske distributionsløsninger.
Gate Gourmet Northern Europe ? som vandt Post Danmarks Supply Chain Pris 2003 - vil fortælle om baggrunden for deres nye logistikcenter i Lund, og de resultater, virksomheden har opnået ved at centralisere deres prepack-distribution til flykunderne.
Sony Nordic, som var en af de første internationale virksomheder, der valgte at centralisere lagerføring og distribution i Øresundsregionen, vil fortælle om de fordele, som de har opnået ved denne placering.
Markeds- og salgschef Marko Kuusela,
Schenker Logistics, vil give eksempler på tredjepartslogistik-løsninger i Sverige, mens
TNT DFDS Transport Logistics vil præsentere et eksempel på en TPL-løsning i Danmark.
Desuden vil to af Øresundsregionens store infrastrukturejere,
Copenhagen-Malmø Port og
Københavns Lufthavne fortælle om deres planer om udvikling af tredjepartslogistik og intermodale transportformer. Professor Sten Wandel fra Lunds Universitet vil foretage en international sammenligning af Øresundsregionen med førende logistikcentre i Europa og Fjernøsten. Ordstyrer ved konferencen er professor Tage Skjøtt-Larsen, Handelshøjskolen i København.
Konferencen henvender sig til logistikchefer i produktions- og handelsvirksomheder, ledende medarbejdere i transport- og speditionsbranchen, konsulenter inden for logistik og transport, forskere og planlæggere inden for stat og kommuner. Yderligere oplysninger om konferenceprogram, tilmelding og betaling kan findes på