10.000 kr. for et snit på 10,3

- Kandidat fra CBS' mest populære cand.merc.-linje belønnet med ny pris

14/12/2007

Kandidat fra CBS' mest populære cand.merc.-linje belønnet med ny pris

Den globale management-konsulentvirksomhed A.T. Kearney har netop uddelt deres A.T. Kearney Award på 10.000 kr. Prisen gik til tyske Dominik Burckgard, der med 10,3 løb med årets højeste gennemsnit - og dermed de 10.000 kr.

Det er første gang, prisen gives, og den tildeles den studerende med det højeste gennemsnit på Finance and Stratetic Management-linjen (FSM), der er den mest populære cand.merc.-linje på CBS.

Dominik Burckgard blev i sommer kandidat i FSM. Bacheloruddannelsen har han gennemført på International Business fra University of Maastricht, og han har nu taget hul på karrieren med ansættelse i Investment Banking Division hos Goldman Sachs International i London.

A.T. Kearney

er en global, strategisk management-konsulentvirksomhed med kontorer i 33 lande verden over. Den har eksisteret siden 1926 og beskæftiger en bred vifte af konsulenter med erfaring inden for områder som IT, vækststrategi, private equity og forsyningskæder.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 18/12/2007